Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
kurrence, eller det som D’Aveni kalder hyperkonkurrence (D’Aveni, 1994), hvor markedet er kendetegnet
ved hyppige teknologiske ændringer, og hvor konkurrencen går på at være innovationsførende
i produktlanceringer (Grant, 2005). Som et eksempel her kan nævnes virksomheder som
IBM, Texas Instruments og Philips, som befinder sig i markeder, som konstant er under forandring.
I situationer som disse er det ikke tilstrækkeligt at have en stærk ressourcebase. Det er ikke de aktører,
som har den største beholdning af unikke og værdifulde ressourcer, som vinder, men derimod
dem som er forberedt på ændringer i omgivelserne ved at være fleksible, innovative og tilpasningsdygtige
i forhold til styring og reorganisering af deres ressourcebase. Hvis de ikke evner dette, er
deres ressourcebeholdning ikke meget værd (Teece & Pisano, 1994; Teece et al., 1997). Her kan
henvises til RBV’s førnævnte manglende fokus på interne processer og deres betydning for skabelsen
af KF.
Der kan altså rettes en kritik mod den idé, at enkelte ressourcer eller ressourcebaser kan lede til
VKF. Traditionel RBV har overvurderet den strategiske mulighed for at strække en ressources værdi
og anvendelse, som den er nu og her, over tid. Det er yderst usandsynligt at enkelte ressourcer
eller bundter af ressourcer i sig selv kan give anledning til langsigtet KF i dynamiske markeder.
Generelt er realiteten i dynamiske markeder, at konkurrencemæssige fordele er relativt kortvarige,
og det gælder her om konstant at vurdere nye kilder til KF (Eisenhardt & Martin, 2000). Eisenhardt
& Martin (2000) postulerer, at traditionel RBV bryder sammen som strategisk redskab, når virksomheder
befinder sig i markeder med høj grad af dynamisk konkurrence, hvor tid og organisationsprocesser
er vigtige strategiske variabel, og hvor den strategiske udfordring består i at udvikle
og bevare en KF, hvis varighed er fuldstændig uforudsigelig.
Generelt kan man sige, at det at RBV har haft det primære fokus på, hvilke ressourcer der nu og her
giver anledning til KF og alt for lidt på, hvilke fremtidige muligheder ressourcer giver anledning til,
gør at RBV synes at have en meget myopisk tilgang.
3.3.8 Opsummering af kritikken af traditionel RBV
Ligesom ved Porter (1980) er det væsentligste kritikpunkt ved traditionel RBV, at analyserammerne
her også blot bidrager med et øjebliksbillede, som mest af alt fortæller hvilke ressourcer, der kan
give anledning til KF på et givent tidspunkt.