dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

More documents

Recommendations

Info

2. Teori 37 Baggrunden for dette reduktive diskursive skred er den markedsdominerede globalisering, der øger presset på den enkelte nationalstat om at tilpasse de samfundsmæssige forhold til konkurrencebetingelserne på verdensmarkedet. Som Joachim Hirsch 51 har pointeret med begrebet om den ”nationale konkurrencestat”, bliver statens rolle stadig mere reaktiv i forhold til de nye internationale markedsvilkår, som de tolkes ud fra de rige landes forskellige samarbejdsfora som WTO, IMF, OECD, Verdensbanken og EU‐ Kommissionen. Den teknokratiske planlægning af uddannelsessektoren strammes, og uddannelserne indgår i en mobilisering af alle samfundsmæssige ressourcer til at styrke landets konkurrenceevne og fortsatte privilegerede placering i fordelingen af de globale ressourcer. Diskursen om livslang læring følges af en ny terminologi om den postfordistiske vidensøkonomi, der ikke kun har et behov for, men også en naturlig ret til at sikre sig en fleksibel og omstillingsparat arbejdskraft både med hensyn til kompetencer, arbejdsfunktioner, geografisk mobilitet og udviskning af grænserne mellem arbejdstid og fritid. 52 Henvisningen til vidensøkonomien benyttes som en legitimering af arbejdsgivernes styrkeforhold til at kunne disponere over alle individets 'ressourcer', som det hedder i managementteorierne om den livslange læring. Men målet om at gennemsætte det ”fleksible arbejde” med dets stadige krav om fuld tilpasning til markedets skiftende behov og fuld identifikation eller commitment til firmaets krav har en bagside. Det truer med at opløse medarbejdernes personlige identitetsfornemmelse og bredere medborgerlige orientering. Som Richard Sennett har påpeget, indebærer det fleksible arbejde en fragmentering af individernes livsforløb og sociale relationer og en svækket evne til at engagere sig i de lokale og nære forhold. Konsekvensen er en stigende oplevelse af tab af kontrol over eget liv og en svindende evne til at opretholde en sammenhængende livshistorie. 53 Koloniseringen er således gennemgribende. Den livslange læring, såvel den formelle som den ikke‐formelle og uformelle læring skal restløst indrettes på at sikre de til enhver tid gældende erhvervsbehov. Kvaliteten af det enkelte individs læring måles på dens kvaliteter for erhvervslivet, mens de kvaliteter i læringen, der handler om individets personlige dannelse og aktive medborgerskab, er trængt ud af synsfeltet, og de kan derfor ikke måles eller vurderes. Udviklingen i EU Livslang læring i OECD’s forståelse blev den nye store fortælling i løbet af 80erne med en stærk appel til beslutningstagere, politikere og erhvervsfolk, og den kom i høj grad til 51 Joachim Hirsch (1998) 52 Jf. Karen Lisa Salomon, (2005). “Et nyt verdensbillede? – om realisering af selvet som aktie”, i: S. Brinkmann og C. Eriksen (red.): Selvrealisering – kritiske diskussioner over en grænseløs udviklingskultur. Klim, 2005; “Det nye arbejdsliv”, i: Peter Nielsen (red.): Økonomi og samfund 2007. Frydenlund, 2007; “Nyliberal kosmologi – åndelighed og værdibasering som arbejdspladsens teologi”, i: Joek Haviv (red.): Medarbejder eller modarbejder – religion i moderne arbejdsliv. Klim, 2007. 53 Richard Sennett: Det fleksible menneske, eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Højbjerg: Forlaget Hovedland 1999 (The Corrosion of Character. 1998)
