dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

92
Forhold mellem aktuelt udbytte og fremtidig prioritering
I tabel 22 sammenlignes ledernes/lærernes vurdering af det aktuelle udbytte af deres
læringstilbud med deres prioriteringer for det fremtidige læringstilbud.
Tabel 22: Sammenligning af det faktiske udbytte med det ønskede udbytte.
Dimensioner
Dannelse
Kundskaber
Kompetencer
Elementer
Vurdering af
det aktuelle udbytte
Prioritering for
det fremtidige udbytte
Vægte Gns. Vægte Gns.
1.1 Autenticitet (være sig selv) 0,69
0,76
1.2 Autonomi (Myndighed) 0,71 0,72
1.3 Vidensmæssig dannelse 0,66 0,73
0,66
1.4 Moralsk dannelse 0,65 0,75
1.5 Æstetisk dannelse 0,61 0,75
1.6 Det hele menneske 0,61 0,75
2.1 Almen viden om mennesker 0,55
0,62
2.2 Almen viden om kulturen 0,65 0,64
2.3 Almen viden om samfundet 0,56 0,66
0,62
2.4 Fagfaglig viden om emne 0,67 0,67
2.5 Faglige færdigheder i emne 0,71 0,70
2.6 Fagdidaktik og faglig etik i emne 0,58 0,63
3.1 Sociale kompetencer 0,73
0,79
3.2 Kommunikativ kompetence 0,59 0,79
3.3 Kreative-innovative kompetencer 0,68 0,82
0,67
3.4 Selvledelses-kompetencer 0,63 0,78
3.5 Interkulturelle kompetencer 0,65 0,76
3.6 Lærings-kompetence 0,73 0,85
0,74
0,65
0,80
Gennemsnit 0,65 0,73
Anm.: Vurdering ud fra Likerts 5-punkts skala: I mindre grad (0,0), i mindre grad (0,25), i almindelighed/neutral
(0,50), i større grad (0,75), i meget høj grad (1,0), ved ikke (tælles ikke med).
Generelt ønsker respondenterne, at læringen styrkes med et samlet fremtidigt læringsudbytte
på 0,73 i forhold til deres vurdering af det aktuelle udbytte på 0,65.
Samlet set ønsker man især at styrke kompetencerne (fra 0,65 til 0,73) og dannelsen
(fra 0,66 til 0,74), mens kundskaberne er gode nok (fra 0,62 til 0,65). Man giver således
kundskaberne den lavest vægt i det aktuelle udbud, samtidig med at man også prioriterer
dem lavest for det fremtidige tilbud.
Det kan overraske, at man ikke vægter den kundskabsmæssige læring højere eller højest
i de folkeoplysende tilbud, fordi man jo typisk underviser i konkrete fag og interesseområder,
som fx et sprogfag, et musikfag eller et motionsfag; ligesom det er de konkrete
fag, man profilerer og markedsfører skolernes tilbud med. Åbenbart mener man
ikke, at den fagfaglige dygtiggørelse i faget er så vigtig, som at eleverne fx udvikler deres
samarbejdsevner, eller at de udvikler deres moral.
Det er et nærliggende spørgsmål, om ledernes /lærernes vurderinger og prioriteringer
af deres læringstilbud svarer til elevernes/deltagernes egne vurderinger og prioriteringer
for deres udbytte. De spørgsmål skal belyses nærmere i de næste kapitler.