Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
formationer. Denne evne, til at tilpasse sig præcist til kravene for forandring og effektuere de nødvendige
justeringer, afhænger af evnen til at scanne markeder og konkurrenter og hurtigt gennemføre
rekonfigurering og transformation før konkurrenterne.
Som nævnt forklarer Teece et al. (1997), at virksomhedens særlige kompetencer og DC er indlejret
i de organisatoriske processer og rutiner, hvorfor disse udgør kernen af virksomhedens DC og særlige
kompetencer.
Fortolkningen her kan være, at de nævnte procesroller kan anskues som typer af processer, og da
virksomhedens DC og særlige kompetencer defineres som processer og rutiner, som er formet af
virksomhedens aktivposition og den path, den har fulgt, kan de tre nævnte procestyper med rette
anskues som forskellige typer af organisatoriske kompetencer. Koordination/integration – processer,
som jævnfør ovenstående knytter sig til virksomhedens daglige drift, synes at kunne relateres til
det der i afsnit 6.1 blev betegnet som operationelle kompetencer, mens lærings – og rekonfigureringsprocesser
i højere grad kan relateres til virksomhedens DC.
DCA’s inspiration fra østrigerskolen og Schumpeter (1934) synes tydeligt at komme til udtryk ved
de sidste to procestyper, som relateres til DC. Lærings- og rekonfigureringsproceserne er helt centrale,
for at virksomheden kan innovere og redefinere branchestrukturen, som jo netop er essensen i
den måde, hvorpå Schumpeter (1934) definerer konkurrencen, hvor de succesrige virksomheder er
dem, som hurtigst formår at se og udnytte potentialet ved nye markeder eller produktionsmetoder.
For at man kan udnytte potentialet ved de nye kombinationsmuligheder, kræver det gode rekonfigurerings
- og transformationsprocesser i virksomheden, da det er disse, som gør virksomheden i stand
til at tilpasse sin organisation til de nye muligheder.
Position
Her refereres der til virksomhedens indeværende aktivbesiddelse, såsom for eksempel teknologi,
intellectual property, komplementære aktiver, kundebase og eksterne relationer med leverandører.
Teece et al. (1997) forklarer, at disse aktiver determinerer virksomhedens KF på et hvilket som
helst tidspunkt. Teece et al.’s (1997) definition af aktiver ligger meget tæt op af RBV’s ressourcedefinition,
hvorfor aktiver og ressourcer kan betragtes som synonymer. Teece et al. (1997) betegner
virksomhedens aktiver som blandt andet virksomhedsspecifikke og vanskelige at imitere, hvilket
kan relateres til de egenskaber som Barney (1991) og Peteraf (1993) mener, ressourcer skal have,