4. Empiri 75 Vurdering af livssfærernes betydning Som belyst i det teoretiske hovedafsnit fremhæver vi en <strong>for</strong>ståelse af "læring i kontekst". Det er en absolut nødvendighed <strong>for</strong> en kvalificeret pædag<strong>og</strong>isk teori, at man klargør den givne læringskontekst <strong>for</strong> at imødegå en pædag<strong>og</strong>isk reduktionisme, hvor et læringsbehov fra én sammenhæng (<strong>for</strong> eksempel målet om beskæftigelsesegnethed i arbejdslivet) som en skjult dagsorden koloniserer lærings<strong>for</strong>merne <strong>og</strong> læringsindholdet i en anden sammenhæng (<strong>for</strong> eksempel målet om personlig udvikling <strong>og</strong> aktivt medborgerskab i det civile samfund). Læringens <strong>for</strong>mål <strong>og</strong> anvendelsesperspektiv er her afgørende. Kvaliteten af en bestemt læreproces må relateres til dens værdi <strong>for</strong> de fem centrale livssfærer i det moderne samfund, nemlig • Livet i den personlige eksistentielle sfære ‐ som et selvbevidst, autentisk <strong>og</strong> myndigt menneske; • Livet med familie, venner, naboer <strong>og</strong> andre i den civile sfære ‐ som et aktivt medmenneske; • Livet i civilsamfundet <strong>og</strong> det offentlige rum som en aktiv medborger; • Arbejdslivet som medarbejder; • Livet i det <strong>for</strong>melle ud<strong>dannelse</strong>ssystem som studerende <strong>og</strong> kommende medarbejder. Spørgsmålet er, hvilken vægt projektlederne mener, at anvendelsesperspektivet til de <strong>for</strong>skellige livssfærer <strong>og</strong> deres livsroller har i deres organisations folkeoplysende tilbud. Tabel 5: Projektledernes vurdering af livssfærernes betydning <strong>for</strong> læringen Spørgsmål: Her nævnes fem livsroller <strong>og</strong> livssfærer, som læringen kan anvendes inden <strong>for</strong>. Hvilken betydning har disse livssfærer i din organisations aktuelle læringstilbud? Respondenter (Projektledere fra projektets partnerkreds) Antal svar (N) Som menneske i personlige eksistentielle sfære Som medmenneske i nære private <strong>og</strong> civile <strong>for</strong>hold Som medborger i civilsamfund <strong>og</strong> offentlighed Som medarbejder i arbejdslivet Som studerende i de <strong>for</strong>melle ud<strong>dannelse</strong>r Alle 6 0,83 0,67 0,71 0,50 0,33 Netop-Hvidovre 1 0,50 0,50 0,75 0,50 0,25 Forening Norden 1 0,75 0,75 0,75 0,25 0,00 Norges Husflidslag 1 1,00 0,50 0,25 0,50 0,50 Green Cultural Association 1 1,00 0,50 1,00 0,75 0,25 Torshavns Aftenskole 1 1,00 0,75 0,50 0,50 0,50 Rite Folkehøjskole 1 0,75 1,00 1,00 0,50 0,50 Anm.: Vægtning ud fra en Likert 5-punkt skala med følgende værdier: ingen betydning (0,0), kun lidt betydning (0,25), n<strong>og</strong>en betydning (0,50), stor betydning (0,75), afgørende betydning (1,0). Desuden indgik svarkategorien ”ved ikke”.
76 Samlet set tildeler projektlederne læringen som menneske i den personlige eksistentielle sfære den højeste vægt, <strong>og</strong> derefter kommer læringen som medmenneske <strong>og</strong> medborger i de nære civile <strong>og</strong> de bredere offentlige sammenhænge, mens en læring som studerende <strong>og</strong> medarbejder rettet mod de <strong>for</strong>melle ud<strong>dannelse</strong>r <strong>og</strong> arbejdslivet tillægges mindre betydning. Det er således den livsoplysende <strong>og</strong> folkeoplysende opgave som projektlederne tillægger højest betydning, mens den erhvervsrettede voksenud<strong>dannelse</strong> tillægges mindre betydning.
