dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

110
Begge bekræftede dog, at de forstod og var enige i, at læring indeholder alle tre dimensioner,
men for dem personligt var kundskab og kompetencer langt mere aktuelle begreber
end dannelse. Den ene nævnte, at ”kompetencer og kundskaber glider over i hverandre,
med dannelse tænker jeg mere på høflighed, folkeskik, at kunne opføre sig med
gode manerer.” Den anden nævnte, at ”ordet dannelse er et noget forfinet og gammelmodigt
udtryk og opleves ikke at høre hjemme i denne sammenhæng”.
De to lærere fandt også den anvendte terminologi i spørgeskemaet og interviewet
noget akademisk og dermed fremmed og fjern. For dem ville undersøgelsen også vinde
tilgængelighed ved at benytte et enklere sprog. Begge bekræftede dog, at de er bevidste
om, at læring indeholder alle tre dimensioner, og at de alle er vigtige. Randi nævnte, at
”alle dimensioner må med, og det sker automatisk i planlægningsprocessen, ikke alt kan
forklares med ord, men må erfares.”. Nina nævnte, at for hendes undervisning lå ”tyngden
nok på kundskaber og kompetencer”.
Fjerde spørgsmål: Hvordan vurderer I de forskellige elementer i de tre læringsdimensioner?
I interviewet med deltagerne indgik der ikke spørgsmål om de enkelte elementers
betydning. De to lærere fandt, at spørgsmålene angående dannelsens elementer var
”fuldstændigt selvfølgelige og naive og irrelevante”. Randi næver, at ”med 30 års erfaring
bliver det ganske mærkeligt og næsten latterligt at svare på disse ting, de er selvfølgeligheder”.
Hun fandt dog spørgsmålet om den moralske dannelse vigtig, for det er
”som kurslærer nødvendigt at være følsom overfor dette”, og hun er selv ”opmærksom
på udfordringer af denne art”.
I forhold til kundskaberne er lærerne enige om, at den almene viden om mennesket
er vigtigst. Randi nævner, at ”selvom ”det ikke er en bevidst del af planlægningen, så er
det en integreret del af min personlighed at tage højde for det. Almen viden om samfund
og kultur finder de vigtige, og begge har erfaringer med flerkulturelle kursusgrupper.
Nina nævner, at ”det er spændende, givende og lærerigt, jeg har ingen negative erfaringer
med deltagere med en anden kulturel baggrund”. Viden, færdigheder og metodeindsigt
i de bestemte Husflidslag er afgørende. Randi nævner, ”at være nysgerrig og videbegærlig
er vigtig, en drivkraft og i kurserne sker læring begge veje, ikke bare fra lærer til
deltagere”. Hun nævner også, at hun ”for mange år siden tog et kursus i pædagogik, men
det meste af hvad jeg kan er summen af egen livserfaring”. Nina fremhæver, at hun ”er
helt bevidst om, at der er mange metoder at formidle lærestoffet på, jeg praktiserer individuel
tilpasning til mine deltagere og en veksling mellem fælles gennemgang og individuel
vejledning.”
I forhold til kompetencerne fremhæver Nina, at ”det er helt essentielt, at man som
kursuslærer besidder gode sociale kompetencer, men kommunikationsevnen er vigtigst!
Jeg må kunne snakke med alle, og det er specielt vigtigt at tage hensyn og se den enkelte
deltager, det stimulerer til god læring”. Begge lærere fremhæver vigtigheden af at kunne
forny sig, ændre oplæg, ligesom det er vigtigt med en stor grad af individuel opfølgning
med deltagerne. For begge lærere er det vigtigt, at deltagerne er i stand til at fortsætte
med at arbejde med faget efter kursets afslutning; målet er, at de har tilegnet sig tilstrækkelig
grundkundskaber til det. Randi nævner, at ” evnen til selv at lære er vigtig.
Jeg rejser, studerer andres udtryk, jeg ser efter detaljer og stemninger. Det oplever jeg
som vigtigt for min udvikling af metode og indfaldsvinkel til lærestoffet, som er i stadig