dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

124
af de folkelige bevægelser var den nordiske udgave af det antiautoritære oprør, der
bredte sig i de vestlige lande efter 1968 med rod i studenterbevægelsen og de nye mellemlag,
og som satte stærkere spor i de nordiske lande end i mange andre lande med nye
græsrodsbevægelser, lokale borgerinitiativer og ikke mindst kvindebevægelsen. Frem til
slutningen af det 20. århundrede evnede de nordiske lande således i en international
sammenhæng at være i top 10 både med hensyn både til økonomisk konkurrenceevne,
velstand, forskning, uddannelse, sundhed, grøn omstilling og til bløde værdier som ligestilling,
demokratisk deltagelse, selvforvaltning, armslængdeprincipper, retspleje, fravær
af korruption m.v.
Den nordiske models centrale kendetegn er især i Danmark de seneste årtier blevet
presset af nyliberalismens markedsinteresser og de beslægtede nykonservative klasseinteresser,
og Danmark er det seneste årti, hvor disse interesser har været regeringsbærende,
på næsten alle områder faldet bagud og ud af de internationale top 10‐lister. Vi
befinder os således i en omfattende paradigmestrid mellem humanistiske og instrumentelle
udviklingsstrategier, der både berører velfærdsstatens ydelser, arbejdsmarkedets
forhold, civilsamfundets selvforvaltning og de uddannelsespolitiske og kulturpolitiske
prioriteringer. Et forsvar for den nordiske model og de værdier, som den repræsenterer,
behøver hverken at være nostalgisk eller indad skuende ”nordisk‐national”. Det værdifulde
ved de nordiske samfund henviser ikke til særlige etniske nordiske værdier, men
derimod til universelle idealer om at kunne gennemføre en samfundsmæssig modernisering,
der forener høj systemisk effektivitet med en stærk kommunikativ fornuft, og
som kombinerer økonomisk velstand med humane og demokratiske værdier og global
ansvarlighed.
En samling om at forsvare vores succesrige nordiske model mod nyliberalismens instrumentelle
dagsorden kan gå på tværs af de partipolitiske skel. For krikkens tyngdepunkt
befinder sig ikke på en traditionel (vandret) højre‐venstre akse, men snarere på
en lodret dybde‐akse, der har sit center i livsverden og som søger at modvirke, at samfundet
falder sammen i en endimensional systemverden. En del af forsvaret for den nordiske
model handler også om at forsvare og videreudvikle den nordiske kulturmodel og
tradition for fri folkeoplysning, som har en bred folkelig støtte på tværs af tidens partipolitiske
skel. Den humanistiske dagsorden er så rodfæstet i vores samfund, at den har
muligheden for bredt at samle repræsentanter fra såvel det kultiverede konservative
parti og højskolevenstre, som socialliberale radikale og liberale socialdemokrater og den
nye venstrefløj blandt folkesocialister og enhedslisten. Det er ikke nogen naturlov, at nyliberalismen
får det sidste ord ‐ heller ikke inden for folkeoplysningen.