dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

More documents

Recommendations

Info

4. Empiri 105 4.9 Interviews De foregående kapitler belyste læringsforståelser i partnerkredsens organisationer gennem spørgeskemaer for projektlederne samt grupper af ledere/lærere og grupper af deltagere/elever. Disse resultater blev desuden suppleret med kvalitative interviews med repræsentanter fra ledere/lærere og deltagere/elever i partnerkredsens organisationer. Disse interviews blev gennemført af projektlederne med reference til en fælles interviewguide udarbejdet af projektkoordinatoren. Retningslinjerne i interview‐guiden var at belyse respondenternes syn både på EU's fem hovedmål for livslang læring, de tre læringsdimensioner og deres elementer, samt at klargøre anvendelsesperspektivet for læringen. Gennemgående kommer der i interviewene nye synsvinkler frem, og der angives både hos lederne/lærerne og deltagerne/eleverne en lidt anden vægtning af læringsprofiler og udbytte end i spørgeskemaundersøgelsen. I dette kapitel præsenteres interviewene for at sikre et bedre tolkningsgrundlag og sætte perspektiv på den samlede kortlægningsopgave. Netop-Hvidovre (DK) Interviewere: Projektlederne Flemming Thøgersen, formand for Netop‐Hvidovre; og Inge Lindqvist, lærer og projektleder for Netop‐Hvidovre. Interviewede ledere/lærere: Marion Thøgersen, fhv. bestyrelsesmedlem; og Lise Kalkrup, underviser i seniorengelsk. Interviewede deltagere/elever: Betty Petreus: Pensionist, tidl. Social‐ og Sundhedshjælper, går til gymnastik i Idrætsforening, har været foreningsaktiv igennem hele livet, var på højskole som ung; Kirsten Vennerberg: Pensionist, tidligere ansat i forretning, går til gymnastik i Idrætsforening, har tidligere været foreningsaktiv; og Søren Lundborg: Pensionist, tidligere tømrer, været aktiv i foreninger, forældrebestyrelse, spejder. Var på højskole som ung. Alle tre er kursister på Seniorengelsk II. De interviewede havde alle udfyldt spørgeskemaerne inden interviewet. Inge Lindkvist nævnte på det andet partnermøde under evalueringen af kortlægningsopgaven, at deltagerne selv udfyldte skemaerne, og at de gennemgående forstod spørgsmålene og fandt det interessant at besvare dem, da det gav nye vinkler på deres udbytte af undervisningen. For deltagerne gav interviewene også anledning til overvejelser, der kunne bruges til en afklaring af et bredere udbytte. Gennemgående angiver de fem deltagere en lige vægtning af de tre læringsdimensioner, og de godkendes alle tre som velkendte og vigtige. Anvendelsesperspektivet er primært det personlige og civile liv i fritiden, bl.a. fordi kursisterne er pensionerede. Første spørgsmål: Hvad mener I er formålet med livslang læring? Bestyrelsesmedlemmet: Man kan lære hele livet, man skal have muligheden for at lære og udvikle sig hele livet. Det er vigtigt for samfundet, at borgerne er bevidste, og det er vigtigt for trivslen, at der er fællesskaber. Hun har ofte hørt vendingen, at ”jeg er ble‐
106 vet for gammel til at lære noget”, nogle mener ikke, at det skulle være nødvendigt at lære noget efter, at man har forladt skolen. Derfor er det vigtigt, at der findes uformelle tilbud, hvor deltagerne kan prøve sig frem og finde ud af, at de stadig kan lære noget og være glade for det. Kursisterne: Man holder sig i gang både personligt og i forhold til et samfund i udvikling. Man udvikler evner til at udtrykke sig og får større selvtillid. Man får afprøvet sine holdninger og lærer derved sig selv bedre at kende. I øvrigt kan foreningsaktivt arbejde også have en værdi, som bl.a. værdsættes hos mange arbejdsgivere. Bestyrelsesmedlemmet kommenterede bestyrelsens baggrund for at engagere sig i arbejdet. Her lægges stor vægt på at signalere, at man ønsker stor deltagerinddragelse for at den faglige viden kan gøres anvendelig for den enkelte og bidrage til den personlige udvikling. Den del af voksenundervisningen, der foregår i aftenskolerne, drives af civilsamfundsorganisationer og ikke af det offentlige. Derved opnår man også, at de forskellige aftenskoler/oplysningsforbund kan vise deres særlige profil og idegrundlag, som kan sikre alsidige aktiviteter i civilsamfundet. Andet spørgsmål: Hvordan vurderer I læringens bestanddele: Dannelse, Faglighed og Kompetencer? Læreren: I min undervisning vægter jeg alle tre dele højt. Det faglige indhold er udgangspunktet, men kan kun sikres, hvis der er trygge, sociale rammer til stede. Vigtigt er også, at kursisterne kommer af interesse og ikke erhvervsmæssigt, hvorfor det sociale fællesskab og den gensidige information og inspiration spiller en stor rolle. Kursisterne var enige om, at dannelse varer ved, man formes hele livet og tager ved lære af det man oplever. Ligeledes tager man ved lære af andres oplevelser; således tager samtalerne på engelskkurset