- Page 1 and 2:
DANNELSE, KUNDSKABER OG KOMPETENCER
- Page 3 and 4:
Dannelse, kundskaber og kompetencer
- Page 6:
5 Forord Denne rapport indgår i et
- Page 9 and 10:
8 T
- Page 11 and 12:
10 og dermed kun til et læringsniv
- Page 13 and 14:
12 g
- Page 15 and 16:
14 J
- Page 17 and 18:
16 2.2 Oplysning og dannelse Humani
- Page 19 and 20:
18 Denne differentiering er på man
- Page 21 and 22:
20 2.3 Habermasianske kategorier De
- Page 23 and 24:
22 ning, var Kant, som i de tre kri
- Page 25 and 26: 24 kendte normer, handler de som me
- Page 27 and 28: 26 Diskursetik og deliberativt demo
- Page 29 and 30: 28 2.4 Nyliberalismens realiteter K
- Page 31 and 32: 30 Fællesbetegnelsen for de nye st
- Page 33 and 34: 32 else for det fælles bedste. De
- Page 35 and 36: 34 2.5 Paradigme strid om livslang
- Page 37 and 38: 36 medarbejderne. De humanistiske o
- Page 39 and 40: 38 at præge uddannelsesforståelse
- Page 41 and 42: 40 fra læringsresultatet eller udb
- Page 43 and 44: 42 hed og folkestyre”. Gymnasiet
- Page 45 and 46: 44 rum og en fritid udenfor lederen
- Page 47 and 48: 46 regnede ikke med, at folkeoplysn
- Page 50: 3. Anvendt læringssyn
- Page 53 and 54: 52 Curriculum som kontekst Det udda
- Page 55 and 56: 54 • Livet med familie, venner, n
- Page 57 and 58: 56 sigt og den almene moralske ansv
- Page 59 and 60: 58 en udfoldet dannelsesteori vil v
- Page 61 and 62: 60 handler om hvorfor, om de bagved
- Page 63 and 64: 62 3.3 Den anvendte spørgeramme Sp
- Page 65 and 66: 64 ufornuftigt efter manges smag, b
- Page 67 and 68: 66 Partnerkredsen vedtog at fastlæ
- Page 69 and 70: 68 D
- Page 71 and 72: 70 Opbygning og bearbejdning Spørg
- Page 73 and 74: 72 Det grønne kulturforbund (FI):M
- Page 75: 74 Vurdering af læringsdimensioner
- Page 79 and 80: 78 Betydningen af de fem mål - udd
- Page 81 and 82: 80 Samlet set tillægger respondent
- Page 83 and 84: 82 Tabel 13: Kulturel sammenhængsk
- Page 85 and 86: 84 Vurdering af det dannelsesmæssi
- Page 87 and 88: 86 Tabel 16: Ledernes vurdering af
- Page 89 and 90: 88 4.5 Ledernes prioritering af fre
- Page 91 and 92: 90 Ledernes prioriteringer af kunds
- Page 93 and 94: 92 Forhold mellem aktuelt udbytte o
- Page 95 and 96: 94 Elevernes vurdering af deres dan
- Page 97 and 98: 96 Tabel 25: Elevernes vurdering af
- Page 99 and 100: 98 4.7 Deltagernes udbytte af under
- Page 101 and 102: 100 Tabel 29: Elevernes vurdering a
- Page 103 and 104: 102 4.8 Ledernes mål og deltagerne
- Page 105 and 106: 104 Relationer for kompetencer, spe
- Page 107 and 108: 106 vet for gammel til at lære nog
- Page 109 and 110: 108 De to deltagere havde udfyldt s
- Page 111 and 112: 110 Begge bekræftede dog, at de fo
- Page 113 and 114: 112 vende kursusdiplom med det rett
- Page 115 and 116: 114 Employability spiller en mindre
- Page 117 and 118: 116 4.10 Opsamling på kortlægning
- Page 119 and 120: 118 Samlet vurdering Vurderingen af
- Page 121 and 122: 120 G
- Page 123 and 124: 122 lig oplysning og et omfattende
- Page 125 and 126: 124 af de folkelige bevægelser var
- Page 127 and 128:
126
- Page 129 and 130:
128 Cohen, Jean & Arato: ”Politic
- Page 131 and 132:
130 Held, David: Models of Democrac
- Page 133 and 134:
132 Lundkvist, Anders: ”Den dansk
- Page 135 and 136:
134 Rolf Wiggershaus: The Frankfurt
- Page 137:
136 Memorandum on Lifelong Learning
Change language