dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...
dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...
dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4. Empiri 81<br />
Målet om beskæftigelsesegnethed er det mest instrumentelle af EU’s mål <strong>for</strong> livslang læring,<br />
<strong>og</strong> det er direkte rette mod at styrke erhvervslivets konkurrencedygtighed på det<br />
globale marked. Dette mål vægtes med de tre underspørgsmål uændret lavest med<br />
samme værdi som <strong>for</strong> hovedspørgsmålet.<br />
Kulturel sammenhængskraft<br />
EU‐Kommissionen indførte målet om kulturel sammenhængskraft som et delmål i den<br />
reviderede Meddelelse om livslang læring fra 2001. Målet sigter ikke primært mod at<br />
udvikle kulturtilbud <strong>og</strong> kunstbaseret oplysning i samfundet, men snarere mod at sikre<br />
den sociale integration mellem <strong>for</strong>skellige samfundskulturer i et samfund præget af immigration<br />
<strong>og</strong> multikulturelle tendenser. Begrebet kulturel sammenhængskraft skifter<br />
således ofte plads med begrebet om social inklusion i Kommissionens meddelelse <strong>og</strong> senere<br />
oplæg.<br />
Men begrebet om kulturel sammenhængskraft rummer <strong>og</strong>så <strong>for</strong>skellige betydninger<br />
identitetsmæssigt set i <strong>for</strong>hold til hvilken kulturel sammenhæng, der skal styrkes. Det er<br />
langt fra n<strong>og</strong>et entydigt begreb, men kan veksle mellem at sikre en lokal identitet <strong>og</strong><br />
sammenhæng, en national identitet <strong>og</strong> sammenhæng samt en global, universel eller almenmenneskelig<br />
identitet.<br />
Hovedmålet om ”kulturel sammenhængskraft” angiver ikke den nærmere betydning,<br />
respondenten kan hermed selv lægge sine egne værdier i begrebet. Derimod angiver de<br />
tre underspørgsmål hver deres betydning om en lokal, en national eller global henvisning,<br />
<strong>og</strong> det giver en anden spredning i svarene.<br />
Tabel 12: Mål om kulturel sammenhængskraft, samlet vægtning ved ledere <strong>og</strong> lærere<br />
Mål <strong>for</strong><br />
læring<br />
Spørgsmål: Her følger en gruppe af påstande om din organisations mål.<br />
Hvor vigtige mener du, at disse mål fremover bør være <strong>for</strong> din organisation?<br />
Vægt<br />
Samlet<br />
vægt<br />
Kulturel At fremme lokalområdets særlige kulturelle udtryks<strong>for</strong>mer <strong>og</strong> identitet. 0,78<br />
sammenhængskraft<br />
At fremme de nationale værdier <strong>og</strong> en national enhedskultur 0,60 0,69<br />
At fremme almenmenneskelige værdier <strong>og</strong> en kosmopolitisk identitet. 0,69<br />
Anm.: Gennemsnit af alle respondenters svar (42 ledere/lærere).<br />
Vægtning ud fra en Likert 5-punkt skala med følgende værdier: slet ikke vigtigt (0,0), kun lidt vigtigt (0,25), n<strong>og</strong>et vigtigt (0,50),<br />
stor vigtighed (0,75) <strong>og</strong> afgørende vigtigt (1,00). Desuden indgik svarkategorien ”ved ikke”.<br />
Blandt underspørgsmålene er det den lokale betydning, der tillægges højest værdi, mens<br />
den nationale betydning får den laveste. Gennemsnittet af disse mere konkrete underspørgsmål<br />
(0,69) er lavere end værdien <strong>for</strong> det generelle uklare spørgsmål (jf. 0,74 i tabel<br />
6).<br />
Bemærk at den almenmenneskelige betydning af kulturel sammenhængskraft får en<br />
højere vægt end den nationale betydning, hvilket er værd at nævne i en tid, hvor mål om<br />
øget national identitetspolitik står højt på den offentlige dagsorden. Denne tendens bliver<br />
klarere, når der spørges ud fra en modstridende position mellem påstande fra A <strong>og</strong><br />
B, som respondenterne må vælge mellem. Se tabel 13 på næste side.
Change language