dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

2. Teori 41
2.6 Det danske paradigmeskifte
Herhjemme er der de seneste årtier også sket et glidende paradigmeskifte i den uddannelsespolitiske
dagsorden fra en humanistisk og dannelsesorienteret diskurs til en instrumentel
og kompetenceorienteret diskurs. Dette paradigmeskifte er et udtryk for, at
den instrumentelle fornuft i systemverdenen glidende har koloniseret den kommunikative
fornuft i livsverdenen. Især den danske folkeoplysning, der traditionelt har haft et
stærkt ståsted i livsverdenen, er blevet ramt af en raffineret kolonisering. Det lyn, 58 som
har slået ned i folkeoplysningen, har været begrebet ”realkompetencer”.
Den humanistiske tradition i nordisk uddannelsespolitik
Selvom EU‐Kommissionens primære mål med ”livslang læring” var at styrke den erhvervsrettede
voksenuddannelse, så anvendes begrebet samtidig hegemonisk i forhold
til alle læringsområder. Dets betydning henviser både til det livslange sigte, at man lærer
fra vugge til grav, og det livsbrede sigte, der inddrager alle læringsarenaer, både formel
læring med eksamensbeviser i de formelle uddannelser fra folkeskole til universitet, ikke‐formel
læring uden papirer i folkeoplysning, folkehøjskoler og frie skoler, og uformel
læring i det civile samfunds foreningsliv og på arbejdspladsen.
Ingen områder går fri, og desto mere forbavsende er det, at der ikke har været mere
kritik af, at det instrumentelle og erhvervsrettede læringssyn også skal presses ned over
uddannelsesområder, der har en tradition og et lovgrundlag, der hidtil har haft et bredere
sigte. I den danske uddannelsespolitik har store dele af uddannelsessystemet bygget
på traditioner med rødder i det humanistiske læringssyn. Denne baggrund præger fortsat
lovgivningen.
Inden for folkeskolen gælder en formålsparagraf om at fremme den ”alsidige personlige
udvikling” (det hele menneske), evnen til at kunne ”tage stilling og handle” (myndighed)
og forberedelsen til frihed og folkestyre (den aktive medborger). 59 Det er udviklingen
som menneske/medmenneske og medborger, der her prioriteres, ikke den erhvervsrettede
oplæring til at blive en konkurrencedygtig medarbejder. Lovens bestemmelser
er præget af en humanistisk pædagogisk diskurs med rødder både i den grundtvigske
tradition og den nyere reformpædagogiske tradition, der har præget seminarieområdet
siden 1960’erne.
Gymnasiet har både et almendannede og et studieforberedende formål. 60 Lovens nøgleord
er ”almendannelse, viden og kompetencer”, hvor der lægges ”et dannelsesperspektiv”
med vægt på elevernes ”udvikling af personlig myndighed” og ”forberedelse til ”fri‐
58 Grundtvigs forfatterskab rummer en stadig skelnen mellem den oplysning, der opliver og den der døder,
eller mere moderne udtrykt mellem den instrumentelle og kommunikative fornuft. En poetisk skelnen gives
i digtet ”Nu skal det åbenbares” fra 1834. Jf. Højskolesangbogen, 18. udgave, nr. 88, vers 9: ” Da skal man
forskel kende på solskin og på lyn, skønt begge de kan brænde og skabe klare syn; thi, som fornuften giver,
det ene lys opliver, det andet slår ihjel!”
59 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr 1049 af 28/08/2007
60 Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)LBK nr 791 af
24/07/2008