Ejendomsregistrering i de nordiske lande - Kort

Sammenfatning
326
godkendelse. 67 I Norge skal tilladelse indhentes fra kommunen og eventuelle andre
myndigheder for opmåling finder sted. 68 I Sverige bedømmer forretningslantmäteren
ændringens hensigtsmæssighed på basis af arealplaner og andre
rådighedsindskrænkninger fastsat af kommuner m fl. 69 Denne kombination af
registrering med forudgående kontrol af den påtænkte ændring sikrer, at den foretagne
planlægning får effekt. Den professionelle medvirken kan desuden medvirke til at finde
et hensigtsmæssigt balancepunkt mellem parternes ønsker og hensigten med de
vedtagne planer, så at de planlagte restriktioner ikke begrænser mere end nødvendigt.
4.4.2 Salgspris-information
I de fleste nordiske lande udnytter forvaltningen parternes interesse i tinglysning/
indskrivning til at sikre sig detailinformation om ejendommenes salgspriser til brug for
ejendomsvurdering og beskatning. I Danmark skal kommunen påtegne et skøde om
ejendomsværdi, før skødet kan tinglyses. 70 Til brug for ejendomsvurderingen skal
vedkommende (købers advokat) samtidig til kommunen aflevere en såkaldt
Salgsindberetning med detaljer om handlen og købesummen til beregning af
kontantpris. I Finland skal købevidnet informere kommune og matrikelmyndighed om
købets detaljer. Matrikelmyndigheden ajourfører Køpeskillingsregistret. 71 På Island
sender sysselkontorerne (kopi af) alle skøder til Styrelsen for registrering og vurdering
af faste ejendomme, som ajourfører Køberegisteret. 72 Også hér beregnes kontantpris
som grundlag for udarbejdelse af salgsstatistik. I Sverige uddrager
inskrivningsmyndigheden relevante salgsdata fra skødet, ajourfører
Fastighetsprisregistret 73 og informerer Skatteverket. 74 I Norge anses en utilstrækkelige
ejendomsprisstatistik blandt ejendomsregistreringens største nuværende mangler. 75
4.5 Sammenfatning om ajourføring og forskelle i
transaktionsvolumen
Sammenholdt med den fremherskende markedstænkning er det værd at notere, at
ejendomsregistreringen i de nordiske lande ikke i særlig grad har været orienteret
mod fremme af ejendomsmarkedet, men snarere har taget sigte på løsning af generelle
67 Side 181.
68 Side 228, pkt. 4.
69 Side 286, pkt. 2 og 3.
70 Side 58, pkt. 6.
71 Side 114.
72 Side 177.
73 Side 279.
74 Side 289.
75 Side 244.
Ejendomsregistrering i de nordiske lande