dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

24
kendte normer, handler de som medlemmer af en solidarisk social gruppe; og når de
som individer vokser op med kulturelle traditioner og deltager i det sociale liv, internaliserer
de værdier og forståelser, opnår handlekompetencer og udvikler en individuel og
social identitet gennem forskellige former for dannelsesprocesser.
Den stadige reproduktion af livsverdenen indebærer således kommunikative processer
og hermed også bestemte institutioner i livsverdenen, der har til opgave at opretholde
og forny traditioner, solidaritet og identitet. Religiøse, kunstneriske, uddannelsesmæssige
og videnskabelige institutioner opretholder og udvikler kulturen. Foreningsliv,
borgerfora og frie offentligheder vedligeholder og udvikler den sociale integration
og solidaritet. Familien og andre relationer i privatsfæren samt frie læringstilbud
sikrer den personlige socialisering og dannelse. Det er denne institutionelle dimension
af livsverdenen (som må adskilles fra dens bagvedliggende symbolske ‐ sproglige
dimension), der svarer bedst til det normalt benyttede begreb om det civile samfund.
Udviklingen i disse processer og institutioner i det civile samfund er i et stadigt samspil
med livsverdenens sproglige‐kulturelle betydningshorisont, og mens institutionsområderne
rationaliseres sker der også en rationalisering af den bagvedliggende betydningshorisont.
Disse gensidige processer kan alle tolkes som former for kommunikation,
og tilsammen skaber de en moderne livsverdenen, som bliver præget af en posttraditionel
kommunikation og nye refleksive former for offentlig debat og personlig
dannelse. 22 Det er på dette grundlag, at et moderne civilt samfund udvikles genne en
sprogligt formidlet intersubjektiv proces. hvor aktører danner nye relationer, gentolker
normer og koordinerer deres handlinger gennem revurdering af de fælles forståelser.
Grundrettigheder for det civile samfund
Moderne udviklede samfund har, eller burde have såvel en effektiv systemverden som
en rig livsverden. De to verdener kan ikke undvære hinanden, men der er en tendens til,
at den instrumentelle fornuft med rod i markedets og statens systemverden til stadighed
søger at koloniserer den kommunikative fornuft i livsverdenen. Derfor er det ifølge
Habermas også afgørende, at livsverdenens tre hovedstrukturer i det civile samfund sikres
juridisk imod denne tendens til kolonisering fra statens og markedets side. Det er
retsstatens sikring af en ramme af fundamentale rettigheder, der kan opretholde det
moderne civilsamfund og livsverdenens kommunikative fornuft. 23
Disse grundrettigheder kan opdeles i tre sæt af rettigheder. Det første sæt sikrer den
personlig socialisering ved at opretholde individets ukrænkelighed og privatlivets be‐
22 De etiske og retslige betydninger af denne aftraditionalisering i den moderne livsverden behandler Habermas
nærmere i bogen: Moral Consciousness and Communicative Action. Polity Press, Cambridge 1990
(Moralbewusstsein und kommunikativen Handeln. Suherkamp Verlag, Frankfurt am Main, 1983). De filosofiske
konsekvenser behandler Habermas nærmere i bogen: Postmetaphysical Thinking. Philosophical Essays.
The MIT Press, Cambridge 1992 (Nachmetaphysisches Denken: Philosophische Aufsätze. Suhrkamp Verlag,
Frankfurt am Main, 1988).
23 Kommunikationsteoriens konsekvenser for den moderne rettighedstænkning behandler Habermas i bogen:
Justification and Application. MIT Press, paperback edition, 1994. (Erläuterungen zur diskursetik. Suhrkamp
Verlag, Frankfurt m Main, 1991), som fører frem til hans fuldt udfoldede deliberative demokratimodel
i: Between Facts and Norms: Contributions to a Discourse Theory of Law and Democracy. Polity Press, 1996
(Fakticität und Geltung, 1992).