dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

gør det nemmere for arbejdsgiverne (principalen) at sætte indhold og mål for deres
brug. Målet for de transversale kompetencer er at have dem, slet og ret, ikke at tilegne
sig dem med henblik på mere omfattende mål eller sammenhænge. De er zweckrationelle,
de udgør midler til at løse bestemte behov og opgaver, de handler om hvad og
hvordan, men ikke om hvorfor. Deres udfoldelse bliver et redskab for, at den instrumentelle
fornuft med rod i markedets og statens systemverden kan kolonisere den kommunikative
fornuft i livsverdenen.
Hér kommer dannelsesbegrebet ind som en nødvendig personlig forudsætning for at
kunne formulere mål for brugen af disse kompetencer. Dannelse tematiserer mening og
mål med den enkeltes liv, men altid i en bredere sammenhæng og hermed i samspil med
spørgsmål om mening om mål for den fælles kultur og det fælles samfund. I en dannelsessammenhæng
er den personlige selvrefleksion og selvkritik uadskillelig fra social og
kulturel refleksion og samfundskritik.
Men bløde kompetencer mister også indhold og værdi, hvis de ikke er forankret i
hårde kvalifikationer som viden og færdigheder. For kan man meningsfyldt tale om en
kompetence i kommunikation, hvis man ikke kan læse og skrive, ikke har nogen viden
om det samfund og den kultur man er del af, eller de andre kulturer, man skal kommunikere
med, og man ikke evner at bruge de givne kommunikationsteknologier. Ligeledes
kan man næppe have en meningskompetence, hvis man ikke kender noget til de sagsforhold,
man skal have en mening om; og man kan heller ikke have en kompetence for
kritisk analyse, hvis man ikke ved noget om det, man skal kritisere, og aldrig har lært at
udøve en indholdsmæssig kritik.
Problemet med det løsrevne kompetencebegreb er, at man isolerer elementer i den
formale side af læringen uden at forstå, at den formale side ikke kan udfoldes uden et
samspil med den materiale side. Kompetencer vil isoleret set ende i den argumentationsløse
doxa, i ubegrundede synspunkter, i selvbekræftende fordomme. De formale,
transversale kompetencer kan i sig selv ikke føre til en selvoverskridende refleksion,
endnu mindre til metarefleksion. Derimod kan kompetencer suppleret af lidt dannelse
og viden bruges til selvfremstilling og hermed som midler til en vis individuel social succes
som privatborger, som smøremidler for en karrieremaskine. Kompetencer får kun
mening og indhold, når de er underlagt dannelse og viden. Isoleret set bidrager de hverken
til udvikling af hele mennesker og myndige medborgere, men muligvis til lærevillige
og omstillingsparate medarbejdere, kvalificerede eller ej. Forsøger man ikke at fastholde
en adskillelse mellem personlighedens, samfundets og erhvervslivets interesser, vil
markedet få det sidste ord – og det kan kun få være tjent med.
2. Teori 47