dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

42
hed og folkestyre”. Gymnasiet vægter udviklingen som menneske og medborger med en
klar betoning af det almendannende og myndighedsprægede sigte. Lovens bestemmelser
er præget af gymnasiets idehistoriske rødder i den nyhumanistiske pædagogiske
tradition.
Folkeoplysningsloven 61 udgør det fælles lovgrundlag for den folkeoplysende voksenundervisning
(aftenskolerne), det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskolerne
og folkeuniversitetet. Formålet for aftenskolerne og det frivillige foreningsarbejde
er følge lovens formålsparagraf at fremme deltagernes læring, så de kan ”tage ansvar for
eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet.” Det er således idealet om myndighed
og medborgerskab som er bærende her, mens det erhvervsrettede sigte ikke
nævnes. Daghøjskolerne har derimod et dobbelt formål med både et folkeoplysende og
et beskæftigelsesfremmende sigte, og de befinder sig i et grænseområde mellem den frie
folkeoplysning og den erhvervsrettede voksenuddannelse. Folkeuniversitetets mål er en
særlig form for folkeoplysende virksomhed, der skal formidle almen viden i form af universitetsforskningens
metoder og resultater. Målet er defineret klart ikke‐instrumentelt,
da dét at formidle og søge viden anses som et menneskeligt mål i sig selv, og ikke som et
middel til at fremme bestemte erhvervsmæssige mål.
Folkehøjskolens formål var ifølge 1993‐loven og 2000‐loven at bedrive en folkelig
oplysning, der skulle vægte ”oplysning om de folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen
og meningen med livet.” I den seneste lov fra 2006 62 er der kommet tre sideordnede
formål om at fremme ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”. Fælles
er en humanistisk dannelsespræget forståelse, som står i skærende kontrast til den
instrumentelle kompetencediskurs, som dominerer den officielle dagsorden for livslang
læring. 63
Folkeoplysningen og folkehøjskolen bygger som folkeskolen og gymnasiet på en humanistisk
pædagogisk diskurs, hvor den primære opgave ikke er at tjene nyttehensyn til
kirkens, statens eller markedets interesser, men at bidrage til udviklingen af vidende,
dannede og myndige mennesker og borgere, som kan tage ansvar for deres eget og det
fælles liv. Det ville også være underligt, hvis ingen uddannelsesområder havde den hovedopgave
i samfundet. For den humanistiske diskurs er grundlaget for vores forfatning,
for principperne om menneskerettigheder og folkesuverænitet.
Den nye managementteori og kompetencediskurs
Begrebet ”kompetence” fik først betydning i en dansk pædagogisk sammenhæng fra
starten af 1990’erne, da kompetencer blev en del af de nye managementteorier om den
61 Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet. LBK nr 535 af 14/06/2004 (folkeoplysningsloven).
62 Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. LBK
1149 af 21/11/2006
63 Jf. gennemgangen af folkehøjskolens lovgrundlag i Hans Jørgen Vodsgaard: Den særegne højskole. Idegrundlag
og tradition. Folkehøjskolernes Forening i Danmark, 2000.