dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

40
fra læringsresultatet eller udbyttet (output), og det kan være svært at måle holdninger,
hvorimod ”kompetencer” i denne referenceramme er defineret, så de nemmere kan måles.
Omkostningen er så, at ”kompetencer” bliver tolket mere entydigt instrumentelt,
som midler til at sikre et output. Hovedtræk ved den læringsdiskurs, som de to referencerammer
aftegner, er for det første, at dannelsens mål‐ og meningsspørgende dimension
er udblændet, for det andet at betydningen af viden er underlagt en stadig zweckrationel
udbyttevurdering, og for det tredje at værdien af de bløde personlige kvalifikationer
også anskues instrumentelt.
Der er en gennemgåede tvetydighed i Kommissionens oplæg, hvor man på ene side
hovedsagligt tager udgangspunkt i erhvervsrettede hensyn, men på den anden side alligevel
fremhæver en dobbelt målsætning både om beskæftigelsesegnethed og medborgerskab.
Men det kan på sin vis godt hænge sammen, fordi man udnævner den væsentligste
civile dyd i medborgerskabet til dét at være i arbejde. Kun hermed bliver man et
fuldgyldigt medlem af det sociale fællesskab. Denne forståelse er især tydelig i de første
hvidbøger og i memorandummet, men nedtones efter den omfattende kritik under høringsrunden
i 2001. I den efterfølgende Meddelelse får medborgerskabet en mere selvstændig
betydning med reference til det civile samfund, ligesom der sker en opdeling af
”målet om medborgerskab” i målene om ”personlig realisering”, ”social inddragelse”,
”kulturel sammenhængskraft” og ”aktivt medborgerskab”. 57
I Memorandummet og de efterfølgende Meddelelser fremhæves to overordnede mål
med al læring: Dels det instrumentelle mål at fremme beskæftigelsesegnethed til gavn
for systemverdenen, og dels det humanistiske mål at fremme personlig realisering, aktivt
medborgerskab, social inddragelse og kulturel sammenhængskraft til gavn for
livsverdenen. EU‐systemet har således et ben i begge lejre, men med overvægt til OECD.
Det ene og største ben er plantet i systemverdenen og er rettet mod at udvikle beskæftigelsesegnethed
med fokus på mennesker som medarbejdere. Det andet mindre ben er
plantet i livsverdenen og er rettet mod at udvikle aktivt medborgerskab med fokus på
mennesker som medmennesker og medborgere. I denne dobbelte målsætning for livslang
læring ligger der er erkendelse af, at et velfungerende samfund ikke kun har behov
for opdaterede medarbejdere, men også for aktive medborgere og dannede medmennesker.
For ingen kan realisere sig selv fuldt ud i arbejdet; en aktiv, lærerig og meningsfuld
fritid er en afgørende del af det gode liv.
Problemet med EU's mål er, at de ikke begrundes nærmere ud fra et menneske‐ og
samfundssyn. De svæver i luften, og dermed kan der ikke skelnes mellem, at målene har
forskellig betydninger i forskellige livssfærer, og faren er at beskæftigelsesegnethed bliver
det dominerende mål. Men EU‐systemet har trods alt ikke taget entydigt parti i paradigmestriden,
og selvom der er en klar overvægt for den instrumentelle diskurs, så er
der en teoretisk og politisk åbning for, at man kan forsøge at styrke det mindre ben i
livsverdenen.
57 De engelske udtryk er på den ene side ”employability” og på den anden side ”Personal Fulfilment”, ”Social
Inclusion”, ”Cultural Cohesion” og ”Active Citizenship”.