dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

54
• Livet med familie, venner, naboer og andre i den private og civile sfære ‐ som et aktivt
medmenneske;
• Livet i civilsamfundet og det offentlige rum som en aktiv medborger;
• Arbejdslivet som medarbejder;
• Livet i det formelle uddannelsessystem som studerende og kommende medarbejder.
De pædagogiske retningslinjer må være at finde en balance mellem de forskellige livssfærer
og gennem skiftende læreprocesser at erhverve de forskellige læringskvaliteter
og forskellige læringsmål, hver sfære kræver.
EU‐Kommissionen fremhæver fem overordnede målsætninger for livslang læring,
som bør kendetegne al læring, men disse mål må have forskellig vægt i forhold til de forskellige
livssfærer. Læring for arbejdslivet vil naturligt have mest fokus på beskæftigelsesegnethed,
mens læring for det civile og offentlige liv vil have mest fokus på aktivt
medborgerskab og kulturel samhørighed, og læring for den personlige eksistentielle
sfære vil prioritere aspekter af personlig realisering.
Den ikke‐formelle og uformelle læring inde for folkeoplysningen er præget af både
personlige dannelse og uddannelse i mange forskellige nuancer, og det ville være en
Prokrustesseng for læringsteorien, hvis vi forsøgte at validere kvaliteten af disse læringsforskelle
ved hjælp af én fælles læringskontekst, der kun henviser til kvaliteterne
ved en erhvervsrettet voksenuddannelse for arbejdslivet.
Læring i alle modaliteter
Elementer fra de tre læringsdimensioner (dannelse, kundskaber og kompetencer) er til
stede i alle læreprocesser, men deres vægt og kvaliteter kan og vil variere afhængigt af
den specifikke læringsarena og deres tilsigtede anvendelsesområde.
Et grundlæggende problem med den dominerende diskurs for livslang læring er dens
begrænsende tilgang, hvor alle læringsarenaer behandles som den samme uden at skelne
mellem de forskellige læringsperspektiver. Uanset om du følger en faglig uddannelse,
deltager i et folkehøjskolekursus, eller er aktive i en frivillig forening, så lærer du nogenlunde
det samme, nemlig at udvikle dine kompetencer, som det siges i managementteorien.
Men denne reduktionisme er kontraintentionel, fordi når man gør alle katte grå,
mister man sansen for læringens særlige og forskellige kvaliteter. Denne reduktionisme
kan være lettere at gennemskue, når vi inddrager anvendelsesperspektivet og spørger
efter, hvilke livssfærer og livsroller, som læringsudbyttet søger at adressere. Formen og
indholdet af læringsprocessen vil være meget anderledes, hvis målet er at udvikle sig
selv som menneske i forhold til den personlige eksistentielle sfære eller som medborger
i den offentlige sfære i civilsamfundet, eller som en medarbejder i arbejdslivet, eller som
studerende i en erhvervsfaglig uddannelse.
Både som læringsudbyder og som lærende er det således vigtigt at afklare læringens
kontekst for at sikre en tæt sammenhæng mellem læringsmål og anvendelsesperspektiv.
Formen og indholdet af læringen skal være tilpasset kontekstens specifikke læringsbehov.
Som læringsudbyder må man indse, at moderne samfund er kendetegnet ved differentiering
af samfundsområder, livssfærer og fornuftsformer. Det moderne samfund er
differentieret i stat, marked og civilsamfund; de moderne fornuftsformer er differentie‐