dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

5. Perspektiver 123
behov for en bredere læring, for ingen kan realisere sig selv fuldt ud i arbejdet; en aktiv,
lærerig og meningsfuld fritid er en afgørende del af det gode liv.
Læring skal både ske for arbejdslivets skyld og for menneskelivets skyld. En læringsforståelse
og uddannelsespolitik, der overser disse forskelle og underlægger al læring
under kvalitetskravene for den instrumentelle erhvervsrettede læring, er udtryk for en
reduktionisme, der både er teoretisk fejlagtig, politisk farlig og menneskeligt fremmedgørende.
Den vil kun bidrage til at tilspidse konflikterne og ubalancerne mellem sfærerne.
På kort sigt kan den måske øge produktiviteten i økonomien, på længere sigt vil den
mindske borgernes livskvalitet og svække samfundets og kulturens reproduktion.
5.2 Den nordiske model
De nordiske lande har i det 20. århundrede været en foregangsregion for social og kulturel
velfærd, menneskerettigheder og demokrati. De nordiske lande er fælles om at have
et veludviklet velfærdssamfund med en stor offentlig sektor, en konkurrencedygtig
blandingsøkonomi, et højt uddannelsesniveau og et velorganiseret arbejdsmarked samt
et levende demokrati og et stærkt civilt samfund med en lang tradition for folkeoplysning
og frivilligt foreningsliv. Som retssamfund har landene haft en meget høj sikring af
såvel civile og demokratiske som sociale og kulturelle rettigheder for dets borgere.
Det har udmærket de nordiske lande, at de har evnet at kombinere en effektiv systemverden
med en moderne kommunikationsbåren livsverden. En høj tekniskinstrumentel
fornuft har præget både et velfungerende statsligt bureaukrati og et konkurrencedygtigt
marked, samtidig med at den kommunikative fornuft har kunnet udfolde
sig i en åben offentlighed, et frit kulturliv og et progressivt uddannelsessystem og have
et stærkt grundlag i det civile samfunds folkeoplysning og foreningsliv. Det særlige
ved landenes modernisering, især den danske har været, at den markedsliberalistiske
modernisering kom sent og uden fuld styrke. Frem til 2. Verdenskrig var landbruget stadig
det dominerende erhverv, og det var præget af stærke civilsamfundsværdier fra de
folkelige rørelser, højskoletraditionen og andelsbevægelsen, hvor man har stemme efter
antal hoveder og ikke antal høveder. Efterkrigstidens folkevandring fra land til by og
meget hurtige industrialisering foregik under stærk indflydelse fra arbejderbevægelsens
demokratiske værdier og den samtidige udbygning af velfærdsstaten. Landets modernisering
og herunder udvikling af den økonomiske konkurrenceevne byggede i høj grad
på, at der var tale om en blandingsøkonomi, hvor markedet ikke var den eneste ordførende.
Skiftende sociale klasser og politiske og folkelige strømninger har på forskellig vis bidraget
til udviklingen. Den nordiske model blev præget både af det 20. århundredes
stærke socialdemokratiske arbejderbevægelse, som var drivende for velfærdsstatens
udvikling og sikringen af et velorganiseret arbejdsmarked; af det 19. århundredes liberale
folkelige bevægelser med rod i bondestanden, som udviklede et stærkt civilt samfund;
det 18. århundredes fremskridtvenlige godsejerstand og oplyste enevælde, som
sikrede en velorganiseret og human retsstat; og den foregående reformation, som gødede
jorden for en protestantisk arbejdsetik og et folkeligt nationalt fællesskab. En udløber