dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

More documents

Recommendations

Info

imellem borgerne og dialogen mellem borgerne og politikerne. Åbne, velfungerende og frie offentligheder med udgangspunkt i det civile samfund og ikke staten eller markedet er demokratisk nødvendige for at sikre, at livsverdenens kommunikative fornuft kan få indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Den deliberative model er nært beslægtet med den ”oprindelige” danske demokratimodel, som den blev udfoldet i efterkrigstiden, og som stadig høres i festtalerne for det danske samarbejdende folkestyre. I en dansk sammenhæng har den deliberative demokratiopfattelse haft en fremtrædende fortaler i Hal Kochs bestemmelse af demokrati som en livsform. 2. Teori 27
28 2.4 Nyliberalismens realiteter Konkurrencestaten Det internationale samfund har siden 80erne og frem til den aktuelle finanskrise været præget af en særlig form for globalisering, hvor det er blevet stadig vanskeligere for nationalstaten at styre dets egen nationale økonomi og for det internationale samfund at styre den globale økonomi. Den væsentlige baggrund for nyliberalismens styrke var den deregulering af kapitalbevægelserne især af finanskapitalen, der tog fart i starten af 80erne, og som tvang de enkelte lande ud i en indbyrdes konkurrence om at tiltrække aktiekapital og investeringer på verdensmarkedets vilkår. For når kapitalen frit kan forlade eller strømme til et land, begynder den at få vetoret over landene politik. 27 Perioden blev herhjemme og internationalt således præget af en postkeynesiansk politik. Tidligere var økonomien indlejret i nationalstaternes politik, men efter 80erne begyndte den globale markedsøkonomi at indlejre den nationale politik. Statens rolle er blevet stadig mere reaktiv i forhold til de internationale markedsvilkår, og dens primære opgave er ændret til at sikre det hjemlige erhvervslivs konkurrenceevne på verdensmarkedet. Denne udvikling indebærer dog langt fra nationalstatens død, men derimod at den med Joachim Hirsch’s ord har fået en ny rolle som 'national konkurrencestat'. 28 I takt med globaliseringen ledes staten mere og mere som en koncern, som skal være konkurrencedygtig i den globale økonomi. Borgeren ses i denne sammenhæng primært som en arbejdskraft, som skal kvalificeres til at kunne bidrage til den markedsøkonomiske konkurrencedygtighed. Hvor staten i den keynesianske periode søgte at regulere og kontrollere markedet, har staten i den nyliberale periode i stedet søgt at hjælpe markedet med at vinde samfundsmæssig dominans. Denne hjælpefunktion for markedet handler ikke kun om at sikre strukturelle forhold som lønniveau, beskatning, infrastruktur, uddannelser og kompetenceprofiler, men også om at sikre den rette indstilling hos befolkningen, at tilpasse menneskers sindelag og forståelse til markedets behov. Vi oplever derfor en statsmagt, der i stigende omfang opgiver kontrol og regulering af økonomien og i stedet går over til kontrol og regulering af mennesker. Disciplinering, kontrol og overvågning af mennesker har været stigende i denne periode, hvor en øget økonomisk liberalisering har gået hånd i hånd med en øget uliberal statslig kontrol af borgerne. Nyliberalisme og New Public Management Ofte forbindes begrebet ”nyliberalisme” med en ultraliberalistisk politik om at udvide markedet og nedbryde velfærdsstaten til en minimalstat, men den tolkning åbner for flere misforståelser. Den ene er, at man afviser, at nyliberalismen råder i dagens Dan‐ 27 Jf. Anders Lundkvist: ”Den danske kapitalisme og demokratiets forfald”, i: Anders Lundkvist (red): Dansk Nyliberalisme. Frydenlund 2009. 28 Joachim Hirsch: Vom Sicherheitsstaat zum nationalen Wettbewerbsstaat. Berlin: Id‐Verlag. 1998. Jf. også Hirsch: ”Fra fordistisk sikkerhedsstat til national konkurrencestat” i: Grus, 16. årg, nr. 46, 1995, s.71‐84.