38 at præge uddannelsesforståelsen i EU‐systemet, især i EU‐Kommissionen og efterfølgende i EU's medlemsstater. EU‐Kommissionens primære mål med at promovere ”livslang læring” var at styrke den erhvervsrettede voksenuddannelse. I 1993 udarbejdede Kommissionen hvidbogen Vækst, konkurrence og beskæftigelse. Udfordringer i og veje til det 21. århundrede. Uddannelse ses her som det afgørende middel til fremme af vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. I 1996 blev den fulgt op af endnu en hvidbog Undervisning og læring. På vej mod det kognitive samfund. På Rådsmødet i Luxemburg i november 1997 lancerede man en europæisk beskæftigelsesstrategi, der indeholdt den arbejdsdefinition af livslang læring, som Kommissionen senere benyttede I Memorandummet fra 2000. I marts 2000 vedtog det Europæiske Råd i Lissabon som strategisk mål, at den Europæiske Union skulle blive det mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede samfund i verden. Det afgørende skridt blev taget, da Kommissionen i november 2000 udsendte Memorandum om livslang læring til høring i alle medlemsstater. Efter tilbagemeldingen fra de omfattende høringsprocesser 54 herunder også fra det folkeoplysende område og foreningsområdet i de enkelte lande, udsendte Kommissionen delrapporter 55 om landenes og områdernes høringssvar, og i november 2001 udsendtes Meddelelsen: Realiseringen af et europæisk område for livslang læring. Memorandum om livslang læring introducerede EU‐Kommissionen en ny læringsforståelse, hvor ”kompetencebegrebet” var i centrum. Den nye læringsdiskurs er med mindre justeringer blevet endeligt fastlagt i den Europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring, som Parlamentet og Rådet vedtog i december 2006. Denne Henstilling har status af overstatslig lovgivning, og den berører stort set alle politikområder i medlemsstaterne. I Memorandummet fra 2000 bestemmes livslang læring som havende både det livslange sigte, at man lærer fra vugge til grav, og det livsbrede sigte, at man kan lære i alle læringsarenaer, både ved formel læring med eksamensbeviser i de formelle uddannelser fra folkeskole til universitet, og ved ikke‐formel læring uden papirer i folkeoplysning, folkehøjskoler og frie skoler, samt ikke mindst uformel læring i det civile samfunds foreningsliv. Memorandummets første nøglebudskab er lanceringen af et katalog for syv grundkompetencer, som skal prioriteres. De omfatter to basale kompetencer inden for 1) læsning og skrivning på sit modersmål, og 2) regning; samt fem udvidede kompetencer indenfor 3) et fremmedsprog, 4) IKT, 5) teknologisk kultur, 6) iværksætterkultur og 7) sociale evner. Desuden nævner memorandummet evner til at lære at lære og at få mening ud af store informationsmængder. Memorandummet forklarer ikke nærmere, 54 De to officielle danske høringssvar bestod af 1) Report on the national consultation in Denmark about the European Commission’s memorandum on lifelong learning, June 2001; og 2) General comments of the Danish ministers responsible for the consultation to the national consultation on the European Commission`s memorandum on lifelong learning, June 2001. 55 Jf. Summary and analysis of the feedback from the Member States and EEA Countries as part of the consultation on the Commission´s Memorandum on Lifelong learning, European Commission, November 2001; Summary and analysis of the feedback from the Candidate Countries as part of the consultation on the Commission´s Memorandum on Lifelong learning, Nov. 2001; Summary and analysis of the feedback from Civil Society as part of the consultation on the Commission´s Memorandum on Lifelong learning, November 2001; Resolution adopted by the European Trade Union Confederation Executive Committee – 13/14 June 2001, Brussels – on the Commission Memorandum on Lifelong Learning.
