dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

2. Teori 25
skyttelse; det andet sæt sikrer kulturel reproduktion ved at garantere tankefrihed, ytringsfrihed
og pressefrihed; og det tredje sæt sikrer social integration ved at værne om
forsamlingsfrihed og organisationsfrihed. Desuden er der to sæt af yderligere rettigheder,
der medierer mellem det civile samfund og de to subsystemer, dels i forhold til
markedet ved at sikre ejendomsret, civile kontrakter og arbejdsretten, og dels i forhold
til staten ved at sikre politiske demokratiske rettigheder og velfærdsrettigheder.
Ud fra teorien om den kommunikative handlen må grundrettighederne i det civile
samfund have fortrin over de politiske, sociale og økonomiske rettigheder, der udfoldes i
medieringen mellem livsverden og systemverden. For individets rettigheder er forudsætningen
for, at der kan indgå frie individer i den kommunikative handling, og rettighederne
til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er forudsætningen for at der kan udfoldes
en herredømmefri kommunikation. I kæden af rettigheder for moderne samfund kommer
de personlige og civile rettigheder således før de politiske og sociale rettigheder,
men omvendt kan man sige, at kæden er ikke stærkere end dens svageste led. Fjernes
eller svækkes nogle af rettighederne, vil de andre også blive svækket. Når nogle af hovedfunktionerne
for den kommunikative fornuft i livsverdenen nedbrydes, vil det brede
sig til de andre hovedfunktioner, og systemverdenens tendenser til instrumentalisering
fremmes over en bred front.
Videnskabeligt set er det også graden af retssamfund og kataloget af grundrettigheder,
som udgør det metodiske grundlag 24 for en empirisk og normativ skelnen mellem
forskellige typer af civilsamfund. Jo mere kataloget af grundrettigheder er blevet befæstet
i det civile samfund, både legalt og velfærdsmæssigt, des stærkere står idealerne og
kritikgrundlaget om frihed og fornuft. Metodisk anvendelige målepunkter for udviklingsgraden
af institutionsområder i det civile samfund henviser både til de legale og finansielle
sikringer. Hvis man fx skal vurdere udviklingsgraden af centrale institutioner
inden for civilsamfundet som foreningslivet og folkeoplysningen, så handler det både
om deres legale rettigheder, fx om de har fri etableringsret eller er underlagt krav om
forudgående statslig godkendelse; og om deres finansielle eller velfærdsmæssige støtte
fra det offentliges side. Findes der tilskudsordninger, der kan lette en foreningsmæssig
virksomhed eller en folkeoplysende aktivitet. Et er, at man formelt juridisk har ret til at
bedrive fri folkeoplysende virksomhed, men hvad hjælper det, hvis der ikke er lovfæstet
en offentlig støtte til aktiviteterne. Endvidere kan man undersøge, om en mulig støtte gives
med respekt for armslængdeprincippet, så staten ikke forsøger at styre formen og
indholdet af foreningslivets og folkeoplysningens virksomhed. Målepunktet er i hvilken
grad man beskytter og støtter selvstændige aktiviteter og frie kommunikationsfora i civilsamfundet.
24 Jf. Cohen, Jean & Arato, Andrew: Civil Society and Political Theory. Cambridge, MA: First MIT Press paperback
edition, 1994. Cohen og Arato operationaliserer Habermas’ kategorier for civilsamfundet til empiriske
typebestemmelser af moderne civilsamfund. Jf. også Cohen, Jean & Arato: ”Politics and the Reconstruction of
the Concept of Civil Society”, in: Axel Honneth (ed.): Cultural­Political Interventions in the Unfinished Project
of Enlightenment. Cambridge: MIT Press, 1992.