dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

More documents

Recommendations

Info

3. Anvendt læringssyn 57 udblænder han den side af sproget, især i dens æstetiske poetiske former, hvor det ikke udsletter sig selv til fordel for det, som det meddeler, men hvor der skabes et overskud, eller en forskel mellem det betegnede (objektet) og tegnet (det subjektive udtryk), således at det sidste ikke blot forsvinder i dets udtalelse, men noget bliver hængende som en merbetydning. Eller anderledes sagt: Det æstetiske sprog afspejler ikke kun virkelighed, det skaber også ny virkelighed. Det fører ikke kun til indre subjektive rørelser, men har en kreativ skabende dimension ved at frembringer merbetydninger i den intersubjektive livsverden og værker i den fælles kultur. Hårdt trukket op, så er kunstnerisk aktivitet ikke kun tidsfordriv, men det privilegerede værksted for den frie skabende humanitet. Et moderne dannelsessyn må tage autenticitetskravet og den æstetiske fornuft alvorligt. Det er fortsat vigtigt, som Habermas gør, at betone den kognitive og praktiske fornuft for at fremme oplyste og moralsk ansvarlige medborgere, men der er også behov for at betone den æstetiske fornuft for at fremme autentiske og skabende mennesker. 77 Dannelse handler både om at fremme demokratisk fællesskab og personlig humanitet. Med et sådant udvidet dannelsesbegreb kan betydningen af den frivillige kunstbaserede oplysning heller ikke reduceres til, at det bidrager til en demokratisk kultur og offentlighed, for dets egentlige betydning er, at det skaber samfundsmæssige frirum for frie æstetiske dannelsesprocesser og et rigere personligt liv. 78 Som nævnt har human autonomi en central placering i kritikgrundlaget for Habermas’ teorier, men spørgsmålet er dog, om hans generelle sprogteori (universalpragmatikken) som fundamentalteori kan forenes med en egentlig dannelsesteori. For med universalpragmatikken afviser han den kantianske frihedsorienterede subjektfilosofi og ønsker at erstatte den med den intersubjektive kommunikationsteori, der fremhæver sproget, der tales, men udgrænser de subjekter, der taler. Denne teoretiske anti‐humanisme giver mening for teorier, der har overindividuelle systemer og strukturer som genstandsfelt, som fx samfund, historie, sprog, men efter vores synspunkt er den ufrugtbar i forhold til teorier, der har individer som genstand, som fx pædagogik og psykologi, og især for en dannelsesteori, som har den personlig frihed som grundbegreb. En dannelsesteori må nødvendigvis have en teori om de subjekter, som dannes, og den må kunne begribe og bestemme det subjekt, som udfolder de differentierede rationalitetsformer og som også skal sikre deres integration i selvsamme subjekt. Set ud fra en frihedsorienteret dannelsestænkning udgør de tre egenskaber ‐ autonomi forstået som personlig myndighed og selvbestemmelse, autenticitet forstået som fri særegen selvvirkeliggørelse og integration forstået som en afbalanceret kombination af og vekselvirkning mellem de forskellige personlige egenskaber ‐ væsenstræk ved den frie personlighed. Men giver det mening at tale om disse egenskaber, hvis der ikke er et subjekt, som rummer dem og kan udfolde dem i handling. Efter vores skøn er de centrale dannelsesbegreber blevet hjemløse i Habermas’ universalpragmatik. Han har i sit omfattende forfatterskab sigende nok kun perifert behandlet dannelsesteoretiske og pædagogiske emner, hvilket kan hænge sammen med, at 77 Friedrich von Schiller: Af Menneskets æstetiske opdragelse. Gyldendal, 1996. (Über die ästhetische Erziehung des Menschen, 1795). 78 jf. Bente Schindel (red.): Kunst af lyst. København: Kulturelle Samråd i Danmark, Huse i Danmark, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Musisk Oplysningsforbund, 2005.
