dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

28
2.4 Nyliberalismens realiteter
Konkurrencestaten
Det internationale samfund har siden 80erne og frem til den aktuelle finanskrise været
præget af en særlig form for globalisering, hvor det er blevet stadig vanskeligere for nationalstaten
at styre dets egen nationale økonomi og for det internationale samfund at
styre den globale økonomi. Den væsentlige baggrund for nyliberalismens styrke var den
deregulering af kapitalbevægelserne især af finanskapitalen, der tog fart i starten af
80erne, og som tvang de enkelte lande ud i en indbyrdes konkurrence om at tiltrække
aktiekapital og investeringer på verdensmarkedets vilkår. For når kapitalen frit kan forlade
eller strømme til et land, begynder den at få vetoret over landene politik. 27
Perioden blev herhjemme og internationalt således præget af en postkeynesiansk politik.
Tidligere var økonomien indlejret i nationalstaternes politik, men efter 80erne begyndte
den globale markedsøkonomi at indlejre den nationale politik. Statens rolle er
blevet stadig mere reaktiv i forhold til de internationale markedsvilkår, og dens primære
opgave er ændret til at sikre det hjemlige erhvervslivs konkurrenceevne på verdensmarkedet.
Denne udvikling indebærer dog langt fra nationalstatens død, men derimod at
den med Joachim Hirsch’s ord har fået en ny rolle som 'national konkurrencestat'. 28 I
takt med globaliseringen ledes staten mere og mere som en koncern, som skal være
konkurrencedygtig i den globale økonomi. Borgeren ses i denne sammenhæng primært
som en arbejdskraft, som skal kvalificeres til at kunne bidrage til den markedsøkonomiske
konkurrencedygtighed.
Hvor staten i den keynesianske periode søgte at regulere og kontrollere markedet,
har staten i den nyliberale periode i stedet søgt at hjælpe markedet med at vinde samfundsmæssig
dominans. Denne hjælpefunktion for markedet handler ikke kun om at sikre
strukturelle forhold som lønniveau, beskatning, infrastruktur, uddannelser og kompetenceprofiler,
men også om at sikre den rette indstilling hos befolkningen, at tilpasse
menneskers sindelag og forståelse til markedets behov. Vi oplever derfor en statsmagt,
der i stigende omfang opgiver kontrol og regulering af økonomien og i stedet går over til
kontrol og regulering af mennesker. Disciplinering, kontrol og overvågning af mennesker
har været stigende i denne periode, hvor en øget økonomisk liberalisering har gået
hånd i hånd med en øget uliberal statslig kontrol af borgerne.
Nyliberalisme og New Public Management
Ofte forbindes begrebet ”nyliberalisme” med en ultraliberalistisk politik om at udvide
markedet og nedbryde velfærdsstaten til en minimalstat, men den tolkning åbner for
flere misforståelser. Den ene er, at man afviser, at nyliberalismen råder i dagens Dan‐
27 Jf. Anders Lundkvist: ”Den danske kapitalisme og demokratiets forfald”, i: Anders Lundkvist (red): Dansk
Nyliberalisme. Frydenlund 2009.
28 Joachim Hirsch: Vom Sicherheitsstaat zum nationalen Wettbewerbsstaat. Berlin: Id‐Verlag. 1998. Jf. også
Hirsch: ”Fra fordistisk sikkerhedsstat til national konkurrencestat” i: Grus, 16. årg, nr. 46, 1995, s.71‐84.