dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

56
sigt og den almene moralske ansvarlighed, som var på dagsordenen. Det var statsborgeren
og det almenmenneskelige, ja verdensborgeren som var dannelsens sigte.
Habermas indskriver sig i denne tradition. Selvom han kun sporadisk har behandlet
pædagogisk teoretiske emner, så kan hans teorier om den kommunikative handlen, diskursetikken
og det deliberative demokrati bidrage til væsentlige videreudviklinger af de
dannelsesorienterede læringsteorier. Men hans diskurser kan have den svaghed, at deres
referencer er for klassisk moderne og hermed ikke helt er på højde med de senmoderne
udfordringer. Han har fokus på de sider af dannelse og fri humanitet, der refererer
til autonomi og fornuft, og som er rettet mod at sikre folkets demokratiske myndighed,
hvorimod romantikkens begreber om autenticitet og æstetisk handling, som mere
er rettet mod individets frigørelse nærmest er udblændet. Med begrebet autenticitet bliver
frihedsidealet radikaliseret og det bliver mere subjektivt. Her er idealet selvvirkeliggørelse,
at kunne være sig selv og leve på en fri, ægte og utvungen måde, ofte ved at gå
sine egne veje og følge sine følelser og lidenskaber i Kierkegaards forstand og at skabe
sit eget værk i kunstnerisk forstand. Autenticiteten er for Habermas som for hovedparten
af den pædagogiske tænkning for egensindigt, lidenskabeligt og ufornuftigt. Autonomi
var det væsentlige ideal under 1700‐tallets rationalisme og oplysning, hvor en
talsmand herhjemme var Holberg; 71 mens autenticitet blev idealet under 1800‐tallets
romantiske strømninger med Kierkegaard som den centrale talsmand. 72 En af tidens
store filosoffer, canadieren Charles Taylor bestemmer autenticitet som det centrale begreb
for den moderne kultur, mens autonomi får en underordnet placering. 73 Herhjemme
har filosoffen Mogens Pahuus helliget en stor del af sit forfatterskab til at beskrive
forholdet mellem autonomi og autenticitet, hvor sidstnævnte tildeles den vigtigste plads
set ud fra hans livsfilosofiske tilgangsvinkel. 74 I dag vil de fleste skolelærere værdsætter
autonomi, mens deres elever i stedet værdsætter autenticiteten. Sagen er dog, at de to
sider supplerer hinanden, og et helt menneske kan ikke undvære nogen af dem. 75
Selvom Habermas i forlængelse af Kant bygger på fornuftens tredeling i de kognitivtinstrumentelle,
de moralsk‐praktiske og de æstetisk‐ekspressive fornuftsformer, så har
han gennemgående behandlet den sidste fornuftsform stedmoderligt. I hans sprogteori
refererer sandhedsværdien af de æstetiske udsagn til deres grad af subjektiv inderlighed
eller ægthed. De referer til subjektive følelser, og oplevelser og kunstneriske erfaringer
får en personlig terapeutisk karakter. Samtidig er hans sprogopfattelse præget af
en korrespondensteori, hvor sproget refererer til eller afspejler virkeligheden. 76 Hermed
71 Ludvig Holberg: Moralske Tanker, 1744. Se oversigtsværket Thomas Bredsdorff (red.): Den radikale Holberg
‐ Et brev og et udvalg. Forlaget Rosinante, 1984.
72 Søren Kierkegaard: Enten­Eller, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, 1994 (1843)
73 Charles Taylor: The Ethics of Authenticity. Harvard University Press, 1991.
74 Jf. Mogens Pahuus: Holdning og spontanitet. Pædagogik, menneskesyn og værdier. Kvan 1997; “Spontanitet,
integration og dialog – elementer i livsoplysning og dannelse”, i: Jørgen Gleerup og Niels Kayser Nielsen (red.):
Folkeoplysning, krop og dannelse. Herning: DGI forskning., 1998.
75 Jf. Hans Jørgen Vodsgaard: Højskole til tiden – en udredning om de unges trang, regeringens ønsker og højskolens
ærinde under senmoderne vilkår. København: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, 2003. Især afsnit
5.4: Det uforklarlige i nyt lys.
76 Jf. Pieter Duvenage: Habermas and Aesthetics. The Limits of Communicative Reason. Cambridge: Polity
Press, 2003.