dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

118
Samlet vurdering
Vurderingen af EU's hovedmål for livslang læring blev berørt i projektledernes missionserklæring,
ledernes spørgeskema og interviewene. Det er gennemgående målene om
personlig udvikling og socialt fællesskab i betydningen social inklusion og frihed til forskellighed,
som vægtes højest, hvorimod målet om beskæftigelsesegnethed vægtes lavest.
Denne prioritering skyldes ikke, at disse repræsentanter for det folkeoplysende
område ønsker at fremme et arbejdsfrit samfund, men blot at de ikke mener, at det er en
hovedopgave for deres område at sikre. Det må derimod være en hovedopgave for andre
dele af voksenuddannelserne og den erhvervsrettede voksenundervisning.
De repræsenterer hermed en forståelse af læring i kontekst, og den sammenhæng og
det anvendelsesperspektiv, som fremhæves er først og fremmest læringen som menneske
for den personlige eksistentielle sfære (det livsoplysende sigte), som medmenneske
og medborger i de civile og offentlige sammenhænge (det folkeoplysende og fritidsorienterede
sigte), mens opkvalificeringen som medarbejder for arbejdslivet eller supplerende
kompetencegivning som studerende i formel uddannelse får en lavere prioritering.
Denne opkvalificering og kompetencegivning findes der andre områder i uddannelsessystemet,
som har til opgave at sikre, og som er bedre til at varetage.
Det er interessant, at såvel ledere/lærere som deltagere/elever tillægger de tre
læringsdimensioner lige stor betydning, selvom den dominerende diskurs inden for folkeoplysningen
i en årrække hovedsagligt har talt om kompetencer og kun lidt om kundskaber
og nærmest ikke om dannelse. Endvidere forstår lederne og lærerne gennemgående
udmærket terminologien og spørgsmålene under kundskaber og dannelse.
I forhold til dannelsen kan det fremhæves, at de seks elementer næsten prioriteres
lige højt, og at det er autenticitet, som får den højeste vægt, mens autonomi får den laveste.
Det kan overraske, fordi ”autonomi” normalt er et hovedbegreb inden for den moderne
pædagogiske tænkning, hvorimod ”autenticitet” udgør et fremmedord i hovedparten
af den pædagogiske teori, og herhjemme vil begrebet typisk kun vinde genklang inden
for den grundtvigske og livsfilosofiske tradition. Men begrebet ”autenticitet” vinder
her stor genklang hos repræsentanter fra den nordiske folkeoplysning. Under kundskaber
kan det overraske, at det almenfaglige udbytte vægtes relativt højt på trods af, at
undervisningen typisk drejer sig om konkrete afgrænsede fagområder. Det kan angive,
at den læring der foregår i folkeoplysning og foreningsliv generelt har en stærk almenfaglig
side. Under kompetencer er det den generelle læringsevne, der vægtes højest, og
den må også siges at være den afgørende kompetence i et livslangt læringsperspektiv.
En mindre del af svarene er afkrydset med ”ved ikke”, men det gælder primært
spørgsmål under kundskaber, som der har været størst problemer med at oversætte til
de andre nordiske sprog. Derimod er der kun få ”ved ikke” under dannelse, og næsten
ingen under ”kompetencer”. Selvom udsagnene under dannelsens elementer under interviewene
blev kritiseret for at virke svære og uvante, så tydede det ikke på, at respondenterne
havde svært ved at forstå dem og vurdere deres betydning. Det er værd at
nævne i en tid, hvor begrebet ”dannelse” og dets elementer er forsvundet fra en del af
tidens læringsteori og er blevet fremmedord især inden for den instrumentelt orienterede
kompetencediskurs, der dominerer den aktuelle dagorden for livslang læring.