dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

More documents

Recommendations

Info

4. Empiri 115 le har stor betydning. og jeg kan ikke sige, at nogle af dem har mindre betydning end andre”. Kommunens repræsentant fandt det ”svært at svare på, fordi man må tænke de enkelte fag ind, og som bekendt dækker de alle de tre områder. Men en ting, som jeg synes har meget stor betydning i aftenskoleregi er livsglæde, spontanitet og udbuddet af de fag, der har dette i sig. Som sagt er det fagene, der bestemmer elementerne, f.eks. har moral ikke så stor betydning, men hvis du tænker miljø ind, har det også en vis betydning. På den anden side har du f.eks. VHF‐kurset, som er et rent færdighedsfag, der lægger vægt på kundskab og kompetencer.” De to elever anerkender, at skolen med sit brede fagudbud indeholder alle 3 læringsdimensioner, dannelse kundskaber og kompetencer, men i deres egne fagvalg spiller kundskaber og kompetencer en større rolle end dannelse. Den ene elev nævnte, at ”min vigtigste grund for at deltage i aftenskolens tilbud er for at forbedre mine kundskaber og øge mine kompetencer både specifikt og generelt. VHFkurset er et godt eksempel på et fag, hvor kundskaber, viden om og færdigheder er det centrale”. Den anden elev var enig, for ”min primære målsætning er at blive bedre til spansk, således at jeg kan anvende sproget i rejseøjemed, men også i min dommervirksomhed som international dommer i gymnastik; derfor synes jeg, at de kvalifikationsgivende kundskaber er vigtigst”. I forhold til læringens elementer var begge elever enige om, at de fleste elementer har betydning i aftenskolens læring, men at det især er myndighed og moral, de faglige kundskaber og læringskompetencen, som er vigtige for dem. Den ene nævnte, at ”for mig spiller moralen en vigtig rolle, f.eks. er det vigtigt, hvordan du opfører dig, når du anvender en radio, ‐ det, at du ikke misbruger apparatet, men forstår, hvor livsvigtig en god moral er på dette punkt. Alsidighed og selvstændighed mener jeg også er elementer, der skal nævnes.” Den anden elev nævnte, at ”for mit vedkommende er det vigtigste element læringskompetencen, men mange andre elementer vil automatisk indgå, når du har med sprog og kulturemner at gøre”. Interviewer Jakob Strøm kunne opsamlende konkludere, at der er divergerende opfattelser blandt elever og lærere af læringsmålenes betydning. Mens leder/lærer synes, at alle 3 læringsdimensioner er til stede og er vigtige, mener eleverne ikke, at dannelsesdimensionen er vigtig for deres fagvalg. Forskellen i synspunkter om læringsdimensionernes vigtighed beror på synsvinklen hos de deltagende. Det kan skyldes, at leder/lærer ser aftenskolens fagudbud i et bredere perspektiv, mens eleverne fokuserer på eget fagvalg, dvs. at læringsdimensionernes betydning har direkte tilknytning til det valgte fag og fagområde. På den anden side er der konsensus hos begge parter om at vægte EU's mål om personlig udvikling og delvis det sociale mål, mens de har divergerende opfattelser af de øvrige af EU's læringsmål. Den største forskel mellem interviewgrupperne vedrører målet om “employability” Mens eleverne ser dette mål som det vigtigste for deres fagvalg, synes lederne ikke, at dette mål er særligt betydningsfuldt. Årsagen til de divergerende opfattelser blandt leder og elever kan være forskellen i tilgangsvinklen, hvor eleverne vælger et bestemt fagligt kvalificerende fag, mens lederne må tage hensyn til profilen af det samlede brede fagudbud.
116 4.10 Opsamling på kortlægningsopgaven Resumé Missionserklæringer I forhold til EU's fem hovedmål for livslang læring vurderer projektlederne samlet set, at deres organisationer giver den højeste vægtning til ”personal fullfilment” og ”social inclusion”, og den laveste til ”employability”. Men værdsætningen varierer mellem organisationerne. I forhold til deltagernes udbytte målt ud fra de tre læringsdimensioner dannelse, kundskaber og kompetencer er projektledernes samlede vægtning højest for kompetencer, dernæst kundskaber og lavest for dannelse. Men værdsætningen varierer mellem organisationerne. I forhold til anvendelsesperspektivet – dvs. hvilke livssfærer som læringen er rettet mod – er den samlede vægtning højest for livssfæren som menneske og medborger og lavest for livssfæren som studerende og medarbejder. Interviews I interviewet angiver både lærerne og deltagernes en lidt anden vægtning. Hos Netop (DK) angives en lige vægtning af de tre læringsdimensioner, og de godkendes alle som velkendte og vigtige. Anvendelsesperspektivet er primært det personlige og civile liv i fritiden, bl.a. fordi kursisterne er pensionerede. Hos Foreningen Norden (SE) angav lederne, at de tre læringsdimensioner er ligeværdige, men den kundskabsmæssige vægtes nok lidt lavere, samt at anvendelsesperspektivet er rettet primært mod den lærende som