Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI

de kortuddannede, som fx industrilaboranterne, i højere grad forventer
et tidskontrolleret arbejde. Det betyder, at allerede i valget af uddannelse
vælges der nogle grundlæggende arbejdsvilkår.
v Kønsdominansen på uddannelsen kan have mindst to typer af konsekvenser.
For det første er det dominerende køn med til at skabe nogle
forventninger til de kommende arbejdsvilkår, som kan være vanskelige
at ændre på, når man kommer på en arbejdsplads. For det andet er
kønnet i undertal med til at skabe en opfattelse af at være noget særligt,
hvilket fx sås blandt de kvindelige dataloger og de mandlige laboranter.
Denne særlighed fører de med over på deres respektive arbejdspladser.
v Alternative jobmarkeder havde betydning for især IT-medarbejderne og
for laboranterne, hvor det er en del af selvforståelsen, at man altid kan
få et nyt job. En sådan selvforståelse vil alt andet lige give en bedre
forhandlingsposition, hvad angår eksempelvis løn. Lige omvendt har
agronomerne og især de kvindelige malere det. Agronomernes jobmarked
er blevet indskrænket, og især mændene havde forestillet sig, at de
skulle være fx landbrugskonsulenter. I dag skal de være glade for at
have et arbejde. Det vil sige, at de oplever sig selv som mere defensive
i fx forhandlingssituationer. De kvindelige malere har valgt netop dette
malerværksted og ser ikke lige umiddelbart noget alternativt jobmarked,
da de ikke ønsker traditionelt malerarbejde. Flere talte fx om at
påbegynde en ny uddannelse som alternativ.
v Arbejdsvilkårene på arbejdspladserne har betydning for kønsarbejdsdelingen.
Som allerede nævnt har det stor betydning, om den enkelte
opfatter arbejdet som præstations- eller tidskontrolleret. Dette er ikke
nødvendigvis givet, idet fx de kvindelige laboranter betragtede sig som
tidskontrollerede, mens mændene i højere grad så sig som præstationskontrollerede.
Dette forhold har konsekvenser for, hvilke arbejdsopgaver
man bliver tildelt, og der vil være en tendens til, at de, der
betragter sig som præstationskontrollerede, i højere grad får de udviklende
og ansvarsfulde opgaver, mens de, der opfatter sig selv som
tidskontrollerede, får de mere forudsigelige og rutineprægede opgaver.
v Formaliserede personalepolitikker fandtes på tre af arbejdspladserne,
mens malerværkstedet var mere præget af uformelle politikker. Men en
lønpolitik og en gennemskuelig og synlig karrierestruktur eksisterede
der ikke på nogen af arbejdspladserne. Dette fravær af en løn- og
karrierepolitik fremmer tilsyneladende en horisontal kønsarbejdsdeling,
hvilket var særlig tydeligt i direktoratet og i laboratoriet. De to
KILDER TIL DEN HORISONTALE KØNSARBEJDSDELING 189