Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
6 Dynamic Capabilities Approach
6.1 To overordnede teoriretninger indenfor RBV – litteraturen
Man kan sige, at der indenfor RBV – feltet er to overordnede teoriretninger (Collis, 1994; Schulze,
1994; Montgomery et al., 1995; Foss, 1998; Newbert, 2007) .
Den ene retning omfatter de bidrag, som primært fokuserer på virksomhedens ressourcer og undersøger
under hvilke betingelser, disse kan give anledning til KF og VKF. Som Montgomery et al.
(1995) nævner, er der bidrag indenfor RBV, som har været ”more pertinent to the analysis of the
resources themselves” (Montgomery et al., 1995:9). Denne retning er i denne opgave repræsenteret
som traditionel RBV og dannede grundlaget for analysen af RBV i kapitel 3 med inddragelse af
Wernerfelt (1984), Rumelt (1984), Barney (1991) og Peteraf (1993). Der synes, at kunne drages
nogle paralleller mellem bidrag indenfor denne teoriretning, og det Schulze (1994) nævner som den
ligevægtsorienterede strukturskole, som netop er kendetegnet ved at fokusere på at identificere ressourcer,
som kan generere rikadiansk rent, og hvordan disse kan generere VKF.
Den anden teoriretning indenfor RBV – feltet omfatter de bidrag, som i højere grad fokuserer på
virksomhedens organisatoriske kompetencer. Denne retning refereres ofte til som the capabilities
litterature (Collis, 1994; Foss, 1997) 13 . Af bidrag indenfor dette felt kan nævnes Prahalad & Hamel
(1990) som forklarer, at kompetencer som organisatorisk læring er de vigtigste kilder til VKF. Det
synes her vigtigere at fokusere på virksomhedens kompetencer frem for virksomhedens besiddelse
af enkelte ressourcer (Collis 1994), og virksomheden defineres mere eksplicit som et bundt af ressourcer
og kompetencer (Prahalad & Hamel, 1990; Amit & Schoemaker, 1993; Lado & Wilson,
1994) . Ligeledes understreger Mahoney & Pandian (1992) vigtigheden af virksomhedens kompetencer
og forklarer, at en virksomhed ”may achieve rents not because it has better resources, but
rather the firm’s distinctive competence involves making better use of its resources” (Mahoney &
Pandian, 1992:365).
Den måske mest generelle definition af organisatoriske kompetencer kommer fra Grant (2005).
Virksomhedernes enkelte ressourcer er i sig selv utilstrækkelige i forhold til skabelsen af KF, hvor-
13 Som Grant (2005) påpeger, anvendes begreberne kompetencer og capabilities i flæng inden for dette felt. Derfor vil disse begreber
i denne opgave blive anset som synonymer.