dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

52
Curriculum som kontekst
Det uddannelsespolitiske oplæg i EU‐systemet og de fleste af medlemsstaterne herunder
de nordiske og baltiske lande er præget af indre spændinger, hvor forskellige og ofte
modsatrettede mål og prioriteringer kan legitimeres. Men de officielle politiske dokumenter
rummer åbninger for en humanistisk dagsorden, der kan fremme de frie læringsarenaer
i det europæiske civile samfund ‐ med andre ord, folkeoplysende og frivillige
foreninger, der kan bidrage til at opretholde og udvikle en rig livsverden.
Det er ikke vores opfattelse, at den ene form for voksen læring er den rigtige frem for
den anden. I stedet vil vi understrege, at de forskellige læringsmål kan være fornuftige
på det rigtige tidspunkt og sted, fordi indholdet og formen af læring skal variere alt efter
den konkrete sammenhæng og det konkrete perspektiv. Vi ser det som en absolut nødvendighed
for en kvalificeret pædagogisk teori, at man klargør den givne læringskontekst
for at imødegå en pædagogisk reduktionisme, hvor et læringsbehov fra én sammenhæng
(for eksempel målet om beskæftigelsesegnethed i arbejdslivet) som en skjult
dagsorden koloniserer læringsformerne og læringsindholdet i en anden sammenhæng
(for eksempel målet om personlig udvikling og aktivt medborgerskab i det civile samfund).
Generelt kan læringsteorierne inddeles i fire overordnede traditioner med fokus på
henholdsvis læring som produkt, læring som proces, læring som praksis, og læring som
kontekst. 69
• Læring som produkt repræsenterer en mere teknisk‐instrumentel og markedsorienteret
pædagogisk tendens, hvor læringsmål om beskæftigelsesegnethed er i front.
Her er curriculum en teknisk øvelse, og fokus er på en side af læringen i stedet for
helheden, og på det nyttige frem for det betydningsfulde.
• Læring som proces repræsenterer en mere personorienteret tendens, hvor læringsmål
om personlig udvikling er i front. Her er processen blevet et mål i sig selv,
hvorimod de lærendes evne til at anvende det lærte i en social praksis til en vis grad
er overset.
• Læring som praksis repræsenterer en mere samfundskritisk tendens, der indplacere
læringen i en social og menneskelig frigørelsessammenhæng, hvor læringsmål om aktivt
medborgerskab, social integration og kulturel samhørighed er i front, hvorimod
de skiftende læringsbehov alt efter konteksten til en vis grad er overset.
• Læring som kontekst repræsenterer en mere situationsbevidst læringsteori, hvor de
forskellige mål for livslang læring prioriteres forskelligt, afhængigt af den konkrete
læringssituation og det specifikke livssfærer perspektiv. Her er "den skjulte læringsdagsorden"
blevet tydeliggjort og bevidst brugt i læseplanernes beskrivelser og læringspraksis.
Konteksten for læring i dette projekt er de frie folkeoplysende aktiviteter i et civilsamfunds
perspektiv. Det er vores ambition at kombinere et syn på læring som både produkt
og proces og at se det som en praksis, men altid i en konkret sammenhæng (kontekst)
‐ og her skal curriculum og følgende dokumentation af læringsudbyttet udvikles i
69 Smith, M. K.: 'Curriculum theory and practice' in: the Encyclopaedia of Informal Education, Infed 2000.