dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

112
vende kursusdiplom med det rette stempel. Dels ligger dette ikke i højskolens tradition,
og dels er skolen privat og ikke en del af det offentlige lettiske system. Det højskolen har
givet gennem sine kurser er at styrke de menneskelige egenskaber som åbenhed, glæde
og tolerance, en udvikling af det hele menneske; og har deltagerne fået disse egenskaber
udviklet, så kan man sige, at de må gå hen og få taget eksamenerne et andet sted
Andet spørgsmål: Hvilket anvendelsesperspektiv har I for højskolens læringstilbud?
Austra udtaler: Vi får nye ideer til håndarbejde, føjer nyt til de lettiske traditioner, lærer
nye kompositioner og lærer at kende nye materialer. Fritiden bliver rigere.
Ritma udtaler: Vi kommer sammen, snakker (sladrer) om hvad der sker i byen og
hjælper hinanden. Højskolens kurser inspirerer, opliver, styrker og giver sammenhold.
Vi er blevet inspireret til at oprette og drive vores kvindeklub ”Humlebien”, hvor vi mødes
hver tirsdag.
Tredje spørgsmål: Hvordan vurderer I læringens bestanddele: Dannelse, Faglighed og
Kompetencer?
Inese, der var deltager på et handicapkursus, som var planlagt og udført af en dansk
handicapgruppe, nævnte, at lederne på kurset havde en forventning om stort socialt engagement
i fælles lege og aktiviteter, mens deltagerne mest fokuserede på et oplæg om
sociale rettigheder og tale om hvilke arbejdsmæssige muligheder der kunne være. (interviewers
erfaring og iagttagelse). Om kurset udtalte Inese: Kurset var for pjattet med
boldspil og lege, men ekskursionerne var gode. Inese mener, at de sociale kompetencer
ikke er så vigtige som de faglige færdigheder og kundskaber.
Lis har undervist i dansk på flere hold for unge landmænd, som skulle til Danmark og
arbejde. Eleverne, unge mellem 18‐25 år blev undervist i generelle forhold om Danmark
og med tolk i begyndelsen. Lis: nævnte, at hendes undervisning i dansk sprog var lagt
praktisk an. Eleverne skulle lære nogle faste vendinger, tallene og nogle danske gloser.
Dette blev hovedsageligt gjort ved hjælp af spil og små lege. Det var ikke noget eleverne
brød sig om, de grinte og følte ikke de lærte nok. Indlæring betød for eleverne afskrivning
fra tavlen og udenadslære. Men jeg har aldrig før eller siden arbejdet med så interesserede
og villige elever. De var utrolig motiverede. Men forløbene viser også noget
om de to kulturers forskellige opfattelser af den pædagogiske metode, af hvordan indlæring
skal foregå.
Interviewer Niels Bendix kunne sammenfattende konkludere, at gruppeinterviewet viser,
at højskolens målsætning og dens læringsmål har stor betydning og indflydelse. Indflydelsen
ses især på de menneskelige egenskaber og kompetencer. Og betydningen i det
omgivende samfund viser sig gennem deltagernes måde at handle på overfor hinanden.
Inspiration og kreativitet øger deltagernes handlekraft i det daglige liv.
Derimod viser faglige kundskaber sig for vores højskole at være sværere at udføre,
men alligevel er det tydeligt, at deltagerne vægter faglighed højt. Som om de ikke er klar
over, hvad kreativiteten gør ved dem selv. Vi oplever altså et dilemma mellem kundskaber
på den ene side og dannelse og kompetencer på den anden side.