Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI

et område helt ændrer karakter. Der er nogle ganske klare forestillinger
om, hvad kvinder er gode til, og hvad mænd er gode til. Der er endvidere
en tendens til, at det, der betragtes som kvinders domæne, vurderes lavere
end det, der betragtes som mænds domæne. Dog skal det påpeges, at disse
forventninger ikke er statiske – de kan forandres, om end det tager lang tid
(Linnet, 2000; Hjermov, 1997; Hansen & Hjermov, 2000; Rasmussen,
2004).
Med hensyn til nedbrydning af hierarkier og bureaukratier er der
to væsentlige pointer at hente. For det første er der en tendens til, at når
store organisationer decentraliserer, så ryger der et mellemlederlag. Dette
mellemlederlag kan typisk bestå af kvinder, som derved mister en tilkæmpet
bastion, eller kvinderne i dette lag får færre beføjelser (Kvande &
Rasmussen, 1997). 4 For det andet kan fx en projektorganisering betyde
bedre muligheder for kvinder, idet det såkaldte “glasloft” forsvinder. Glasloftet
bruges som metafor for det forhold, som flere undersøgelser har
afdækket, at kvinder når til et vist niveau i en organisations hierarki,
hvorefter de ikke kommer videre – de støder på et usynligt loft (Holt et al.,
2004; Bendl & Schmidt, 2005; Hebson & Rubery, 2004). I den flade
organisationsstruktur bliver karrieren nu et spørgsmål om individer, der
går deres egne veje, og ikke om en organisations synlige eller usynlige
’stiger’. Lederne italesætter, at de har brug for kvindernes bløde medmenneskelige
kompetencer som projektledere. Om glasloftet faktisk forsvinder,
er det vanskeligt at sige noget konkret om, idet der allerede er nyere
resultater, der tyder på, at der i stedet for et glasloft opstår glasvægge eller
såkaldte firewalls (Bendl & Schmidt, 2005; Hebson & Rubery, 2004).
Med dette menes, at loftet for kvinder ikke behøver at opstå vertikalt, men
lige såvel kan opstå horisontalt, dvs. at kvinder og mænd følger forskellige
karriereveje, således at kvinder udelukkes fra mænds, men mænd ikke fra
kvinders karrierevej.
De sidste analyser, der skal nævnes i denne forbindelse, er tre
afhandlinger, der på hver deres vis ser på, hvordan den horisontale kønsarbejdsdeling
på den enkelte arbejdsplads har betydning for, hvilke typer af
arbejdsopgaver der ses som forenelige med at blive betragtet som en faglig
person. Ikke overraskende er det de opgaver og funktioner, som mænd
4. I den omtalte analyse af Kvande & Rasmussen var det sygeplejersker, der var i fokus, derfor denne
konklusion. Det er muligt, at det at have mange kvindelige mellemledere er særligt for hospitalerne.
98 DEN HORISONTALE KØNSARBEJDSDELING PÅ ARBEJDSPLADSEN