dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

styres med hård hånd. I denne optik udelukkes det, at medarbejdernes indsats kan hvile
på andre og vigtigere hensyn og motiver såsom faglig stolthed, professionsetik, korpsånd,
pligtfølelse, embedsmæssig loyalitet og solidaritet med de brugere, de er i kontakt
med. Principal‐agent teorien legitimerer hermed autoritære og centralistiske ledelsesformer
med et omfattende kontrolapparat for at imødegå, at de ansatte går i bureaukratisk
selvsving. Men resultatet af principal‐agent ledelse er ikke mindre, men mere bureaukrati
og økonomisk ineffektivitet. Især under den borgerlige regering er omfanget af
regler, standarder, krav til dokumentation, løbende evaluering og afrapportering svulmet
op og røvet tid fra service af borgere, skoleelevere, socialt svage, syge og ældre til
stadig mere servicering af principalen og dennes principaler.
Endvidere indebærer denne ledelsesteori, der bygger på mistillid til de ansatte og en
heraf følgende begrænsning af de offentlige ansattes frihedsgrader og medindflydelse, at
medarbejdernes faglige og professionelle råderum indskrænkes og trænges i baggrunden,
mens administrative værdier skubbes i forgrunden. I dette styringspres bliver det
stadig sværere for de offentlige ansatte at se sig selv og handle som myndige forvaltere
af offentlig ejendom og af borgernes interesser. Den ene konsekvens er, at de ansattes
motivation, arbejdsglæde, innovationstalenter og kreativitet falder. Den anden er, at
servicen overfor borgerne og brugerne falder.
Ud fra Habermas’ teori om kommunikativ handlen kan man tolke NPM som et udtryk
for, at markedets instrumentelle fornuft trænger ind i samfundsområder, der hidtil har
vært domineret af den kommunikative fornuft. Eller anderledes udtrykt, at den politiskdemokratiske
offentlighed er blevet koloniseret af markedets målrationalitet.
2. Teori 33