dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

3. Anvendt læringssyn 59
3.2 Læringsterminologi
En gængs læringsdiskurs for 20 år siden
Et af hovedproblemerne i den aktuelle uddannelsesdebat er, at der ikke råder nogen fælles
forståelse af de centrale pædagogiske begreber, som dannelse, almendannelse, kvalifikationer,
bløde kvalifikationer, personlige kvalifikationer, kundskaber, viden, færdigheder,
erfaringer, holdninger, evner, kompetencer, personlige kompetencer, realkompetencer
og læring; og denne begrebsforvirring råder samtidig med, at forskellige pædagogiske
strategier har lanceret et nyt paradigme om livslang læring med en fælles overeksponering
af kompetencebegrebet.
De nye pædagogiske diskurser er udviklet sideløbende med, at der er foregået et betydningsskifte
i de centrale begreber, bl.a. har kvalifikationer og kompetencer nærmest
byttet betydning. 80 For 20 år siden kan hovedbegreberne i den pædagogiske diskurs
sammenfattes således:
Kvalifikationsprofilen i alle uddannelser bestod med skiftende vægt af både hårde og
bløde kvalifikationer. De hårde henviste til mere objektive forhold som faktisk viden om
og reelle færdigheder indenfor et fagområde, mens de bløde henviste til mere subjektive
forhold som kritisk sans, analytisk evne, selvstændighed, kreativitet, ordenssans, samarbejdsevner,
evne til at fremlægge, præsentere og kommunikere om et fagligt emne,
metodebevidsthed og evne til at overføre en problemløsningsmetode til nye problemer,
evner til at fortolke andres og egen indsats og hermed evne til refleksion og selvrefleksion
og metarefleksion. I de fleste uddannelser ville standpunktsbedømmelser, evalueringer
og eksamination inddrage både de hårde og bløde kvalifikationer i den samlede bedømmelse.
Helheden af hårde og bløde kvalifikationer kunne også tolkes gennem teorien om den
kategoriale læring (dannelse), hvor de hårde henviste til den materiale læring (det mere
objektive faglige indhold) og de bløde til den formale læring (de mere subjektive sider
ved læringen, kritisk sans, analytiske evner, evner til at se helheder, evnen til at overføre
metoder til nye fagområder etc.).
Ved et afsluttet uddannelsesforløb, hvor det var dokumenteret gennem prøver o.a., at
man havde nået den fastlagte kvalifikationsprofil, fik man en kompetence i juridisk betydning
til at kunne studere videre eller at udøve et erhverv, alt efter om man havde fået
en studiekompetencegivende eller en erhvervskompetencegivende uddannelse.
De fleste uddannelser havde også en dannelsesdimension, der henviste til sammenhængen
mellem kvalifikationerne og den personlige tilegnelse med en identitetsudviklende
og samfunds‐ og kulturrelateret betydning. For kvalifikationer i sig selv, lig en særlig
sum af viden, færdigheder og faglige holdninger er tavse om mål og mission med disse
kvalifikationer. De er zweck‐rationelle, de udgør midler til at løse bestemte behov og
opgaver, de handler om hvad og hvordan, men ikke om hvorfor. Hvorimod dannelse
80 En belysning af dette betydningsskred gives af Poul Brejnrod: Grundbog i pædagogik. Oplysning, dannelse
og fusionspædagogik i senmoderniteten. Gyldendals lærerbibliotek, 2006.