Page 1 and 2: DANNELSE, KUNDSKABER OG KOMPETENCER
Page 3 and 4: Dannelse, kundskaber og kompetencer
Page 6: 5 Forord Denne rapport indgår i et
Page 9 and 10: 8 T
Page 11 and 12: 10 og dermed kun til et læringsniv
Page 13 and 14: 12 g
Page 15 and 16: 14 J
Page 17 and 18: 16 2.2 Oplysning og dannelse Humani
Page 19 and 20: 18 Denne differentiering er på man
Page 21 and 22: 20 2.3 Habermasianske kategorier De
Page 23 and 24: 22 ning, var Kant, som i de tre kri
Page 25 and 26: 24 kendte normer, handler de som me
Page 27: 26 Diskursetik og deliberativt demo
Page 31 and 32: 30 Fællesbetegnelsen for de nye st
Page 33 and 34: 32 else for det fælles bedste. De
Page 35 and 36: 34 2.5 Paradigme strid om livslang
Page 37 and 38: 36 medarbejderne. De humanistiske o
Page 39 and 40: 38 at præge uddannelsesforståelse
Page 41 and 42: 40 fra læringsresultatet eller udb
Page 43 and 44: 42 hed og folkestyre”. Gymnasiet
Page 45 and 46: 44 rum og en fritid udenfor lederen
Page 47 and 48: 46 regnede ikke med, at folkeoplysn
Page 50: 3. Anvendt læringssyn
Page 53 and 54: 52 Curriculum som kontekst Det udda
Page 55 and 56: 54 • Livet med familie, venner, n
Page 57 and 58: 56 sigt og den almene moralske ansv
Page 59 and 60: 58 en udfoldet dannelsesteori vil v
Page 61 and 62: 60 handler om hvorfor, om de bagved
Page 63 and 64: 62 3.3 Den anvendte spørgeramme Sp
Page 65 and 66: 64 ufornuftigt efter manges smag, b
Page 67 and 68: 66 Partnerkredsen vedtog at fastlæ
Page 69 and 70: 68 D
Page 71 and 72: 70 Opbygning og bearbejdning Spørg
Page 73 and 74: 72 Det grønne kulturforbund (FI):M
Page 75 and 76: 74 Vurdering af læringsdimensioner
Page 77 and 78: 76 Samlet set tildeler projektleder
Page 79 and 80:
78 Betydningen af de fem mål - udd
Page 81 and 82:
80 Samlet set tillægger respondent
Page 83 and 84:
82 Tabel 13: Kulturel sammenhængsk
Page 85 and 86:
84 Vurdering af det dannelsesmæssi
Page 87 and 88:
86 Tabel 16: Ledernes vurdering af
Page 89 and 90:
88 4.5 Ledernes prioritering af fre
Page 91 and 92:
90 Ledernes prioriteringer af kunds
Page 93 and 94:
92 Forhold mellem aktuelt udbytte o
Page 95 and 96:
94 Elevernes vurdering af deres dan
Page 97 and 98:
96 Tabel 25: Elevernes vurdering af
Page 99 and 100:
98 4.7 Deltagernes udbytte af under
Page 101 and 102:
100 Tabel 29: Elevernes vurdering a
Page 103 and 104:
102 4.8 Ledernes mål og deltagerne
Page 105 and 106:
104 Relationer for kompetencer, spe
Page 107 and 108:
106 vet for gammel til at lære nog
Page 109 and 110:
108 De to deltagere havde udfyldt s
Page 111 and 112:
110 Begge bekræftede dog, at de fo
Page 113 and 114:
112 vende kursusdiplom med det rett
Page 115 and 116:
114 Employability spiller en mindre
Page 117 and 118:
116 4.10 Opsamling på kortlægning
Page 119 and 120:
118 Samlet vurdering Vurderingen af
Page 121 and 122:
120 G
Page 123 and 124:
122 lig oplysning og et omfattende
Page 125 and 126:
124 af de folkelige bevægelser var
Page 127 and 128:
126
Page 129 and 130:
128 Cohen, Jean & Arato: ”Politic
Page 131 and 132:
130 Held, David: Models of Democrac
Page 133 and 134:
132 Lundkvist, Anders: ”Den dansk
Page 135 and 136:
134 Rolf Wiggershaus: The Frankfurt
Page 137:
136 Memorandum on Lifelong Learning
show all

dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?