dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

3. Anvendt læringssyn 53
en kontekst af fri folkeoplysning i det civile samfund, hvor humanistiske og demokratiske
værdier er i højsæde.
Folkeoplysningens principper
Læringsbegrebet i dette projekt udgår fra den almene folkeoplysnings læringsdiskurs,
der primært fokuserer på menneskelig og medborgerlig dannelse og kun sekundært på
erhvervsrettet uddannelse. I en dannelsessammenhæng er det centrale mål ikke at blive
uddannet til en privat karriere (som bourgeois/privatborger), men at blive dannet til
personlig myndighed og aktivt medborgerskab (som l'homme/medmenneske og citoyen/medborger).
Det tyske begreb "Bildung" og det svenske begreb ”Bildning” angiver bedre end det
danske begreb ”dannelse” den dialektiske betydning af dette begreb med dets samtidige
henvisning til verbet" at danne" (zu bilden) og navneordet "forbillede eller model "(ein
bild). Det har den dobbelte betydning om på den ene side frit at danne sig selv, og på den
anden side at gøre dette med henvisning til det fælles bedste. Her hænger personlig
selvrefleksion og social og kulturel refleksion sammen. Det er den større verdensorientering,
den bredere kulturelle forståelse og den samfundsmæssige ansvarlighed, der er
på dagsordenen.
Folkeoplysningen rummer et overordnet formål om at give folk bedre muligheder for
at få myndighed over deres eget og det fælles liv, og med reference til EU‐Kommissionens
hovedmål for livslang læring må den almene folkeoplysnings to vigtigste mål
være at fremme personlig udvikling og aktivt medborgerskab. Den livslange læring i det
folkeoplysende område er både fri og frivillig; den bruger ikke formelle læseplaner og
dens læringsmål er betydeligt bredere end i de formelle uddannelser. Området repræsenterer
en mangfoldighed af læringsmetoder, men gennemgående vægter man her en
erfaringsbaseret didaktik med aktiv udveksling af erfaringer, ideer, værdier og observationer
mellem deltagerne. Læringens udvikling af viden og holdninger er i høj grad knyttet
til gruppeprocesser, som kan myndiggøre deltagerne ud fra deres egne betingelser,
og som har et kritisk sigte om at styrke deltagernes muligheder for at ændre såvel deres
personlige som fælles samfundsmæssige livssituation. Denne form for folkeoplysning
repræsenterer således en læringskapacitet i civilsamfundet, der fremmer humanistiske
og demokratiske værdier. Disse læringsmål og værdier skal dette projekt tage højde for,
når vi søger at dokumentere læringsudbyttet i civilsamfundets folkeoplysning og foreningsliv.
Læring for forskellige livssfærer
Når vi indarbejder dannelsesdimensionen i vores læringsforståelse vil spørgsmålet om
formålet og anvendelsesperspektivet og hermed konteksten for læringen blive mere vigtigt.
Kvaliteten af en bestemt læreproces må relateres til dens værdi for de fem centrale
livssfærer i det moderne samfund, nemlig
• Livet i den personlige eksistentielle sfære ‐ som et selvbevidst, autentisk og myndigt
menneske;