udgangspunkt i de enkeltes oplevelser i fritiden og i private sammenhænge. Dette reflekterer man over selv, bl.a. stod det klart, at de aktive oftest er aktive på mange fronter ‐ noget som inspirerer medkursisterne. I forhold til kompetencerne nævnte kursisterne, at det særlige ved engelskkurset er, at det tager udgangspunkt i den enkeltes livserfaring i modsætning til den formelle skole, som har et andet udgangspunkt. De har som deltagere fået styrket evnen til selvstændigt at sætte sig ind i et stof og til at fremlægge en præsentation. Det er en kompetence, som er værdifuld i andre sammenhænge både privat og i arbejdslivet. Man kan måske få åbnet en ’ny verden’ via et nyt sprog, eller man oplever at kunne overvinde sig selv og turde noget nyt. Det kan man bruge i andre sammenhænge. I forhold til kundskaberne, de faglige færdigheder sætter kursisterne pris på, at der findes et stort udbud af kurser, så man kan finde ét, der matcher ens faglige niveau. Man opnår færdigheder i både historiske forhold og samfundsforhold i sprogets hjemlande. Foreningen Norden, Karlskrona (SE) Interviewer: Projektleder Ingvar Hansson, pensionist, sekretær i Föreningen Nordens Landskrona‐afdeling; rejseleder og studiecirkelleder, hvor den seneste studiecirkel handler om Nordisk arkitektur. Interviewede ledere/lærere: Ulla Prytz: Pensionist, tidligere lærer, skoleleder og udviklingschef for det kommunale skolevæsen i Lund. Ordførende i Föreningen Nordens Skånedistrikt. Leder en læsecirkel i Nordisk litteratur; Göran Hansson: Jurist, administrativ
Page 1 and 2:
DANNELSE, KUNDSKABER OG KOMPETENCER
Page 3 and 4:
Dannelse, kundskaber og kompetencer
Page 6:
5 Forord Denne rapport indgår i et
Page 9 and 10:
8 T
Page 11 and 12:
10 og dermed kun til et læringsniv
Page 13 and 14:
12 g
Page 15 and 16:
14 J
Page 17 and 18:
16 2.2 Oplysning og dannelse Humani
Page 19 and 20:
18 Denne differentiering er på man
Page 21 and 22:
20 2.3 Habermasianske kategorier De
Page 23 and 24:
22 ning, var Kant, som i de tre kri
Page 25 and 26:
24 kendte normer, handler de som me
Page 27 and 28:
26 Diskursetik og deliberativt demo
Page 29 and 30:
28 2.4 Nyliberalismens realiteter K
Page 31 and 32:
30 Fællesbetegnelsen for de nye st
Page 33 and 34:
32 else for det fælles bedste. De
Page 35 and 36:
34 2.5 Paradigme strid om livslang
Page 37 and 38:
36 medarbejderne. De humanistiske o
Page 39 and 40:
38 at præge uddannelsesforståelse
Page 41 and 42:
40 fra læringsresultatet eller udb
Page 43 and 44:
42 hed og folkestyre”. Gymnasiet
Page 45 and 46:
44 rum og en fritid udenfor lederen
Page 47 and 48:
46 regnede ikke med, at folkeoplysn
Page 50:
3. Anvendt læringssyn
Page 53 and 54:
52 Curriculum som kontekst Det udda
Page 55 and 56: 54 • Livet med familie, venner, n
Page 57 and 58: 56 sigt og den almene moralske ansv
Page 59 and 60: 58 en udfoldet dannelsesteori vil v
Page 61 and 62: 60 handler om hvorfor, om de bagved
Page 63 and 64: 62 3.3 Den anvendte spørgeramme Sp
Page 65 and 66: 64 ufornuftigt efter manges smag, b
Page 67 and 68: 66 Partnerkredsen vedtog at fastlæ
Page 69 and 70: 68 D
Page 71 and 72: 70 Opbygning og bearbejdning Spørg
Page 73 and 74: 72 Det grønne kulturforbund (FI):M
Page 75 and 76: 74 Vurdering af læringsdimensioner
Page 77 and 78: 76 Samlet set tildeler projektleder
Page 79 and 80: 78 Betydningen af de fem mål - udd
Page 81 and 82: 80 Samlet set tillægger respondent
Page 83 and 84: 82 Tabel 13: Kulturel sammenhængsk
Page 85 and 86: 84 Vurdering af det dannelsesmæssi
Page 87 and 88: 86 Tabel 16: Ledernes vurdering af
Page 89 and 90: 88 4.5 Ledernes prioritering af fre
Page 91 and 92: 90 Ledernes prioriteringer af kunds
Page 93 and 94: 92 Forhold mellem aktuelt udbytte o
Page 95 and 96: 94 Elevernes vurdering af deres dan
Page 97 and 98: 96 Tabel 25: Elevernes vurdering af
Page 99 and 100: 98 4.7 Deltagernes udbytte af under
Page 101 and 102: 100 Tabel 29: Elevernes vurdering a
Page 103 and 104: 102 4.8 Ledernes mål og deltagerne
Page 105: 104 Relationer for kompetencer, spe
Page 109 and 110: 108 De to deltagere havde udfyldt s
Page 111 and 112: 110 Begge bekræftede dog, at de fo
Page 113 and 114: 112 vende kursusdiplom med det rett
Page 115 and 116: 114 Employability spiller en mindre
Page 117 and 118: 116 4.10 Opsamling på kortlægning
Page 119 and 120: 118 Samlet vurdering Vurderingen af
Page 121 and 122: 120 G
Page 123 and 124: 122 lig oplysning og et omfattende
Page 125 and 126: 124 af de folkelige bevægelser var
Page 127 and 128: 126
Page 129 and 130: 128 Cohen, Jean & Arato: ”Politic
Page 131 and 132: 130 Held, David: Models of Democrac
Page 133 and 134: 132 Lundkvist, Anders: ”Den dansk
Page 135 and 136: 134 Rolf Wiggershaus: The Frankfurt
Page 137: 136 Memorandum on Lifelong Learning
show all

dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?