dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

More documents

Recommendations

Info

2. Teori 25 skyttelse; det andet sæt sikrer kulturel reproduktion ved at garantere tankefrihed, ytringsfrihed og pressefrihed; og det tredje sæt sikrer social integration ved at værne om forsamlingsfrihed og organisationsfrihed. Desuden er der to sæt af yderligere rettigheder, der medierer mellem det civile samfund og de to subsystemer, dels i forhold til markedet ved at sikre ejendomsret, civile kontrakter og arbejdsretten, og dels i forhold til staten ved at sikre politiske demokratiske rettigheder og velfærdsrettigheder. Ud fra teorien om den kommunikative handlen må grundrettighederne i det civile samfund have fortrin over de politiske, sociale og økonomiske rettigheder, der udfoldes i medieringen mellem livsverden og systemverden. For individets rettigheder er forudsætningen for, at der kan indgå frie individer i den kommunikative handling, og rettighederne til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er forudsætningen for at der kan udfoldes en herredømmefri kommunikation. I kæden af rettigheder for moderne samfund kommer de personlige og civile rettigheder således før de politiske og sociale rettigheder, men omvendt kan man sige, at kæden er ikke stærkere end dens svageste led. Fjernes eller svækkes nogle af rettighederne, vil de andre også blive svækket. Når nogle af hovedfunktionerne for den kommunikative fornuft i livsverdenen nedbrydes, vil det brede sig til de andre hovedfunktioner, og systemverdenens tendenser til instrumentalisering fremmes over en bred front. Videnskabeligt set er det også graden af retssamfund og kataloget af grundrettigheder, som udgør det metodiske grundlag 24 for en empirisk og normativ skelnen mellem forskellige typer af civilsamfund. Jo mere kataloget af grundrettigheder er blevet befæstet i det civile samfund, både legalt og velfærdsmæssigt, des stærkere står idealerne og kritikgrundlaget om frihed og fornuft. Metodisk anvendelige målepunkter for udviklingsgraden af institutionsområder i det civile samfund henviser både til de legale og finansielle sikringer. Hvis man fx skal vurdere udviklingsgraden af centrale institutioner inden for civilsamfundet som foreningslivet og folkeoplysningen, så handler det både om deres legale rettigheder, fx om de har fri etableringsret eller er underlagt krav om forudgående statslig godkendelse; og om deres finansielle eller velfærdsmæssige støtte fra det offentliges side. Findes der tilskudsordninger, der kan lette en foreningsmæssig virksomhed eller en folkeoplysende aktivitet. Et er, at man formelt juridisk har ret til at bedrive fri folkeoplysende virksomhed, men hvad hjælper det, hvis der ikke er lovfæstet en offentlig støtte til aktiviteterne. Endvidere kan man undersøge, om en mulig støtte gives med respekt for armslængdeprincippet, så staten ikke forsøger at styre formen og indholdet af foreningslivets og folkeoplysningens virksomhed. Målepunktet er i hvilken grad man beskytter og støtter selvstændige aktiviteter og frie kommunikationsfora i civilsamfundet. 24 Jf. Cohen, Jean & Arato, Andrew: Civil Society and Political Theory. Cambridge, MA: First MIT Press paperback edition, 1994. Cohen og Arato operationaliserer Habermas’ kategorier for civilsamfundet til empiriske typebestemmelser af moderne civilsamfund. Jf. også Cohen, Jean & Arato: ”Politics and the Reconstruction of the Concept of Civil Society”, in: Axel Honneth (ed.): CulturalPolitical Interventions in the Unfinished Project of Enlightenment. Cambridge: MIT Press, 1992.
