dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

More documents

Recommendations

Info

1. Mål og metode 9 1.1 Projektets partnerkreds Partnerkredsen bestod af syv nordiske ‐ baltiske organisationer fra det folkeoplysende område: Interfolk, institut for civilsamfund (DK) med institutleder Hans Jørgen Vodsgaard som projekt koordinator ‐ se www.interfolk.dk Oplysningsforbundet NETOP‐Hvidovre (DK) med formand Flemming Thøgersen og projektmedarbejder Inge Lindqvist som projektledere ‐ se www.netophvidovre.dk Forening Norden i Sverige, Landskrona afdeling (SE) med bestyrelsesmedlem Ingvar Hansson som projektleder ‐ se www.norden.se Norges Husflidslag (NO) med konsulent Solveig Grinder som projektleder ‐ se www.husflid.no The Green Cultural Association (FI) med generalsekretær Anneli Bauters som projektleder ‐ se www.visili.fi Thorshavns Aftenskole (FO) med skoleleder Jákup P. Strøm som projektleder ‐ se www.kvoldskulin.fo Rite Folkehøjskole (LV) med forstander Niels Bendix Knudsen som projektleder ‐ se www.ritetautskola.org 1.2 Udviklingsprojektets baggrund og mål Baggrund og behov I det sidste tiår er ”livslang læring” kommet på den europæiske uddannelsespolitiske dagsorden, såvel livslangt med henvisning til voksnes og ældres fortsatte læring og livsbredt med henvisning til den ikke‐formelle og uformelle læring uden for det formelle uddannelsessystem. Med denne nye dagsorden er der kommet stigende fokus på dokumentation af den ikke‐formelle læring inden for folkeoplysningen, og der er blevet udviklet forskellige værktøjer inkl. web‐baserede spørgeskemaer til vurdering af det læringsmæssige udbytte. Men de udviklede værktøjer har hidtil kun haft fokus på de transversale kompetencer, mens de sider ved læringen, der handler om kundskaber og den dannelsesorienterede personlighedsudvikling ikke er blevet belyst. Nøgleordet i denne værdsætning har været ”realkompetencer”. Begrebet henviser til, at man kan have lært noget, selvom man ikke har opnået eksamenspapirer for det, til forskel fra de ”formelle kompetencer” man kan opnå i de formelle uddannelser. Men endvidere henviser begrebet kompetencer også til den særlige dimension inden for læring, der handler om ”bløde personlige kvalifikationer” eller ”transversale kompetencer”
10 og dermed kun til et læringsniveau, der handler om den formale side af læringen uden interesse for den materiale læring af ”hårde kvalifikationer”, dvs. bestemte faglige kundskaber; og begrebet henviser hermed heller ikke til den kategoriale læring som enheden af den formale og materiale læring med særlig betydning for den dannelsesmæssige dimension. Anvendelsen af den snævre betydning af ”realkompetencer” er uheldigt af flere grunde. For det første fremmer det en reduktionistisk forståelse af læring, der ensidigt vægter kompetencer på bekostning af kundskaber og dannelse, og som ensidigt vægter den formale læring. For det andet fremmer det en forståelse af folkeoplysningen og foreningslivet som et læringsområde, der kun bidrager med udvikling af ”personlige kompetencer” og som ikke evner at udvikle kundskaber og dannelse. Konsekvensen er en læringsmæssig nedvurdering af området og en svækket legitimitet af fortsat offentlige tilskud til området. For det tredje ‐ og det er det vigtige i denne projektsammenhæng ‐ så fører det til en skæv og utilstrækkelig beskrivelse af det læringsmæssige udbytte, som deltagere i folkeoplysning og foreningsliv opnår. Et godt eksempel er de tre webbaserede værktøjer til ”dokumentation af realkompetencer” opnået i folkeoplysning og foreningsliv, som Dansk Folkeoplysnings Samråd har kunnet tilbyde siden januar 2007. 1 Samrådets værktøjer blev udviklet af Syddansk Universitet/ Knowledgelab med tilskud fra det danske Undervisningsministerium. Disse værktøjers beskrivelse af det læringsmæssige udbytte er blevet afgrænset til kun at beskrive den ene dimension ved læring, nemlig de personlige kompetencer (de bløde transversale kvalifikationer). Værktøjerne rummer ikke beskrivelser af de to andre dimensioner ved læringen, henholdsvis de faglige kundskaber (de hårde kvalifikationer) og den dannelsesmæssige personlighedsudvikling. I øvrigt bestemmer værktøjerne kun status for den givne kompetenceprofil uden at kunne skelne mellem den betydning som den samlede livshistorie og den konkrete folkeoplysnings‐ eller foreningsaktivitet