dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

2. Teori 19
danske begreb ”dannelse” rammer ikke denne dialektik, mens det fremgår af det tyske
begreb om ”Bildung” og det svenske begreb om ”Bildning”, der både henviser til verbet
”at danne” og substantivet ”forbillede”. 13 Det rummer dobbeltheden af på den ene side
frit at forme eller danne sig, og på den anden side at dette sker i forhold til forbilleder fra
den fælles kulturhistorie og handlinger på almenvellets vegne.
Det primære mål for ”oplysningen” var ikke at uddanne sig til at få en privat karriere,
men at danne sig til at tage ansvar for de fælles og almene interesser. Grundtvig omtaler
det som en oplysning, der kan sikre ”frihed til fælles bedste”. 14 Uden denne dannelse fører
oplysningen ikke til myndighed og folkestyre, men til egensindighed og majoritetsvælde,
der opløser fællesskabet til et sammenstød af privatinteresser. Den moderne pædagogiske
humanisme, dannelsestænkningen ville imødegå, at privatborgerens perspektiv
blev dominerende, og at markedet blev hele livet. Det var den større omverdensorientering,
den brede kulturindsigt og den almene moralske ansvarlighed, som var på
dagsordenen. Det var statsborgeren og det almenmenneskelige, ja verdensborgeren som
var dannelsens sigte. Dannelsesteorien bygger på, at selvudvikling og omverdensorientering
er dialektisk forbundne. Dannelsen sigter mod at tematisere mening og mål med
den enkeltes liv, men altid i en bredere sammenhæng og hermed i samspil med spørgsmål
om mening og mål for den fælles kultur og det fælles samfund. I en dannelsessammenhæng
er den personlige selvrefleksion og selvkritik uadskillelig fra social og kulturel
refleksion og samfundskritik.
De moderne etiske og politiske mål om menneskelig myndighed og folkelig suverænitet
måtte således suppleres med et nyt pædagogisk mål om dannelse. Myndighed på de
moderne vilkår krævede en stadig dannelsesindsats. De etiske og politiske mål måtte
suppleres med pædagogiske og kulturelle mål. En læring uden en dannelsesdimension
vil afgørende svække muligheden for, at borgerne kan udfolde en kommunikativ rationalitet
og indgå i et samtaledemokrati. 15
13 Gustavsson, Bernt. Dannelse i vor tid. Klim 1998 [Bildning i vår tid, 1996]
14 Grundtvig: Statsmæssig Oplysning ­ et udkast om samfund og skole. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i
samarbejde med Selskabet for Dansk Skolehistorie, 1983.
15 Den deliberative demokratiteori har en markant talsmænd ved den danske teolog og højskolemand Hal
Koch. Jf. Koch: Dagen og Vejen. Westermann, 1942; Koch: ”Ungdomsopdragelse i Nordisk demokrati”, i: Hal
Koch og Alf Ross: Nordisk Demokrati. Westermann, København, Halvorsen & Larsen, Natur och Kultur,
Stockholm, 1949; og ikke mindst Koch: Hvad er demokrati? Gyldendal 1995 (1945).