dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

22
ning, var Kant, som i de tre kritikker 19 eftersporede fornuftens tredeling i videnskab,
moral og æstetik, hvor den teoretiske fornuft søger det sande, den praktiske fornuft det
gode, og den æstetiske fornuft det skønne.
Habermas har i forlængelse af Kant søgt at bestemme denne differentiering af fornuften
ud fra det nye begrebsapparat om system og livsverden, som han fremstiller i Teorien
om den kommunikative handlen fra 1981. Ifølge denne teori er den sociale praksis i
de moderne samfund gennemtrængt af konflikten mellem system og livsverden og den
følgende strid mellem den teknisk‐instrumentelle fornuft og den kommunikative fornuft.
Samfundet og kulturen kan ikke forstås ud fra arbejdsrationaliteten alene, men må
også forstås ud fra den rationalitet, som udfoldes i menneskelig interaktion gennem
sproget. På linje med den ældre Frankfurterskole mener Habermas, at den instrumentelle
fornuft er udbredt i de moderne samfund med naturbeherskelse, administrativ styring,
økonomisk forrentning og bureaukratisk forvaltning, men samtidig understreger
han, at den kommunikative fornuft også er blevet frigjort. Den rationalitet, der findes i
arbejdet og naturbeherskelsen, er ikke altdækkende. For Habermas kan moderniteten
ikke reduceres til ét overgribende totaliserende princip, hvor den kapitalistiske instrumentelle
fornuft er altomfattende og urørlig, 20 for de moderne samfund er kendetegnet
ved en flerhed af værens‐ og fornuftsformer.
De moderne samfund bestemmer han gennem grundkategorierne systemverden og
livsverden. Systemverdenen består af markedets og statens område, hvor styringsmedierne
er penge og magt ud fra det konstante krav om øget afkast og effektivitet. Her råder
den instrumentelle fornuft, der handler om at udvikle de mest effektive midler for at
indløse på forhånd fastlagte mål. som kan sikre det materielle, økonomiske og juridiske
grundlag for velstand og velfærd. I systemverdenen udfolder vi os hovedsagligt som
medarbejdere, forbrugere og klienter.
Livsverdenen udgør den fælles forståelseshorisont i samfundet, der er bærende for
vores indbyrdes kommunikation og personlige identitetsdannelse. Her råder den kommunikative
og ekspressive fornuft, der handler om at tolke og skabe betydninger og udvikle
mening og formål i livet. Livsverdenen refererer til et stærkt civilt samfund og en
fri offentlig debat med en ”fri” fritid, og uden den bryder såvel den personlige som den
demokratiske samtale sammen. I livsverdenen udfolder vi os hovedsagligt som medmennesker
og medborgere.
For Habermas er det en vigtig pointe, at de moderne samfund ikke kan opretholdes
uden, at begge verdener samtidigt er til stede. Det betyder ikke, at han forholder sig
ukritisk overfor den instrumentelle fornuft, men han afviser, at beherskelsen er total,
altgennemtrængende og uophævelig. Derimod er den relativ og viser sig som tendenser
til kriser, når systemverdenen breder sig ind over områder, hvor den ikke hører hjemme
19 Immanuel Kants tre kritikker bestod af Kritik af den rene fornuft. Det lille Forlag, 2005 (Kritik der reinen
Vernunft, 1787); Kritik af den praktiske fornuft. Hans Reitzels forlag, 2000 (Kritik der praktischen Vernunft,
1788); og Kritik af dømmekraften. Det lille Forlag, 2005 (Kritik der Urteilskraft, 1790).
20 Den nye historiefilosofiske pessimisme prægede den ældre Frankfurterskole, og den kom klarest til udtryk
i Adornos og Horkheimers fælles værk Oplysningens Dialektik fra 1947. Denne pessimisme har reference
til den tyske sociologs Max Webers betegnelse af den instrumentelle fornufts konsekvenser som ”rationalitetens
jernbur”, bl.a. i værket: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Nansensgade Antikvariat,
1998 (1904)