dannelse, kundskaber og kompetencer - Interfolk, Institute for Civil ...

2. Teori 35
at blive levende, stærkt og kreativt – stadig refleksion over ens erfaringer, så ens handlinger
kan blive ledt af visdom.” 43
Men begrebet begynder først at vinde uddannelsespolitisk indflydelse, da to centrale
internationale organisationer bliver advokater for ideen, nemlig UNESCO 44 fra omkring
1970 og OECD 45 fra omkring 1980 ‐ og de taler for en livslang læring ud fra vidt forskellige
forståelser. Op gennem 70erne var det UNESCO’s mere humanistiske og demokratiske
tilgangsvinkel, der prægede dagsordenen, men i løbet af 80erne vandt OECD’s nyliberalistiske
synspunkter på voksenuddannelse og fritidsundervisning stadig mere vægt.
UNESCO knytter livslang læring til menneskelig og demokratisk udvikling. Her ses
uddannelse som et mål i sig selv, og ikke blot som et middel for økonomisk vækst og
statslig styring. UNESCO tog udgangspunkt i den humanistiske tradition, og livslang læring
blev forbundet med demokrati og menneskelig udvikling. Her ses uddannelse som
et mål i sig selv, og ikke som blot et middel for en styrket økonomisk konkurrenceevne.
Fx ser man alfabetisering som værende vigtig for samfundsmæssig og økonomisk udvikling,
men behovet for alfabetisering begrundes primært i den enkeltes ret til at opnå viden
og kultur. På grund af Danmarks stærke tradition for folkeoplysning blev den første
UNESCO‐konference om voksenuddannelse i 1949 afholdt på den Internationale Højskole
i Helsingør. 46 Inspirationen fra den danske og nordiske tradition for folkeoplysning
var også tydelig i den næste UNESCO‐konference om voksenuddannelse i Montreal i
1960. Montreal‐erklæringen fastslog, at ”folk skulle blive opmuntret til at føle stolthed
og værdighed i deres egen kulturelle baggrund”. Men det var først med rapporten Learning
to be, udgivet i 1972 af Edgar Fauré for UNESCO’s internationale kommission for
uddannelse, at begrebet blev kendt, og rapporten blev med dens mange oversættelser og
genoptryk en af UNESCO’s mest populære udgivelser. Hovedtemaet er, at uddannelse må
være både livslang og livsbred: ”Vi skal ikke længere erhverve viden én gang for alle,
men lære at udvikle vores viden gennem hele livet – lære at være”. 47
OECD ser derimod uddannelse som en investering i ”human capital” og prioriterer de
økonomiske og erhvervsmæssige grunde til livslang læring. Den bærende målsætning
for livslang læring bliver her at fremme vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Uddannelse
som tidligere var forbundet med en bestemt fase i livet, er nu ikke længere en
livslang mulighed for mennesker og medborgere, men en livslang nødvendighed for
43 Basil Yeaxlee: Lifelong Education, A sketch of the range and significance of the adult education movement.
London: Cassell. 1929, p. 28.
44 UNESCO (the United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) blev dannet den 16. november
1945, med det ambitiøse mål at skabe fred mellem mennesker gennem udvikling af landenes uddannelser,
videnskab og kulturtilbud.
45 OECD (Organization for Economic Co‐operation and Development) blev etableret i 1961 med grundlag i
OEEC (the Organization for European Economic Co‐operation), der blev dannet i 1947 med støtte fra USA og
Canada for at koordinere Marshall hjælpen til udvikling af Europa efter 2. verdenskrig. OECD har 30 medlemslande,
som ønsker at styrke demokrati og markedsøkonomi med fokus på økonomisk vækst, høj beskæftigelse
og stigende levestandard, samt sikring af en fri verdenshandel. De 30 medlemslande kommer fra
Europa, USA og Commonwealth samt Japan, Sydkorea og Mexico.
46 Jf. Ove Korsgaard: “The Challenges of People’s Enlightenment in a New Global Context”, i: konferencerapporten:
The right to knowledge and development liberal education in a global context. The Nordic Council of
Folk High Schools, 2005.
47 Edgar Faure: Learning to be, Towards an educating society. Paris: UNESCO, 1972,