Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
leringsmekanismer. Andre synes at være mere anal<strong>og</strong>e til Barneys (1991) <strong>og</strong> Peterafs (1993) kriterier<br />
til de enkelte ressourcer, for at disse ikke kan imiteres. For eksempel kausal tvetydighed. Dette<br />
gør det uklart, hvornår der er tale om isoleringsmekanismer, som sikrer ressourceheter<strong>og</strong>enitet, <strong>og</strong><br />
hvornår der er tale om isoleringsmekanismer, som sikrer en bredere virksomhedsheter<strong>og</strong>enitet. Dette<br />
vanskeliggør operationaliseringen af Rumelts (1984) analyseramme. Dertil kommer Rumelts<br />
(1984) kategorisering af hans forskellige isoleringsmekanismer, som langt fra kan betegnes som<br />
værende multipelt udelukkende. For eksempel er en af isoleringsmekanismerne ”unikke ressourcer”,<br />
hvilket vel nærmere er en fællesbetegnelse for alle de ressourcerelaterede isoleringsmekanismer.<br />
Ydermere får Rumelt (1984) ikke defineret alle hans opstillede isoleringsmekanismer, hvilket<br />
igen besværliggør opperationaliseringen <strong>og</strong> fortolkningen af Rumelts (1984) bidrag.<br />
På baggrund af ovenstående synes det rimeligt at slutte, at Wernerfelt (1984) <strong>og</strong> Rumelt (1984) er<br />
relativt abstrakte <strong>og</strong> derfor vanskelige at operationalisere.<br />
Uklarhederne vedrørende Wernerfelts (1984) <strong>og</strong> Rumelts (1984) teorifremstilling, <strong>og</strong> det at Barney<br />
(1991) <strong>og</strong> Peteraf (1993) formår at komme med n<strong>og</strong>le udførlige samlende teorirammer for de forskellige<br />
indsigter <strong>indenfor</strong> traditionel RBV, gør, at det synes naturligt primært at anvende Barney<br />
(1991) <strong>og</strong> Peteraf (1993) som udgangspunkt for den efterfølgende kritik af traditionel RBV, for at<br />
have en statisk tilgang. Men læseren gøres opmærksom på, at n<strong>og</strong>le af kritikpunkterne <strong>og</strong>så vil kunne<br />
henføres til Wernerfelt (1984) <strong>og</strong> Rumelt (1984).<br />
3.3.3 Tautol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> efterrationaliserende<br />
Traditionel RBV kan kritiseres for, at det i praksis er meget vanskeligt at vurdere, hvilke af virksomhedens<br />
ressourcer, der er værdifulde <strong>og</strong> kan danne basis for succes. Dette hænger sammen med,<br />
at virksomhedens enkelte ressourcer er vanskelige at måle isoleret. Værdien af en ressource er ofte<br />
afhængig af tilstedeværelsen/fraværelsen af andre ressourcer. Det vil ofte være et system af ressourcer,<br />
som er værdifuldt (Montgomery et al., 1995; Spender & Grant, 1996), hvilket gør, at det er<br />
vanskeligt ex ante at vurdere hvilke ressourcer, der kan give anledning til KF. Dette gør, at ressourceidentifikationen<br />
primært bliver en ex post proces, <strong>og</strong> identifikationsfasen bliver derfor en kende<br />
efterrationaliserende.<br />
Hvis en virksomhed anses for at være succesfuld, vil man betragte virksomhedens ressourcer som<br />
værende værdifulde (Montgomery et al., 1995). Herved er det relativt nemt at identificere mange