dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

30
Fællesbetegnelsen for de nye styringsmetoder og organisationsformer er New Public
Management (NPM), 35 som er en betegnelse for en række organisationsformer og styringsmetoder,
som oprindeligt stammer fra det private erhvervsliv, og som har domineret
den såkaldte ”modernisering” af den offentlige sektor de seneste årtier. NPM kom
frem i midten af 80’erne og er en slags overskrift for det nyliberale opgør med velfærdsstaten
generelt og med den danske eller nordiske velfærdsmodel i særdeleshed.
Inspirationen kom fra det nyliberale politiske opbrud i USA og England i 80´erne med
Ronald Reagan og Margaret Thatcher ved roret. I denne periode vandt nyliberale tanker
om at bruge markedsmekanismer til effektivisering i den offentlige sektor og styrke
markedet i samfundsøkonomien udbredelse i de fleste europæiske lande, både under
centrumhøjre og centrumvenstre regeringer. En lang række europæiske socialdemokratier
overtog således NPM som moderniseringsmodel, ikke mindst New Labour i England
fra slutningen af 90erne med Tony Blair som leder. Herhjemme startede New Public
Management med Schlüter‐regeringen i 80erne, blev videreført under Nyrup‐regeringen
i 90erne og fuldt udfoldet under Fogh‐regeringen i 00erne.
Siden NPM så dagens lys i 1980’erne, er dets indhold blevet forfinet og praktisk videreudviklet
med det hovedsigte at styrke markedsprincipper i den offentlige sektor og så
vidt muligt også i den tredje sektor i det det civile samfund. Dette forsøg på at skabe en
verden i markedets billede er langt fra kendetegnet af politisk liberalitet. Den politiske
og administrative styring og kontrol er ikke mindst udviklet inden for de bløde områder
som uddannelse, forskning, kultur og public service, hvor krav om markedsorienteret
effektivitet går hånd i hånd med adfærdsregulering og egentlig sindelagskontrol. Hævdvundne
traditioner for institutionelt selvstyre, armslængdeprincipper og pædagogisk,
akademisk, kunstnerisk og journalistisk frihed undergraves dels juridisk‐organisatorisk
gennem nye styrelseslove, eksterne ledelser, hierarkiske ledelsesprincipper, resultatkontrakter
og andre regelsæt, og dels økonomisk gennem udstrakt brug af kontraktstyring,
taxametertilskud, politisk øremærkede aktivitetsmidler, udviklingspuljer og strategiske
forskningsmidler.
De seneste tiår er den politiske kontrol også blevet udvidet til det civile samfunds
foreningsliv, folkeoplysning og kulturliv. 36 Faste grundtilskud bliver i stigende grad afløst
af politisk øremærkede projektmidler og resultatkontrakter samt af målsætninger
om øget finansiering gennem donationer og sponsorstøtte fra det private erhvervsliv.
Evalueringskulturen indføres så vidt muligt også inden for foreningslivet og folkeoplysningen,
og de krævede kvalitetsstandarder har gennemgående reference til beskæftigelsesegnethed
og erhvervsmæssig nytte.
35 Jf. Greve, Carsten: New Public Management. Nordisk Kultur Institut 2002. Publikationen indgik i forskningsprojektet
”Nordisk Kulturpolitik under Forandring”.
36 Nordisk Kultur Institut har dog i en længere årrække gennemført en omfattende forskning af den statslige
politik indenfor det kulturelle område, som belyser gennemslaget af New Public Management, men kun i
mindre grad i forhold til det frivillige kulturelle område. Jf. Peter Duelund (red.): The Nordic Cultural Model,
Nordisk Kulturinstitut, København 2003; Peter Duelund: Nordic Cultural Policies, a Critical View, Nordisk
Kulturinstitut 2008. I 2006‐07 gennemførte Nordisk‐Europæisk Akademi med støtte fra Nordplus Voksen
en kortlægning af Nordisk Folkeoplysning og Foreningsliv med analyser af NPMs gennemslag. Jf. Hans Jørgen
Vodsgaard: Da dannelsen gik ud. En kortlægning af det almene sigte i nordisk folkeoplysning og foreningsliv,
Interfolks Forlag, 2. oplag, 2009.