Det kønsopdelte arbejdsmarked, En kvantitativ og kvalitativ ... - SFI

ofte kønsskævt, eftersom netop de kvindedominerede uddannelser og
brancher ofte er af en nyere dato. 1
Er der forskel på kvinders og mænds valg af uddannelse? Og er der
sket en udvikling i uddannelsesvalg over tid? Disse spørgsmål søger vi at
besvare i dette kapitel.
Vi har valgt at opdele uddannelserne i to hovedgrupper. Den
første hovedgruppe er de gymnasiale uddannelser, som dækker de uddannelser
ud over grundskolen, der forbereder de unge på videre uddannelser.
Gruppen indeholder uddannelser som:
v matematisk student
v sproglig student
v HF
v 1-årig hhx
v gymnasial hhx
v gymnasial htx.
Den næste hovedgruppe kalder vi de erhvervskompetencegivende uddannelser.
Det er uddannelser, som ligger i forlængelse af de gymnasiale uddannelser,
og som har til formål at give den studerende kompetence til at
bestride et erhverv. Uddannelserne i denne kategori er:
v erhvervsfaglig uddannelse
v kort videregående uddannelse
v mellemlang videregående uddannelse 2
v akademisk bachelor
v lang videregående uddannelse
v forskeruddannelse.
Kapitlet har følgende struktur: Først gennemgår vi fordelingen af gymnasiale
uddannelser for kvinder og mænd samt udviklingen over tid. Dernæst
ser vi på fordelingen af erhvervskompetencegivende uddannelser. Vi benytter
her de overordnede kategorier, som er beskrevet ovenfor. Dette
følges op med en gennemgang af kønsfordelingen inden for de enkelte
1. Fx er håndværksuddannelserne dækket med en høj detaljeringsgrad, mens uddannelser inden for
omsorg (social- og sundhedsuddannelse) har en lav detaljeringsgrad, jf. nedenfor i dette kapitel.
2. Den mellemlange videregående uddannelse inkluderer også professionsbachelorer.
30 KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET