Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
med sondringen mellem forskellige typer af faktorer. Porter (1990) forklarer, at der er et ”faktorhierarki”.<br />
Der sondres mellem basisfaktorer, som blandt andet omfatter naturlige ressourcer <strong>og</strong> ufaglært<br />
arbejdskraft, <strong>og</strong> avancerede faktorer, som inkluderer sofistikeret arbejdskraft <strong>og</strong> gode forskningsfaciliteter.<br />
I modsætning til basisfaktorer, som er eks<strong>og</strong>ent givet, kan de avancerede faktorer<br />
anskues som et produkt af investeringer fra individer, virksomheder <strong>og</strong> regeringer (Grant, 1991).<br />
Det kan være muligt for virksomheder at skabe KF på baggrund af deres adgang til n<strong>og</strong>le basisfaktorer,<br />
men en sådan fordel vil kun være kortvarig, da andre virksomheder i andre lande nemt vil<br />
kunne få adgang til faktorerne, for eksempel ved indkøb på de internationale markeder, hvorfor den<br />
pågældende KF undergraves.<br />
Det er de avancerede faktorer, som er de mest kritiske i forhold til KF. De er nødvendige for at opnå<br />
højere ordens - <strong>og</strong> mere vedvarende KF, såsom differentierede produkter <strong>og</strong> navnebeskyttet produktionsteknol<strong>og</strong>i<br />
(Porter, 1990). De avancerede faktorer er sjældnere, da skabelsen af disse kræver<br />
store <strong>og</strong> ofte vedvarende investeringer i både human <strong>og</strong> fysisk kapital. Ydermere er de ofte en integreret<br />
del af virksomhedernes design - <strong>og</strong> udviklingsproces af produkter <strong>og</strong> serviceydelser <strong>og</strong> dens<br />
kapacitet til at innovere, hvilket bedst gøres i hjemmebasen, hvorfor de avancerede faktorer er vanskeligere<br />
at anskaffe på det globale marked af virksomheder i andre lande (Porter, 1990). Porters<br />
(1990) argumenter for at virksomheder bedst innoverer i deres hjemmebase vil blive uddybet i afsnittet<br />
om efterspørgselsforhold.<br />
Landets avancerede faktorer er ofte udsprunget af en videreudvikling af n<strong>og</strong>le basisfaktorer. Dette<br />
taler umiddelbart for, at virksomheder, som befinder sig i lande med en stor beholdning af basisfaktorer,<br />
mere sandsynligt vil få udviklet avancerede faktorer <strong>og</strong> dermed skabe mere vedvarende KF.<br />
Omvendt kan det at et land har en ulempe i forhold til den relative beholdning af basisfaktorer medføre<br />
et pres for at innovere omkring dem <strong>og</strong> investere i avancerede faktorer (Porter, 1990).<br />
Porter (1990) sondrer <strong>og</strong>så mellem generaliserede <strong>og</strong> specialiserede faktorer, som angår, hvorvidt<br />
en faktor kan anvendes i mange forskellige brancher, eller den er specifik for få eller bare én branche.<br />
Avancerede faktorer er typisk i højere grad specialiserede end generaliserede <strong>og</strong> vice versa<br />
med basisfaktorerne. Det er d<strong>og</strong> ikke altid tilfældet. Her nævner Porter (1990) et eksempel med højt<br />
kompetente computerpr<strong>og</strong>rammører, som muligvis kan anvendes i en lang rækker brancher.
Change language