Page 1 and 2: DANNELSE, KUNDSKABER OG KOMPETENCER
Page 3 and 4: Dannelse, kundskaber og kompetencer
Page 6: 5 Forord Denne rapport indgår i et
Page 9 and 10: 8 T
Page 11 and 12: 10 og dermed kun til et læringsniv
Page 13 and 14: 12 g
Page 15 and 16: 14 J
Page 17 and 18: 16 2.2 Oplysning og dannelse Humani
Page 19 and 20: 18 Denne differentiering er på man
Page 21 and 22: 20 2.3 Habermasianske kategorier De
Page 23 and 24: 22 ning, var Kant, som i de tre kri
Page 25 and 26: 24 kendte normer, handler de som me
Page 27 and 28: 26 Diskursetik og deliberativt demo
Page 29 and 30: 28 2.4 Nyliberalismens realiteter K
Page 31 and 32: 30 Fællesbetegnelsen for de nye st
Page 33 and 34: 32 else for det fælles bedste. De
Page 35 and 36: 34 2.5 Paradigme strid om livslang
Page 37: 36 medarbejderne. De humanistiske o
Page 41 and 42: 40 fra læringsresultatet eller udb
Page 43 and 44: 42 hed og folkestyre”. Gymnasiet
Page 45 and 46: 44 rum og en fritid udenfor lederen
Page 47 and 48: 46 regnede ikke med, at folkeoplysn
Page 50: 3. Anvendt læringssyn
Page 53 and 54: 52 Curriculum som kontekst Det udda
Page 55 and 56: 54 • Livet med familie, venner, n
Page 57 and 58: 56 sigt og den almene moralske ansv
Page 59 and 60: 58 en udfoldet dannelsesteori vil v
Page 61 and 62: 60 handler om hvorfor, om de bagved
Page 63 and 64: 62 3.3 Den anvendte spørgeramme Sp
Page 65 and 66: 64 ufornuftigt efter manges smag, b
Page 67 and 68: 66 Partnerkredsen vedtog at fastlæ
Page 69 and 70: 68 D
Page 71 and 72: 70 Opbygning og bearbejdning Spørg
Page 73 and 74: 72 Det grønne kulturforbund (FI):M
Page 75 and 76: 74 Vurdering af læringsdimensioner
Page 77 and 78: 76 Samlet set tildeler projektleder
Page 79 and 80: 78 Betydningen af de fem mål - udd
Page 81 and 82: 80 Samlet set tillægger respondent
Page 83 and 84: 82 Tabel 13: Kulturel sammenhængsk
Page 85 and 86: 84 Vurdering af det dannelsesmæssi
Page 87 and 88: 86 Tabel 16: Ledernes vurdering af
Page 89 and 90:
88 4.5 Ledernes prioritering af fre
Page 91 and 92:
90 Ledernes prioriteringer af kunds
Page 93 and 94:
92 Forhold mellem aktuelt udbytte o
Page 95 and 96:
94 Elevernes vurdering af deres dan
Page 97 and 98:
96 Tabel 25: Elevernes vurdering af
Page 99 and 100:
98 4.7 Deltagernes udbytte af under
Page 101 and 102:
100 Tabel 29: Elevernes vurdering a
Page 103 and 104:
102 4.8 Ledernes mål og deltagerne
Page 105 and 106:
104 Relationer for kompetencer, spe
Page 107 and 108:
106 vet for gammel til at lære nog
Page 109 and 110:
108 De to deltagere havde udfyldt s
Page 111 and 112:
110 Begge bekræftede dog, at de fo
Page 113 and 114:
112 vende kursusdiplom med det rett
Page 115 and 116:
114 Employability spiller en mindre
Page 117 and 118:
116 4.10 Opsamling på kortlægning
Page 119 and 120:
118 Samlet vurdering Vurderingen af
Page 121 and 122:
120 G
Page 123 and 124:
122 lig oplysning og et omfattende
Page 125 and 126:
124 af de folkelige bevægelser var
Page 127 and 128:
126
Page 129 and 130:
128 Cohen, Jean & Arato: ”Politic
Page 131 and 132:
130 Held, David: Models of Democrac
Page 133 and 134:
132 Lundkvist, Anders: ”Den dansk
Page 135 and 136:
134 Rolf Wiggershaus: The Frankfurt
Page 137:
136 Memorandum on Lifelong Learning
show all

dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?