Ejendomsregistrering i de nordiske lande - Kort

Sammenfatning:
Ejendomsregistrering i Norden
Professor Erik Stubkjær, Institut for samfundsudvikling og Planlægning,Aalborg
Universitet, Danmark
1 Indledning
I det følgende sammenlignes hovedtræk af de nationale afsnit, blandt andet med henblik på
at identificere tendenser og ændringsbehov, samt at pege på faktorer, der har betydning
for kvalitet og kvalitetsudvikling.Til den, der læser dette afsnit før de øvrige bemærkes, at
rapporten fokuserer på den aktivitet, som falder ind under de nordiske kortstyrelsers
ansvarsområde.Vægten lægges derfor på de nationale informationssystemer, som
anvendes til officiel stedfæstelse og identifikation af fast ejendom og til troværdig
registrering af rettigheder i disse ejendomme.Andre ejendomsregistre opfattes i
rapporten som sideregistre til de førstnævnte matrikel- og tinglysningsregistre.Ved et
register forstås i denne sammenhæng et nationalt informationssystem, der hører under en
myndigheds ansvarsområde.
Denne rapport fokuserer på selve ejendomsregistreringen, mens den tilsvarende rapport
om ejendomsdannelse fokuserer på de processer, som forbinder ejendomsregistreringen
med ejendomsmarkedet, arealplanlægning og anden brug af registreringen. Ejendomsregistrering
er en betegnelse der dækker over flere forskellige ejendomsregistre, som i
tidens løb er groet frem i de nordiske lande.Af historiske grunde skelnes der mellem de
systemer, der udviklede sig inden for rammerne af retsvæsenet (tinglysnings-, lagfarts-, og
inskrivnings-system) og som registrerer rettigheder i fast ejendom, samt de andre
systemer (matrikel-, fastighets-system), som på forskellig måde i de nordiske lande
inddrager kortværker til identifikation og stedfæstelse af de forskellige ejendomsenheder.
Fra en informationsteknisk synsvinkel skelnes mellem det tekniske system på den ene side
og på den anden side den organisatoriske sammenhæng, som det tekniske system
anvendes i. Ejerne af det tekniske system, den ansvarlige myndighed, opfattes fra en
teknisk synsvinkel som brugere af systemet.Andre brugere er kommuner og andre
myndigheder, banker og andre finansielle institutioner, desuden professionelle, som
advokater, ejendomsmæglere og landinspektører, samt endelig ejere og andre
rettighedshavere. Det tekniske system indgår i en faglig sammenhæng, en ejendomsretlig
infrastruktur, som varetager samfundsmæssige funktioner, navnlig:
Ejendomsregistrering i de nordiske lande 311
Sammenfatning