26 Diskursetik og deliberativt demokrati Teorien om den kommunikative handlen skaber også grundlag for en skelnen mellem den førmoderne og moderne livsverden. For med selvstændiggørelsen af de forskellige fornuftsformer og sikringen af individets grundrettigheder blev den traditionsbundne førmoderne livsverden undergravet og med tiden sønderrevet af sekularisering, rationalisering og affortryllelse. 25 Hvor de førmoderne civilsamfund kunne sikre den normative sammenhængskraft ved at bygge på traditionsbårne konventioner, som ingen stillede spørgsmålstegn ved, må de moderne og postkonventionelle civilsamfund afklare de fælles normer gennem en fornuftsbaseret dialog. Under denne moderne diskursive tilgang frigøres den sociale integration fra en ”naturgroet” traditionsbåren struktur af substantielle normer (Sittlichkeit), som monologisk uden debat og kritik fastlægger de fælles værdier. Dermed er den moderne livsverden blevet åbnet for at institutionalisere pluralitet, kritik og fortsat læring også i de normative områder. De moderne individer er ikke længere traditionens statister, men aktører i dens videreudvikling. Nu skal mennesker i frihed selv give deres eget liv og det fælles samfundsliv mening og opnå myndighed over deres egen historie. Det er kernen i humanismens frihedssyn. Det er på baggrund af teorien om den moderne livsverden, at Habermas kan udfolde sin diskursetik og deliberative demokratimodel. For et moderne posttraditionelt samfund kan ikke integreres på grundlag af et enkelt begreb om det gode liv, på en fælles moral, men derimod på normer, der fastlægges proceduralt gennem en herredømmefri dialog præget af pluralitet og åbenhed. Men selvom diskursetikken ikke bygger på en bestemt moral eller en særlig traditions værdier, så er den ikke forudsætningsløs normativt set. For den bygger på de to centrale grundrettigheder, der kan sikre individernes selvstændighed og den frie dialog mellem individerne. Personlig autonomi og fri kommunikation er metanormer for diskursetikken, og de rummer et ”substantielt” etisk princip om refleksiv autonomi, dvs. en evne til at indgå i dialog, at efterleve en reciprok moralitet, at begrunde værdier universalistisk og nå til enighed med henvisning til generelle normer. Diskursetikken repræsenterer således en deontologisk etik. Den kan og vil ikke hævde substantielle regler om det gode liv, altså et bestemt moralsk indhold, men den vil hævde bestemte rammer og forudsætninger for vores personlige afklaring og fælles samtale om det gode liv. Det afgørende er ikke det konkrete valg af normer eller den samfundsmæssige nytte af disse valg (som utilitaristerne kan mene), men at respekten for den vælgendes ukrænkelighed og en herredømmefri dialog sikres. Det vigtigste er, som deontologiens hovedskikkelse Kant fremhævede, at mennesket er et mål i sig selv, og ikke anses som et middel for en systemmæssig nytte eller værdimæssig tradition. 26 Diskursetikken er bærende for den deliberative demokratimodel, hvor en legitim udøvelse af politisk magt kræver en forudgående åben og oplyst offentlig diskussion (deliberation) mellem borgerne, så det bedste argument kan vinde og således underbygge en konsensus om en given lovgivnings legitimitet. Her er dialogen i centrum, både dialogen 25 Dette moderne grundtema har Marshall Berman nærmere belyst i bogen: All that is Solid melt into Air. The experience of modernity. Simon and Schuster, New York, 1982. 26 Kant, Immanuel: The Metaphysics of Moral. Hackett Publishing Compagny, Indianapolis, 1999. (Metaphysik der Sitten, 1797)
