Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI
Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI
Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
uddannelsesniveau er placeret med forskellige arbejdsfunktioner. Mænd<br />
har en relativt stor sandsynlighed for at have job, der ligger over kvindernes<br />
i færdigheds- <strong>og</strong> lederniveau.<br />
Forældres uddannelse <strong>og</strong> arbejdsfunktion påvirker børnenes uddannelsesvalg,<br />
men det påvirker <strong>og</strong>så børnenes sandsynlighed for at opnå<br />
en lederstilling på <strong>arbejdsmarked</strong>et. Jo længerevarende uddannelse mødrene<br />
har, desto større er sandsynligheden for, at både døtre <strong>og</strong> sønner får en<br />
lederstilling.<br />
Egne familieforhold påvirker placeringen på <strong>arbejdsmarked</strong>et.<br />
Kvinder <strong>og</strong> mænd, der lever i parforhold uden børn, har den største sandsynlighed<br />
for at opnå en høj stilling på <strong>arbejdsmarked</strong>et, mens det at leve<br />
i et parforhold med børn ikke rykker ved mænds sandsynlighed, men<br />
påvirker kvinders negativt. <strong>En</strong>lige mødre har den laveste sandsynlighed for<br />
at ende i en lederstilling blandt alle kvindegrupper, mens den enlige mand<br />
uden børn har den laveste sandsynlighed af alle mandegrupper.<br />
Den glidende kønsarbejdsdeling<br />
Analyserne fra de fire arbejdspladser giver et ganske tydeligt billede af,<br />
hvilke processer der er i spil på den enkelte arbejdsplads. Processerne har<br />
som konsekvens, at selvom kvinder <strong>og</strong> mænd har den samme uddannelse,<br />
så vil kvinderne sandsynligvis ende i en jobsituation, hvor der er ringe<br />
udviklingsmuligheder, mens mænd sandsynligvis vil ende i en jobsituation,<br />
hvor der er gode udviklingsmuligheder. Resultaterne giver <strong>og</strong>så en<br />
indsigt i, hvorfor kvinder ikke stiger i jobhierarkierne, selvom de er det<br />
antalsmæssigt dominerende køn på arbejdspladsen.<br />
Arbejdspladsens rammevilkår har afgørende betydning. Rammevilkår<br />
skal i denne sammenhæng forstås som fx arbejdsvilkårene, personalepolitikken,<br />
organisationsstrukturen <strong>og</strong> alderssammensætningen på arbejdspladsen.<br />
Hovedkonklusionen er, at uigennemsigtige opgavetildelinger<br />
<strong>og</strong> usynlige karrierestiger stiller kvinder ringere end mænd. Kvinder<br />
klarer sig bedre i flade strukturer, som fx projektorganisationer, end i<br />
hierarkiske strukturer. Ud fra interviewene ser dette ud til at skyldes, at<br />
n<strong>og</strong>le af de egenskaber, kvinder tillægges, passer godt med forestillingerne<br />
om, hvilke egenskaber fx en projektleder skal have. <strong>Det</strong> er egenskaber som<br />
at være social <strong>og</strong> samlende. <strong>Det</strong>te betyder d<strong>og</strong> ikke, at mænd klarer sig<br />
dårligt i flade strukturer.<br />
<strong>En</strong>dvidere har forskellige forventninger til de to køn stor betydning<br />
for den horisontale kønsopdeling. Der er tilsyneladende n<strong>og</strong>le meget<br />
fasttømrede forestillinger både hos kvinder <strong>og</strong> mænd om, hvad kvinder er<br />
INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 21
Change language