27.01.2015 Views

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

leringsmekanismer. Andre synes at være mere anal<strong>og</strong>e til Barneys (1991) <strong>og</strong> Peterafs (1993) kriterier<br />

til de enkelte ressourcer, for at disse ikke kan imiteres. For eksempel kausal tvetydighed. Dette<br />

gør det uklart, hvornår der er tale om isoleringsmekanismer, som sikrer ressourceheter<strong>og</strong>enitet, <strong>og</strong><br />

hvornår der er tale om isoleringsmekanismer, som sikrer en bredere virksomhedsheter<strong>og</strong>enitet. Dette<br />

vanskeliggør operationaliseringen af Rumelts (1984) analyseramme. Dertil kommer Rumelts<br />

(1984) kategorisering af hans forskellige isoleringsmekanismer, som langt fra kan betegnes som<br />

værende multipelt udelukkende. For eksempel er en af isoleringsmekanismerne ”unikke ressourcer”,<br />

hvilket vel nærmere er en fællesbetegnelse for alle de ressourcerelaterede isoleringsmekanismer.<br />

Ydermere får Rumelt (1984) ikke defineret alle hans opstillede isoleringsmekanismer, hvilket<br />

igen besværliggør opperationaliseringen <strong>og</strong> fortolkningen af Rumelts (1984) bidrag.<br />

På baggrund af ovenstående synes det rimeligt at slutte, at Wernerfelt (1984) <strong>og</strong> Rumelt (1984) er<br />

relativt abstrakte <strong>og</strong> derfor vanskelige at operationalisere.<br />

Uklarhederne vedrørende Wernerfelts (1984) <strong>og</strong> Rumelts (1984) teorifremstilling, <strong>og</strong> det at Barney<br />

(1991) <strong>og</strong> Peteraf (1993) formår at komme med n<strong>og</strong>le udførlige samlende teorirammer for de forskellige<br />

indsigter <strong>indenfor</strong> traditionel RBV, gør, at det synes naturligt primært at anvende Barney<br />

(1991) <strong>og</strong> Peteraf (1993) som udgangspunkt for den efterfølgende kritik af traditionel RBV, for at<br />

have en statisk tilgang. Men læseren gøres opmærksom på, at n<strong>og</strong>le af kritikpunkterne <strong>og</strong>så vil kunne<br />

henføres til Wernerfelt (1984) <strong>og</strong> Rumelt (1984).<br />

3.3.3 Tautol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> efterrationaliserende<br />

Traditionel RBV kan kritiseres for, at det i praksis er meget vanskeligt at vurdere, hvilke af virksomhedens<br />

ressourcer, der er værdifulde <strong>og</strong> kan danne basis for succes. Dette hænger sammen med,<br />

at virksomhedens enkelte ressourcer er vanskelige at måle isoleret. Værdien af en ressource er ofte<br />

afhængig af tilstedeværelsen/fraværelsen af andre ressourcer. Det vil ofte være et system af ressourcer,<br />

som er værdifuldt (Montgomery et al., 1995; Spender & Grant, 1996), hvilket gør, at det er<br />

vanskeligt ex ante at vurdere hvilke ressourcer, der kan give anledning til KF. Dette gør, at ressourceidentifikationen<br />

primært bliver en ex post proces, <strong>og</strong> identifikationsfasen bliver derfor en kende<br />

efterrationaliserende.<br />

Hvis en virksomhed anses for at være succesfuld, vil man betragte virksomhedens ressourcer som<br />

værende værdifulde (Montgomery et al., 1995). Herved er det relativt nemt at identificere mange

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!