dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

106
vet for gammel til at lære noget”, nogle mener ikke, at det skulle være nødvendigt at lære
noget efter, at man har forladt skolen. Derfor er det vigtigt, at der findes uformelle tilbud,
hvor deltagerne kan prøve sig frem og finde ud af, at de stadig kan lære noget og
være glade for det.
Kursisterne: Man holder sig i gang både personligt og i forhold til et samfund i udvikling.
Man udvikler evner til at udtrykke sig og får større selvtillid. Man får afprøvet sine
holdninger og lærer derved sig selv bedre at kende. I øvrigt kan foreningsaktivt arbejde
også have en værdi, som bl.a. værdsættes hos mange arbejdsgivere.
Bestyrelsesmedlemmet kommenterede bestyrelsens baggrund for at engagere sig i
arbejdet. Her lægges stor vægt på at signalere, at man ønsker stor deltagerinddragelse
for at den faglige viden kan gøres anvendelig for den enkelte og bidrage til den personlige
udvikling. Den del af voksenundervisningen, der foregår i aftenskolerne, drives af civilsamfundsorganisationer
og ikke af det offentlige. Derved opnår man også, at de forskellige
aftenskoler/oplysningsforbund kan vise deres særlige profil og idegrundlag,
som kan sikre alsidige aktiviteter i civilsamfundet.
Andet spørgsmål: Hvordan vurderer I læringens bestanddele: Dannelse, Faglighed og
Kompetencer?
Læreren: I min undervisning vægter jeg alle tre dele højt. Det faglige indhold er udgangspunktet,
men kan kun sikres, hvis der er trygge, sociale rammer til stede. Vigtigt er
også, at kursisterne kommer af interesse og ikke erhvervsmæssigt, hvorfor det sociale
fællesskab og den gensidige information og inspiration spiller en stor rolle.
Kursisterne var enige om, at dannelse varer ved, man formes hele livet og tager ved
lære af det man oplever. Ligeledes tager man ved lære af andres oplevelser; således tager
samtalerne på engelskkurset udgangspunkt i de enkeltes oplevelser i fritiden og i
private sammenhænge. Dette reflekterer man over selv, bl.a. stod det klart, at de aktive
oftest er aktive på mange fronter ‐ noget som inspirerer medkursisterne.
I forhold til kompetencerne nævnte kursisterne, at det særlige ved engelskkurset er,
at det tager udgangspunkt i den enkeltes livserfaring i modsætning til den formelle skole,
som har et andet udgangspunkt. De har som deltagere fået styrket evnen til selvstændigt
at sætte sig ind i et stof og til at fremlægge en præsentation. Det er en kompetence,
som er værdifuld i andre sammenhænge både privat og i arbejdslivet. Man kan måske få
åbnet en ’ny verden’ via et nyt sprog, eller man oplever at kunne overvinde sig selv og
turde noget nyt. Det kan man bruge i andre sammenhænge.
I forhold til kundskaberne, de faglige færdigheder sætter kursisterne pris på, at der
findes et stort udbud af kurser, så man kan finde ét, der matcher ens faglige niveau. Man
opnår færdigheder i både historiske forhold og samfundsforhold i sprogets hjemlande.
Foreningen Norden, Karlskrona (SE)
Interviewer: Projektleder Ingvar Hansson, pensionist, sekretær i Föreningen Nordens
Landskrona‐afdeling; rejseleder og studiecirkelleder, hvor den seneste studiecirkel
handler om Nordisk arkitektur.
Interviewede ledere/lærere: Ulla Prytz: Pensionist, tidligere lærer, skoleleder og udviklingschef
for det kommunale skolevæsen i Lund. Ordførende i Föreningen Nordens Skånedistrikt.
Leder en læsecirkel i Nordisk litteratur; Göran Hansson: Jurist, administrativ