dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

2. Teori 17
Folkesuveræniteten indebærer, at der sikres en fri offentlighed og frie forsamlinger i
det civile samfund uden statsligt formynderi. Folkestyret bygger på en adskillelse mellem
stat og samfund, som sætter grænser for statens magt, og den afgørende grænse er,
at staten ikke må søge at styre folkets meningsdannelse. Staten som regering og ministerium
kan ikke bekendtgøre, hvad folk skal mene, hvilket livssyn og samfundspolitiske
holdninger folket skal have uden at ende som en formynderstat. Det vil vende folkesuverænitetstanken
på hovedet, og staten bliver totalitær. Folkets holdningsmæssige autonomi
er afgørende i et liberalt samfunds‐ og menneskesyn, og her i Grundtvigs fædreland
er det også værd at nævne, at det er helt afgørende i det grundtvigske frihedssyn. 7
Demokrati og dannelse
I løbet af 1700‐tallet vandt det moderne menneskesyn fodfæste. Den stigende sekularisering
af samfunds‐ og kulturlivet gik hånd i hånd med en stigende selvstændiggørelse
af markedsøkonomien og det nye civile samfund. Oplysningstiden kunne udfoldes på
baggrund af, at statens politiske og økonomiske kontrol og kirkens ideologiske magt var
svækket, eller rettere, at der var sket en deling mellem stat og samfund og mellem kirken
og det verdslige. Der var skabt rum for en oplysning på menneskets og ikke statens
og kirkens betingelser. Et nyt selvbevidst menneske var trådt ind på historiens scene,
men det viste sig snart, at dette moderne menneske optrådte i flere roller og på flere
scener, både som menneske i de personlige og private forhold (l’homme), som medarbejder
og ejer (bourgeois) på markedet, og som statsborger (citoyen) i den nye borgerlige
offentlighed og i det civile samfund. Det moderne menneske måtte navigere i et samfund,
der var kendetegnet ved udspaltning eller differentiering i nye relativt selvstændige
områder: privatsfære, civilt samfund, stat og marked. Spaltninger, der modsvares af
en opdeling af borgernes livssfærer som mennesker, medmennesker, medborgere og
medarbejdere.
Med den stigende produktivitet og levestandard blev der skabt rum for en opdeling af
tiden i arbejdstid og fritid. Livet blev mere end at tjene sit brød i sit ansigts sved for stadig
større dele af befolkningen. Det moderne menneske har både et privatliv og et civilt
liv (som medmenneske), der udfoldes i fritiden, og et offentligt liv som (medborger), der
primært udfoldes i fritiden, samt et arbejdsliv (som medarbejder), der udfoldes i arbejdstiden,
hvor man har solgt sin arbejdskraft og overladt ledelsesretten til en arbejdsgiver,
der ikke har til opgave at tænke på almenvellets interesser, men på sin virksomheds
interesser, og hvor man i denne livssfære derfor gennemgående ikke handler ud
fra det medmenneskelige eller medborgerlige rationale, eller anderledes udtrykt: I arbejdslivet
må man primært handle strategisk målrationelt og udfolde nogle særlige
kompetencer og kvalifikationer, mens man medmenneske og medborger i det private og
civile liv primært må handle kommunikativt og udfolde nogle andre evner, især af dannelsesmæssig
karakter.
7 "Frihed for Loke såvel som for Thor!" er blevet indbegrebet af Grundtvigs frihedssyn. Citatet stammer fra
“Rim‐Brev til Nordiske Paarørende”, sidste afsnit. Rim‐brevet er indledningsdigtet i “Nordens Mythologi” fra
1832.