dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

2. Teori 31
Det teoretiske grundlag
NPM forklares ofte som en politisk neutral ”modernisering og afbureaukratisering” af
den offentlige sektor, men reelt udgør den en autoritær strategi for en nyliberalistisk
styrkelse af markedet og en underordning af den offentlige sektor og det civile samfund
til markedsøkonomiske domæner. 37
NPM kan kritiseres både som forvaltningsform og ledelsesmetode, ligesom dens generelle
menneskesyn og samfundsforståelse ligger fjernt fra det værdigrundlag, som den
danske velfærdsmodel i det 20. århundrede har bygget på. Selvom NPM er sammensat af
mange elementer, skal det ikke overskygge, at den har en fælles teoretisk‐politisk kerne.
Det teoretiske udgangspunkt bygger på utilitarismens nyttetænkning, den liberalistiske
socialfilosofis atomistiske menneskesyn og den neoklassiske økonomiteoris udgangspunkt
i en målrationel ”homo economicus”, og det udgangspunkt udbygges endvidere
med autoritære og nykonservative værdier. 38
Forvaltningsteorien inden for NPM kommer især fra ”Public Choice teorien”, der
overfører den neoklassiske økonomiske idealmodel for markedsadfærd til den offentlige
forvaltning, hvor det antages, at de offentligt ansatte kun tænker på at opfylde egne behov
gennem ”rationel nyttemaksimering”. De folkevalgte og ansatte har først og fremmest
travlt med at maksimere deres egne budgetter og privilegier, ligesom de uundgåeligt
vil forsøge at opnå størst mulige fordele gennem mindst mulig indsats og således berige
sig på forbrugernes og skatteydernes bekostning. Derfor er det afgørende ifølge
Public Choice teorien at gennemføre mere konkurrence og flere valgmuligheder i de offentlige
serviceydelser, så borgerne som kunder kan få indflydelse på udbuddet gennem
valgfrihed mellem flere tilbud, hvor offentlige institutioner kan konkurrere på service og
pris, og ydelser og pris følges af, for eksempel ved at indføre afgifter på offentlige ydelser.
På den måde kan konkurrencesvage institutioner straffes, når borgerne som kunder
stemmer med fødderne. Markedets efterspørgsel skal bestemme det offentlige serviceudbud.
Anvendelsen af Public Choice angiver, at den offentlige forvaltning er blevet præget
af en økonomistisk reduktionisme i forhold til de politisk demokratiske beslutninger.
Det individuelle brugerbegreb erstatter det tidligere fælles og solidariske borgerbegreb
som målepunkt for den offentlige virksomhed. Men politik handler ikke bare om egen
velfærd, men om at påvirke fælles samfundsmæssige vilkår og hermed også andres velfærd,
og demokrati handler om mere end individuel nyttemaksimering. Først og fremmest
fordi politik ikke bare handler om en aggregering (summering) af individuelle interesser,
men om en proces, hvor individernes enkeltinteresser og præferencer bearbejdes
ud fra bredere værdier og mål og transformeres til kollektive interesser med forstå‐
37 Et tidligt pionerarbejde inden for denne retning kom fra Anthony Down: An Economic Theory of Democracy.
Harper & Brothers Publishers, 1957. Andre centrale talsmænd er Milton Friedman: Capitalism and Freedom,
1962; og William A Niskanen: Bureaucracy and Representative Government. Aldine‐Atherton, 1971.
Niskanen var økonomisk rådgiver for Ronald Reagan og var en af arkitekterne bag “Reaganomics”.
38 Kritikken her er inspireret af Henrik Herløv Lund: New Public Management ­ rehabilitering af markedet.
Forlaget Alternativ, august 2008; Carsten Greve: New Public Management, Nordisk Kultur Institut 2002.
Publikationen indgik i forskningsprojektet ”Nordisk Kulturpolitik under Forandring; HK Kommunal Østjylland
og FOA Århus: Hvad er New Public Management? Århus, januar 2008.