dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

2. Teori 45
gen. Det var New Public Management og human ressource teorierne, der satte dagsordenen,
da Undervisningsministeriet i 1996 udgav rapporten om Udvikling af de personlige
kvalifikationer i uddannelsessystemet og samme år fremlagde planerne Om et nyt parallelt
kompetencesystem for voksenuddannelser. Det samme gælder Undervisningsministeriets
oplæg til Videreudddannelsessystemet for voksne fra 1997; rapporten Kvalitet i
uddannelsessystemet fra 1998, som Finansministeriet sigende nok var udgiver af; og den
store embedsmandsrapport fra 1999 om Mål og midler i offentligt finansieret voksen­ og
efteruddannelse, der var udarbejdet af Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og
Finansministeriet.
Det politiske mål var at effektivisere ressourceanvendelsen, at styrke de erhvervsorienterede
kvaliteter og at udvikle nye instrumenter til vurdering af det erhvervsmæssige
kompetenceudbytte inden for voksenuddannelse og folkeoplysning. Det kan der siges
meget om, 68 men det interessante i denne sammenhæng er, at en humanistisk uddannelsesforståelse
og dens dannelsesprægede hovedbegreber blev hjemløse. Folkeskolens
formål om alsidig personlig udvikling og fremme af myndighed og demokrati nævnes ikke,
gymnasiets almendannelse var glemt, og folkeoplysningens begreber om livsoplysning
og folkelig oplysning blev fremmedord.
Her tales kun om almene, faglige og personlige kvalifikationer. Almene kvalifikationer
defineres som grundlæggende viden og færdigheder i dansk, matematik, fremmedsprog
og IT, og det har altså ikke noget med almendannelse at gøre. Faglige kvalifikationer
defineres som særlige færdigheder inden for et fagområde. Personlige kvalifikationer
defineres som evnen til at analysere, kommunikere og samarbejde, udvise selvstændighed
og innovation, og have vilje og evne til at omstille sig til nye udfordringer. Det er
især betoningen af de personlige kvalifikationer og muligheden for at opnå merit for
dem, som fik en forførende effekt også i de folkeoplysende kredse.
Dagsorden om realkompetencer
Nogle år senere omkring 2000 udskiftes begrebet ”personlige kvalifikationer” med ”realkompetencer”,
især efter at EU havde udgivet memorandum om livslang læring, hvor
der lægges vægt på et katalog af grundkompetencer og deres anerkendelse, herunder
anerkendelsen af de personlige kvalifikationer (herhjemme oversat til realkompetencer),
som kan opnås i de ikke‐formelle uddannelser.
Men det særlige i den danske debat er, at selvom Undervisningsministeriet efterfølgende
opgav at få folkeoplysningen og folkehøjskolerne integreret i det nye kompetencegivende
voksenuddannelsessystem, fordi kvalitetssikringen af de faglige kvalifikationer
blev for vanskelig, så forblev det ene led i kvalifikationsprofilen nemlig de personlige
kvalifikationer stadig i spil. Det hang sammen med, at forslaget til det nye parallelle
kompetencesystem havde nedskrevet den læringsmæssige værdi af folkeoplysningen og
folkehøjskolen til det laveste niveau i systemet, nemlig til at udvikle de personlige kvalifikationer,
der var nødvendige for at bygge bro til arbejdslivet, enten ved at motivere til
et ufaglært arbejde eller en start på en formelt kompetencegivende uddannelse. Man
68 Jf. rapporten af Hans Jørgen Vodsgaard: Højskoleånd og arbejdsliv. Rapport om højskolen og et nyt kompetencesystem
for voksenuddannelser. København: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, 1997.