Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI

GENSIDIGE FORVENTNINGER TIL DEN GODE
MEDARBEJDER
Medarbejderne virker generelt meget afslappede i forhold til statussymboler
på arbejdspladsen som løntillæg og prestigefyldte opgaver. Tillæg er
ikke noget, der vejer specielt meget i interviewpersonernes bevidsthed.
Nogle af medarbejderne får tillæg, men det er ikke noget, de selv har
skullet forhandle sig til, idet lønforhandlinger varetages af en tillidsrepræsentant.
Derfor ved de godt, at de kan forsøge at gøre opmærksom på,
hvilke af deres personlige og faglige kvaliteter, de mener, skal belønnes
ekstra, men de har ikke selv mulighed for at påvirke lønforhandlingerne
direkte i den sidste ende.
Hvad der anses som prestigefyldte opgaver er tilsyneladende afhængigt
af, hvem der udtaler sig. En af interviewpersonerne mener, at
mere komplicerede sagsbehandlingsopgaver er prestigefyldte, mens en anden
kvindelig fuldmægtig mener, at der er prestige i at rejse:
Det er da lidt federe at kunne sige, at jeg var til forhandling i
Bruxelles end at skrive 500 standardbreve ud til de samme virksomheder
(...) Det giver da god selvtillid. Man vokser lige 10 cm,
når man står i lufthavnen. (Kvindelig fuldmægtig)
En mandlig fuldmægtig mener ikke, at kontorchefen opfatter det som
prestigefyldt at rejse til Bruxelles. Manglen på en samlet opfattelse af én
bestemt arbejdsopgave som mere prestigefyldt end andre understreger den
uformelle stil i organisationen. Det betyder samtidig, at det er nemmere
for ledelsen at tilfredsstille medarbejderne med arbejdsopgaver, de synes er
interessante, end det ville være, hvis alle kæmpede om de samme opgaver.
Det er med andre ord ikke muligt at finde nogen systematik i,
hvad der karakteriseres som prestigefyldte opgaver. Dette hænger sandsynligvis
ikke sammen med køn, forskellige arbejdsorienteringer eller fagligt
udgangspunkt. Det er måske snarere farvet af, hvilke arbejdsopgaver man
har haft samt personlige interesser. Det er således mere et spørgsmål om at
kunne få nye sjovere arbejdsopgaver og selv at kunne vælge til og fra.
Tidsmæssig fleksibilitet
Der er tilsyneladende konsensus i organisationen om, at vil man mere, så
koster det flere arbejdstimer. Arbejdstimer, som man kan få igen via merarbejds-
og flekstidsordning. Men der er trods alt tale om timer, som skal
158 AGRONOMER I ET DIREKTORAT