Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
3.2.5.3 Primær interesse<br />
Det grundlæggende fokus hos de fire teoretikere er på, hvordan enkelte virksomheder på baggrund<br />
af deres ressourcebeholdning kan skabe <strong>og</strong> bevare overnormal profit, det vil sige VKF. Den mest<br />
eksplicitte definition på VKF kommer fra Peteraf (1993), som forklarer, at en virksomhed har en<br />
VKF, hvis den formår at tjene overnormal profit i form af enten rikardiansk eller monopolsk rent,<br />
<strong>og</strong> denne kan bevares over tid. Barney (1991) definerer VKF som den situation, hvor virksomheden<br />
formår at implementere en værdiskabende strategi, som ikke simultant implementeres af andre, <strong>og</strong><br />
som ikke kan imiteres.<br />
Det er antagelserne om ressourceheter<strong>og</strong>enitet <strong>og</strong> uperfekt ressourcemobilitet, som muliggør, at<br />
virksomheden kan generere overnormal profit på baggrund af dens ressourcer. I princippet kan alle<br />
ressourcer give anledning til VKF, hvis <strong>og</strong> såfremt de opfylder en række egenskabskrav. Dels skal<br />
ressourcerne være værdifulde <strong>og</strong> sjældne (Barney, 1991). Rumelt (1984) introducerer begrebet isoleringsmekanismer,<br />
som sikrer, at en virksomheds overnormale profit ikke bliver konkurreret væk<br />
som følge af, at konkurrenterne er i stand til at imitere. Der er n<strong>og</strong>le tydelige paralleller mellem<br />
Rumelts (1984) isoleringsmekanismer, Wernerfelts (1984) ressourcepositionsbarrierer, Barneys<br />
(1991) egenskabskrav om ikke – imiterbarhed <strong>og</strong> ikke – substituerbarhed <strong>og</strong> Peterafs (1993) ex post<br />
konkurrencebegrænsninger. De er alle faktorer, som sikrer, at den skabte overnormale profit kan<br />
bevares.<br />
Derudover inddrager Peteraf (1993) begrebet ex ante konkurrencebegrænsninger. Der eksisterer<br />
imperfektion på faktormarkedet, hvor ikke alle virksomheder er i stand til at forstå en ressources<br />
sande værdi. Dette betyder, at virksomheden med overlegen information er i stand til at kunne købe<br />
ressourcen billigere, end det den reelt set er værd. Hvis faktormarkedet derimod var perfekt, ville<br />
alle aktører have samme information, <strong>og</strong> klassisk aktionsteori tilsiger, at ressourcen derved vil blive<br />
handlet til den sande værdi. Dette vil eliminere muligheden for at generere overnormal profit på<br />
baggrund af den pågældende ressource.<br />
3.2.5.4 Virksomhedsopfattelse<br />
Det synes gennemgående for de fire RBV- teoretikere, at virksomheden anskues som et bundt af<br />
ressourcer. Wernerfelt (1984) forklarer, at RBV’s udgangspunkt er at “Looking at firms in terms of<br />
their resources…” (Wernerfelt, 1984:172). Rumelt (1984) forklarer, at ”the concept is that a firm’s<br />
competitive position is defined by a bundle of unique resources…” (Rumelt, 1984:132). Disse to<br />
citater indikerer, at fokusset i RBV er, at virksomheden defineres ud fra dens ressourcer, det vil sige