Page 1 and 2: DANNELSE, KUNDSKABER OG KOMPETENCER
Page 3 and 4: Dannelse, kundskaber og kompetencer
Page 6: 5 Forord Denne rapport indgår i et
Page 9 and 10: 8 T
Page 11 and 12: 10 og dermed kun til et læringsniv
Page 13 and 14: 12 g
Page 15 and 16: 14 J
Page 17 and 18: 16 2.2 Oplysning og dannelse Humani
Page 19 and 20: 18 Denne differentiering er på man
Page 21 and 22: 20 2.3 Habermasianske kategorier De
Page 23 and 24: 22 ning, var Kant, som i de tre kri
Page 25: 24 kendte normer, handler de som me
Page 29 and 30: 28 2.4 Nyliberalismens realiteter K
Page 31 and 32: 30 Fællesbetegnelsen for de nye st
Page 33 and 34: 32 else for det fælles bedste. De
Page 35 and 36: 34 2.5 Paradigme strid om livslang
Page 37 and 38: 36 medarbejderne. De humanistiske o
Page 39 and 40: 38 at præge uddannelsesforståelse
Page 41 and 42: 40 fra læringsresultatet eller udb
Page 43 and 44: 42 hed og folkestyre”. Gymnasiet
Page 45 and 46: 44 rum og en fritid udenfor lederen
Page 47 and 48: 46 regnede ikke med, at folkeoplysn
Page 50: 3. Anvendt læringssyn
Page 53 and 54: 52 Curriculum som kontekst Det udda
Page 55 and 56: 54 • Livet med familie, venner, n
Page 57 and 58: 56 sigt og den almene moralske ansv
Page 59 and 60: 58 en udfoldet dannelsesteori vil v
Page 61 and 62: 60 handler om hvorfor, om de bagved
Page 63 and 64: 62 3.3 Den anvendte spørgeramme Sp
Page 65 and 66: 64 ufornuftigt efter manges smag, b
Page 67 and 68: 66 Partnerkredsen vedtog at fastlæ
Page 69 and 70: 68 D
Page 71 and 72: 70 Opbygning og bearbejdning Spørg
Page 73 and 74: 72 Det grønne kulturforbund (FI):M
Page 75 and 76: 74 Vurdering af læringsdimensioner
Page 77 and 78:
76 Samlet set tildeler projektleder
Page 79 and 80:
78 Betydningen af de fem mål - udd
Page 81 and 82:
80 Samlet set tillægger respondent
Page 83 and 84:
82 Tabel 13: Kulturel sammenhængsk
Page 85 and 86:
84 Vurdering af det dannelsesmæssi
Page 87 and 88:
86 Tabel 16: Ledernes vurdering af
Page 89 and 90:
88 4.5 Ledernes prioritering af fre
Page 91 and 92:
90 Ledernes prioriteringer af kunds
Page 93 and 94:
92 Forhold mellem aktuelt udbytte o
Page 95 and 96:
94 Elevernes vurdering af deres dan
Page 97 and 98:
96 Tabel 25: Elevernes vurdering af
Page 99 and 100:
98 4.7 Deltagernes udbytte af under
Page 101 and 102:
100 Tabel 29: Elevernes vurdering a
Page 103 and 104:
102 4.8 Ledernes mål og deltagerne
Page 105 and 106:
104 Relationer for kompetencer, spe
Page 107 and 108:
106 vet for gammel til at lære nog
Page 109 and 110:
108 De to deltagere havde udfyldt s
Page 111 and 112:
110 Begge bekræftede dog, at de fo
Page 113 and 114:
112 vende kursusdiplom med det rett
Page 115 and 116:
114 Employability spiller en mindre
Page 117 and 118:
116 4.10 Opsamling på kortlægning
Page 119 and 120:
118 Samlet vurdering Vurderingen af
Page 121 and 122:
120 G
Page 123 and 124:
122 lig oplysning og et omfattende
Page 125 and 126:
124 af de folkelige bevægelser var
Page 127 and 128:
126
Page 129 and 130:
128 Cohen, Jean & Arato: ”Politic
Page 131 and 132:
130 Held, David: Models of Democrac
Page 133 and 134:
132 Lundkvist, Anders: ”Den dansk
Page 135 and 136:
134 Rolf Wiggershaus: The Frankfurt
Page 137:
136 Memorandum on Lifelong Learning
show all

dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?