menneske, medmenneske og medborger. Hos deltagerne indgår også en lige vægtning af de tre dimensioner, og anvendelsen er især rettet mod den personlige sfære som medmenneske og den civile og offentlige sfære som medborger. Hos det Grønne Forbund (FI) angav lederne, at de tre dimensioner er vigtige, men at dannelsesdimensionen var den vigtigste. Anvendelsen er rettet mod det medborgerlige, man arbejder ikke med erhvervsrettet voksenuddannelse. Hos Thorshavns Aftenskole var lederne enige om, at skolens læringstilbud dækkede alle tre læringsdimensioner, men at vægtningen kan variere mellem fag og fagtyper. Perspektivet er især rettet mod den personlige udvikling og det sociale fællesskab, mens det erhvervsrettede sigte spiller en mindre rolle. Deltagerne anerkender, at de tre dimensioner er på spil i aftenskolens tilbud, men at kompetencer og kundskaber spiller den største rolle i deres fagvalg. Anvendelsesperspektivet rummer både personlig udvikling og socialt fællesskab som menneske og medborger, men især har den erhvervsrettede nytte som medarbejder stor vægt for deres fagvalg. Hos Rite Folkehøjskole har deltagerne en åbenhed overfor alle tre dimensioner, men det er kundskaber og kompetencer som betones, og så det personlige og sociale udbytte. Læreren fremhæver, at det er udviklingen af det hele menneske som er i centrum, men at det er et problem for søgningen, at skolen ikke kan bidrage med formel erhvervsrettet kompetencegivning. Skolen er i et dilemma mellem kundskabsbehov på den ene side og mål om at fremme dannelse og kompetencer på den anden side.
Page 1 and 2:
DANNELSE, KUNDSKABER OG KOMPETENCER
Page 3 and 4:
Dannelse, kundskaber og kompetencer
Page 6:
5 Forord Denne rapport indgår i et
Page 9 and 10:
8 T
Page 11 and 12:
10 og dermed kun til et læringsniv
Page 13 and 14:
12 g
Page 15 and 16:
14 J
Page 17 and 18:
16 2.2 Oplysning og dannelse Humani
Page 19 and 20:
18 Denne differentiering er på man
Page 21 and 22:
20 2.3 Habermasianske kategorier De
Page 23 and 24:
22 ning, var Kant, som i de tre kri
Page 25 and 26:
24 kendte normer, handler de som me
Page 27 and 28:
26 Diskursetik og deliberativt demo
Page 29 and 30:
28 2.4 Nyliberalismens realiteter K
Page 31 and 32:
30 Fællesbetegnelsen for de nye st
Page 33 and 34:
32 else for det fælles bedste. De
Page 35 and 36:
34 2.5 Paradigme strid om livslang
Page 37 and 38:
36 medarbejderne. De humanistiske o
Page 39 and 40:
38 at præge uddannelsesforståelse
Page 41 and 42:
40 fra læringsresultatet eller udb
Page 43 and 44:
42 hed og folkestyre”. Gymnasiet
Page 45 and 46:
44 rum og en fritid udenfor lederen
Page 47 and 48:
46 regnede ikke med, at folkeoplysn
Page 50:
3. Anvendt læringssyn
Page 53 and 54:
52 Curriculum som kontekst Det udda
Page 55 and 56:
54 • Livet med familie, venner, n
Page 57 and 58:
56 sigt og den almene moralske ansv
Page 59 and 60:
58 en udfoldet dannelsesteori vil v
Page 61 and 62:
60 handler om hvorfor, om de bagved
Page 63 and 64:
62 3.3 Den anvendte spørgeramme Sp
Page 65 and 66: 64 ufornuftigt efter manges smag, b
Page 67 and 68: 66 Partnerkredsen vedtog at fastlæ
Page 69 and 70: 68 D
Page 71 and 72: 70 Opbygning og bearbejdning Spørg
Page 73 and 74: 72 Det grønne kulturforbund (FI):M
Page 75 and 76: 74 Vurdering af læringsdimensioner
Page 77 and 78: 76 Samlet set tildeler projektleder
Page 79 and 80: 78 Betydningen af de fem mål - udd
Page 81 and 82: 80 Samlet set tillægger respondent
Page 83 and 84: 82 Tabel 13: Kulturel sammenhængsk
Page 85 and 86: 84 Vurdering af det dannelsesmæssi
Page 87 and 88: 86 Tabel 16: Ledernes vurdering af
Page 89 and 90: 88 4.5 Ledernes prioritering af fre
Page 91 and 92: 90 Ledernes prioriteringer af kunds
Page 93 and 94: 92 Forhold mellem aktuelt udbytte o
Page 95 and 96: 94 Elevernes vurdering af deres dan
Page 97 and 98: 96 Tabel 25: Elevernes vurdering af
Page 99 and 100: 98 4.7 Deltagernes udbytte af under
Page 101 and 102: 100 Tabel 29: Elevernes vurdering a
Page 103 and 104: 102 4.8 Ledernes mål og deltagerne
Page 105 and 106: 104 Relationer for kompetencer, spe
Page 107 and 108: 106 vet for gammel til at lære nog
Page 109 and 110: 108 De to deltagere havde udfyldt s
Page 111 and 112: 110 Begge bekræftede dog, at de fo
Page 113 and 114: 112 vende kursusdiplom med det rett
Page 115: 114 Employability spiller en mindre
Page 119 and 120: 118 Samlet vurdering Vurderingen af
Page 121 and 122: 120 G
Page 123 and 124: 122 lig oplysning og et omfattende
Page 125 and 126: 124 af de folkelige bevægelser var
Page 127 and 128: 126
Page 129 and 130: 128 Cohen, Jean & Arato: ”Politic
Page 131 and 132: 130 Held, David: Models of Democrac
Page 133 and 134: 132 Lundkvist, Anders: ”Den dansk
Page 135 and 136: 134 Rolf Wiggershaus: The Frankfurt
Page 137: 136 Memorandum on Lifelong Learning
show all

dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?