har haft for udviklingen af den givne kompetenceprofil. Vi har derfor set et behov for at udvikle en bredere vurderingsmetode, der kan beskrive alle tre dimensioner i læring: Dannelse, kundskaber og kompetencer, og disse tre dimensioners indbyrdes forbindelse. Dette bredere syn på læringen kan samtidig bidrage til at fremhæve de særlige kvaliteter og kerneydelser ved den ikke‐formelle læring inden for nordisk folkeoplysning og foreningsliv i det civile samfund, hvor det dannelsesmæssige sigte har været og er et væsentligt mål, både set ud fra traditionen og ud fra den gældende lovgivnings formålsparagraffer. Værktøjer til beskrivelse af denne læring bør derfor også kunne beskrive den dannelsesmæssige dimension. Formål og mål Det har været projektets formål at fremme kvalitet og innovation inden for livslang læring ved at udvikle metoder og værktøjer til bedre at kunne vurdere kvaliteter og udbytte af den ikke‐formelle og uformelle læring inden for en vifte af folkeoplysende aktivite‐ 1 Dansk Folkeoplysnings Samråd: Realkompetenceværktøjet til gennemsyn – Forening. DFS, 2007
Page 1 and 2: DANNELSE, KUNDSKABER OG KOMPETENCER
Page 3 and 4: Dannelse, kundskaber og kompetencer
Page 6: 5 Forord Denne rapport indgår i et
Page 9: 8 T
Page 13 and 14: 12 g
Page 15 and 16: 14 J
Page 17 and 18: 16 2.2 Oplysning og dannelse Humani
Page 19 and 20: 18 Denne differentiering er på man
Page 21 and 22: 20 2.3 Habermasianske kategorier De
Page 23 and 24: 22 ning, var Kant, som i de tre kri
Page 25 and 26: 24 kendte normer, handler de som me
Page 27 and 28: 26 Diskursetik og deliberativt demo
Page 29 and 30: 28 2.4 Nyliberalismens realiteter K
Page 31 and 32: 30 Fællesbetegnelsen for de nye st
Page 33 and 34: 32 else for det fælles bedste. De
Page 35 and 36: 34 2.5 Paradigme strid om livslang
Page 37 and 38: 36 medarbejderne. De humanistiske o
Page 39 and 40: 38 at præge uddannelsesforståelse
Page 41 and 42: 40 fra læringsresultatet eller udb
Page 43 and 44: 42 hed og folkestyre”. Gymnasiet
Page 45 and 46: 44 rum og en fritid udenfor lederen
Page 47 and 48: 46 regnede ikke med, at folkeoplysn
Page 50: 3. Anvendt læringssyn
Page 53 and 54: 52 Curriculum som kontekst Det udda
Page 55 and 56: 54 • Livet med familie, venner, n
Page 57 and 58: 56 sigt og den almene moralske ansv
Page 59 and 60: 58 en udfoldet dannelsesteori vil v
Page 61 and 62:
60 handler om hvorfor, om de bagved
Page 63 and 64:
62 3.3 Den anvendte spørgeramme Sp
Page 65 and 66:
64 ufornuftigt efter manges smag, b
Page 67 and 68:
66 Partnerkredsen vedtog at fastlæ
Page 69 and 70:
68 D
Page 71 and 72:
70 Opbygning og bearbejdning Spørg
Page 73 and 74:
72 Det grønne kulturforbund (FI):M
Page 75 and 76:
74 Vurdering af læringsdimensioner
Page 77 and 78:
76 Samlet set tildeler projektleder
Page 79 and 80:
78 Betydningen af de fem mål - udd
Page 81 and 82:
80 Samlet set tillægger respondent
Page 83 and 84:
82 Tabel 13: Kulturel sammenhængsk
Page 85 and 86:
84 Vurdering af det dannelsesmæssi
Page 87 and 88:
86 Tabel 16: Ledernes vurdering af
Page 89 and 90:
88 4.5 Ledernes prioritering af fre
Page 91 and 92:
90 Ledernes prioriteringer af kunds
Page 93 and 94:
92 Forhold mellem aktuelt udbytte o
Page 95 and 96:
94 Elevernes vurdering af deres dan
Page 97 and 98:
96 Tabel 25: Elevernes vurdering af
Page 99 and 100:
98 4.7 Deltagernes udbytte af under
Page 101 and 102:
100 Tabel 29: Elevernes vurdering a
Page 103 and 104:
102 4.8 Ledernes mål og deltagerne
Page 105 and 106:
104 Relationer for kompetencer, spe
Page 107 and 108:
106 vet for gammel til at lære nog
Page 109 and 110:
108 De to deltagere havde udfyldt s
Page 111 and 112:
110 Begge bekræftede dog, at de fo
Page 113 and 114:
112 vende kursusdiplom med det rett
Page 115 and 116:
114 Employability spiller en mindre
Page 117 and 118:
116 4.10 Opsamling på kortlægning
Page 119 and 120:
118 Samlet vurdering Vurderingen af
Page 121 and 122:
120 G
Page 123 and 124:
122 lig oplysning og et omfattende
Page 125 and 126:
124 af de folkelige bevægelser var
Page 127 and 128:
126
Page 129 and 130:
128 Cohen, Jean & Arato: ”Politic
Page 131 and 132:
130 Held, David: Models of Democrac
Page 133 and 134:
132 Lundkvist, Anders: ”Den dansk
Page 135 and 136:
134 Rolf Wiggershaus: The Frankfurt
Page 137:
136 Memorandum on Lifelong Learning
show all

dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?