dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

2. Teori 37
Baggrunden for dette reduktive diskursive skred er den markedsdominerede globalisering,
der øger presset på den enkelte nationalstat om at tilpasse de samfundsmæssige
forhold til konkurrencebetingelserne på verdensmarkedet. Som Joachim Hirsch 51 har
pointeret med begrebet om den ”nationale konkurrencestat”, bliver statens rolle stadig
mere reaktiv i forhold til de nye internationale markedsvilkår, som de tolkes ud fra de
rige landes forskellige samarbejdsfora som WTO, IMF, OECD, Verdensbanken og EU‐
Kommissionen. Den teknokratiske planlægning af uddannelsessektoren strammes, og
uddannelserne indgår i en mobilisering af alle samfundsmæssige ressourcer til at styrke
landets konkurrenceevne og fortsatte privilegerede placering i fordelingen af de globale
ressourcer.
Diskursen om livslang læring følges af en ny terminologi om den postfordistiske vidensøkonomi,
der ikke kun har et behov for, men også en naturlig ret til at sikre sig en
fleksibel og omstillingsparat arbejdskraft både med hensyn til kompetencer, arbejdsfunktioner,
geografisk mobilitet og udviskning af grænserne mellem arbejdstid og fritid.
52 Henvisningen til vidensøkonomien benyttes som en legitimering af arbejdsgivernes
styrkeforhold til at kunne disponere over alle individets 'ressourcer', som det hedder
i managementteorierne om den livslange læring. Men målet om at gennemsætte det
”fleksible arbejde” med dets stadige krav om fuld tilpasning til markedets skiftende behov
og fuld identifikation eller commitment til firmaets krav har en bagside. Det truer
med at opløse medarbejdernes personlige identitetsfornemmelse og bredere medborgerlige
orientering. Som Richard Sennett har påpeget, indebærer det fleksible arbejde en
fragmentering af individernes livsforløb og sociale relationer og en svækket evne til at
engagere sig i de lokale og nære forhold. Konsekvensen er en stigende oplevelse af tab af
kontrol over eget liv og en svindende evne til at opretholde en sammenhængende livshistorie.
53
Koloniseringen er således gennemgribende. Den livslange læring, såvel den formelle
som den ikke‐formelle og uformelle læring skal restløst indrettes på at sikre de til enhver
tid gældende erhvervsbehov. Kvaliteten af det enkelte individs læring måles på
dens kvaliteter for erhvervslivet, mens de kvaliteter i læringen, der handler om individets
personlige dannelse og aktive medborgerskab, er trængt ud af synsfeltet, og de kan
derfor ikke måles eller vurderes.
Udviklingen i EU
Livslang læring i OECD’s forståelse blev den nye store fortælling i løbet af 80erne med
en stærk appel til beslutningstagere, politikere og erhvervsfolk, og den kom i høj grad til
51 Joachim Hirsch (1998)
52 Jf. Karen Lisa Salomon, (2005). “Et nyt verdensbillede? – om realisering af selvet som aktie”, i: S. Brinkmann
og C. Eriksen (red.): Selvrealisering – kritiske diskussioner over en grænseløs udviklingskultur. Klim,
2005; “Det nye arbejdsliv”, i: Peter Nielsen (red.): Økonomi og samfund 2007. Frydenlund, 2007; “Nyliberal
kosmologi – åndelighed og værdibasering som arbejdspladsens teologi”, i: Joek Haviv (red.): Medarbejder
eller modarbejder – religion i moderne arbejdsliv. Klim, 2007.
53 Richard Sennett: Det fleksible menneske, eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Højbjerg:
Forlaget Hovedland 1999 (The Corrosion of Character. 1998)