58 en udfoldet dannelsesteori vil være meget vanskelig at forene med hans intersubjektive sprogteori. 79 Men denne blindhed overfor dannelsesteoretiske emner kan også stille alvorlige spørgsmålstegn ved, om han teoretisk konsistent på linje med Kant kan fastholde den humane frihed som det normative kritikgrundlag, samtidig med at han fastholder universalpragmatikken som fundamentalteori. Omvendt kan man sige, at store dele af hans øvrige teoriværk, samfundsteorien om system‐ og livsverden, offentlighedsteorien, den liberale retsteori, diskursetikken og den deliberative demokratiopfattelse og de mange blændende historiske og idehistoriske analyser, godt kan overleve, at sprogteorien får en mindre fundamental placering i hans samlede værk. 79 Men selvom Habermas ikke har haft fokus på den pædagogiske teori, så kan hans teorier om den kommunikative handlen, diskursetik og deliberativt demokrati give et grundlag for nytænkninger inden for den pædagogiske teori, ikke mindst for den almene voksenundervisning eller folkeoplysning. Blandt nyere pædagogiske værker, som har knyttet an til Habermas’ kritiske teori, kan ikke mindst nævnes Jack Mezirow : ”A Critical Theory of Adult Learning and Education”, i: Adult Education, 1981, 32 (1), p. 3 – 27; Raymond Morrow and Carlos Torres: Reading Freire and Habermas: Critical Pedagogy and Transformative Social Change. Teachers' College Press, 2002; Stephen D. Brookfield: The power of Critical Theory for Adult Learning and Teaching. Open University Press, 2005; Mark Murphy and Ted Fleming: Habermas, Critical Theory and Education. Routledge, 2009.
Page 1 and 2:
DANNELSE, KUNDSKABER OG KOMPETENCER
Page 3 and 4:
Dannelse, kundskaber og kompetencer
Page 6:
5 Forord Denne rapport indgår i et
Page 9 and 10: 8 T
Page 11 and 12: 10 og dermed kun til et læringsniv
Page 13 and 14: 12 g
Page 15 and 16: 14 J
Page 17 and 18: 16 2.2 Oplysning og dannelse Humani
Page 19 and 20: 18 Denne differentiering er på man
Page 21 and 22: 20 2.3 Habermasianske kategorier De
Page 23 and 24: 22 ning, var Kant, som i de tre kri
Page 25 and 26: 24 kendte normer, handler de som me
Page 27 and 28: 26 Diskursetik og deliberativt demo
Page 29 and 30: 28 2.4 Nyliberalismens realiteter K
Page 31 and 32: 30 Fællesbetegnelsen for de nye st
Page 33 and 34: 32 else for det fælles bedste. De
Page 35 and 36: 34 2.5 Paradigme strid om livslang
Page 37 and 38: 36 medarbejderne. De humanistiske o
Page 39 and 40: 38 at præge uddannelsesforståelse
Page 41 and 42: 40 fra læringsresultatet eller udb
Page 43 and 44: 42 hed og folkestyre”. Gymnasiet
Page 45 and 46: 44 rum og en fritid udenfor lederen
Page 47 and 48: 46 regnede ikke med, at folkeoplysn
Page 50: 3. Anvendt læringssyn
Page 53 and 54: 52 Curriculum som kontekst Det udda
Page 55 and 56: 54 • Livet med familie, venner, n
Page 57: 56 sigt og den almene moralske ansv
Page 61 and 62: 60 handler om hvorfor, om de bagved
Page 63 and 64: 62 3.3 Den anvendte spørgeramme Sp
Page 65 and 66: 64 ufornuftigt efter manges smag, b
Page 67 and 68: 66 Partnerkredsen vedtog at fastlæ
Page 69 and 70: 68 D
Page 71 and 72: 70 Opbygning og bearbejdning Spørg
Page 73 and 74: 72 Det grønne kulturforbund (FI):M
Page 75 and 76: 74 Vurdering af læringsdimensioner
Page 77 and 78: 76 Samlet set tildeler projektleder
Page 79 and 80: 78 Betydningen af de fem mål - udd
Page 81 and 82: 80 Samlet set tillægger respondent
Page 83 and 84: 82 Tabel 13: Kulturel sammenhængsk
Page 85 and 86: 84 Vurdering af det dannelsesmæssi
Page 87 and 88: 86 Tabel 16: Ledernes vurdering af
Page 89 and 90: 88 4.5 Ledernes prioritering af fre
Page 91 and 92: 90 Ledernes prioriteringer af kunds
Page 93 and 94: 92 Forhold mellem aktuelt udbytte o
Page 95 and 96: 94 Elevernes vurdering af deres dan
Page 97 and 98: 96 Tabel 25: Elevernes vurdering af
Page 99 and 100: 98 4.7 Deltagernes udbytte af under
Page 101 and 102: 100 Tabel 29: Elevernes vurdering a
Page 103 and 104: 102 4.8 Ledernes mål og deltagerne
Page 105 and 106: 104 Relationer for kompetencer, spe
Page 107 and 108: 106 vet for gammel til at lære nog
Page 109 and 110:
108 De to deltagere havde udfyldt s
Page 111 and 112:
110 Begge bekræftede dog, at de fo
Page 113 and 114:
112 vende kursusdiplom med det rett
Page 115 and 116:
114 Employability spiller en mindre
Page 117 and 118:
116 4.10 Opsamling på kortlægning
Page 119 and 120:
118 Samlet vurdering Vurderingen af
Page 121 and 122:
120 G
Page 123 and 124:
122 lig oplysning og et omfattende
Page 125 and 126:
124 af de folkelige bevægelser var
Page 127 and 128:
126
Page 129 and 130:
128 Cohen, Jean & Arato: ”Politic
Page 131 and 132:
130 Held, David: Models of Democrac
Page 133 and 134:
132 Lundkvist, Anders: ”Den dansk
Page 135 and 136:
134 Rolf Wiggershaus: The Frankfurt
Page 137:
136 Memorandum on Lifelong Learning
show all

dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?